Efter ny coronavariant: Vaccine-ulighed er hverken holdbart for de fattige eller rige lande

Det er ikke bæredygtigt for hverken u- eller i-lande, når adgangen til vacciner er så ulige, lyder det fra hjælpeorganisationer, som presser på for en ændret strategi. Omikron er ikke den sidste variant, der kan ændre smittebilledet, siger professor

En mand modtager et vaccinestik i et drive in center i Gaborone i Botswana. Det er et af de lande i det sydlige Afrika, hvortil Danmark indfører rejserestriktioner. – Foto: Tshekiso Tebalo Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix
En mand modtager et vaccinestik i et drive in center i Gaborone i Botswana. Det er et af de lande i det sydlige Afrika, hvortil Danmark indfører rejserestriktioner. – Foto: Tshekiso Tebalo Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix.

Coronavarianten omikron er landet i Danmark. Det stod klart i går eftermiddag, hvor Statens Serum Institut kunne fortælle, at to flypassagerer, indrejst fra Sydafrika, er testet positive. Og undersøgelser viser, at de to personer er smittet med den nye virusvariant, som første gang blev rapporteret i Sydafrika. Gennem de seneste dage er der dukket smittede op med varianten i blandt andet Holland, Storbritannien og Belgien, og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, betegner varianten som ”bekymrende”. Det tyder nemlig på, at den er mere smitsom end deltavarianten, der ellers på kort tid er blevet den dominerende variant.

Fremkomsten af omikron understreger, at den ulige adgang til vacciner verden over ikke er bæredygtig. Det siger Kristian Weise, der er generalsekretær for Oxfam Ibis.

”Det er ikke fair over for verdens fattigste, at de ikke har adgang til vacciner, og det er heller ikke smart eller bæredygtigt i forhold til verdens rigeste lande, for som vi nu kan se med den her variant, kan det måske betyde, at vi kan ende med selv at blive udsat for risiko i forbindelse med nye virusmutationer.”

Oxfam Ibis er af samme grund en del af kampagnen People’s Vaccine, som blandt andet lægger politisk pres på at bryde de patentregler for vaccineproduktion, der betyder, at man ikke kan sætte vaccineproduktion i gang i de lande, hvor størstedelen af befolkningen stadig ikke har fået adgang til en vaccine.

”Som det ser ud i øjeblikket, kan det ende med, at verdens fattigste først vaccineres i 2023. Danmark bør både bruge flere penge på at hjælpe med at udbrede vacciner og nok så vigtigt støtte op om, at man får sat vaccineproduktion i gang i de her lande. USA’s præsident Joe Biden sagde for noget tid siden, at han var klar til at sætte reglerne for patent på pause, men EU har ind til videre holdt imod.”

Hos Røde Kors ser man også med bekymring på, at så stor en procentdel af befolkningerne i verdens fattigste lande ikke er vaccinerede, siger generalsekretær Anders Ladekarl.

”Der har helt fra start været en meget ulige fordeling af vacciner. I Afrika er udrulningerne stadig på encifrede procentsatser, som jo gør, at sandsynligheden for mutationer er større, end de ville have været, hvis der var større lighed. Man burde ikke have tilladelse til at reservere mere end det antal vacciner, man har brug for i sit eget land. For eksempel synes vi, man i Danmark kunne holde igen med at give et tredje stik til de danskere, der ikke er gamle og udsatte,” siger han.

Så længe virus får lov til at cirkulere uhæmmet blandt jordens befolkning, vil det mutere og vende tilbage som nye varianter, understreger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

”Og ud fra en snæver lægefaglig synsvinkel vil jeg altid sige: Send for Guds skyld vacciner til de fattige, som ikke har råd til vacciner. Der gør de mest gavn, men desværre er det jo ikke altruisme, der driver verden. Og samtidig muterer virus jo også mellem immune og vaccinerede, det er en naturlig selektion.”

Han minder dog om, at historien gentager sig. Vi så det med alpha-varianten og med deltavarianten, og det er endnu uvist, om omikron kommer til at udkonkurrere delta som den mest dominerende variant.

”Og det er heller ikke sidste gang, vi ser sådan et skifte. Tiden må vise, om den er meget mere smitsom, om den er mere sygdomsfremkaldende, og om man er dårligere dækket med sin vaccine. Men jeg tror ikke, det er nogen katastrofe, og formentlig vil virus mutere fra år til år, så vi må ændre på vaccinen fra år til år, sådan som vi allerede gør med influenzavaccinen.”

Man skal dog være forsigtig med at konkludere, at omikron er en direkte konsekvens af uligheden i adgang til vacciner. Det siger Christian Morberg Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme og forsker i global sundhed ved Aarhus Universitet.

”Jeg tror virkelig, det er væsentligt, at vi har et globalt udsyn, og at vi sikrer, at vacciner er tilgængelige også i den fattige del af verden. Men jeg er ikke sikker på, at der er basis for at drage den konklusion specifikt i forbindelse med omikron. For der er meget, vi ikke ved om varianten endnu, og dels er Sydafrika et i-land med udbredt adgang til vacciner, og det er uklart, om varianten er opstået der eller i nabolande omkring. Og dels har vi i det hele taget ikke stor viden om, hvordan de her varianter opstår. Vi ved ikke, om de primært opstår hos uvaccinerede eller i et område, hvor mange er naturligt immune, fordi de har været smittede.”

Christian Morbjerg Wejse forventer, at vi relativt snart kan få svar på, om mrna-vaccinerne dækker dårligere mod omikron.

”Det viste sig ikke at være nødvendigt at opdatere mrna-vaccinerne, da deltavarianten overtog, for de beskytter fortsat rigtig godt mod risikoen for at blive syg. Hvis det viser sig, at vaccinerne ikke dækker nær så godt mod sygdom i forbindelse med omikron, kan det være, at der skal laves lidt om i mrna-koden i vaccinerne. Så vil vi få nogle tilgængelige boostervacciner, som beskytter bedre mod netop det.”