Efter retssag om mobning: Skoler har pligt til at handle

Københavns Kommune skal ikke betale erstatning til en skoleelev, der blev mobbet, afgjorde Københavns Byret i går. Pigens advokat betragter dog afgørelsen som en halv sejr, fordi dommen understreger, at skoler har pligt til at handle i sager om mobning

"Mobning kan ikke klares ved at holde en trivselsuge. Der skal være vedvarende fokus på problemet, og det er ikke nemt. Det er en lovovertrædelse, når skoler undlader at lave handleplaner i sager om mobning,” siger Ingrid Hartelius Dall, Juridisk seniorrådgiver i Børns Vilkår.
"Mobning kan ikke klares ved at holde en trivselsuge. Der skal være vedvarende fokus på problemet, og det er ikke nemt. Det er en lovovertrædelse, når skoler undlader at lave handleplaner i sager om mobning,” siger Ingrid Hartelius Dall, Juridisk seniorrådgiver i Børns Vilkår. .

Det lykkedes ikke et forældrepar at få erstatning til deres datter for den mobning, hun blev udsat for, da hun gik i første klasse på Valby Skole i 2018.
I den første sag af sin art herhjemme havde parret krævet 100.000 kroner i erstatning til deres datter fra Københavns Kommune, fordi skolen efter forældrenes opfattelse tilsidesatte datterens menneskerettigheder. Skolen fik nemlig ikke stoppet den fysiske vold og mobning fra klassekammerater, som pigen oplevede.
Men byretten i København afviste kravet.

Dommeren har ganske vist fundet det bevist, at pigen blev mobbet fra november til midten af december 2018, hvorefter hun stoppede på skolen. Når en elev bliver mobbet har skolen ifølge loven pligt til at udarbejde en handleplan for at stoppe mobningen, og det gjorde skolen ikke, fastslår dommen.

Alligevel har pigen ikke krav på erstatning, mener Københavns Byret. Pigen har nemlig ikke lidt tort, som det kaldes efter erstatningsansvarsloven. Tort indebærer, at mobningen kunne krænke hendes selv- og æresfølelse, og det kunne den ikke, konkluderer dommen.

Pigen og hendes forældre har desuden fremført, at det var umenneskelig og nedværdigende behandling, hun blev udsat for og dermed et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Også det afviste byretten.

Familiens advokat, Mads Krøger Pramming, er skuffet over frifindelsen af kommunen.
”Det er første gang, der anlægges en sådan sag, så på den måde er dommen ikke overraskende. Men det er en halv sejr, at dommeren kommer frem til, at pigen har været udsat for mobning. Dommen konstaterer også, at det var en retsstridig handling, at der ikke blev udarbejdet en handleplan for at standse mobningen. På de to punkter kommer dommeren os totalt i møde,” siger Mads Krøger Pramming.

Tilbage står ifølge Mads Krøger Pramming, om mobning er i strid med menneskerettighederne, og om pigens æresfølelse er blevet krænket.

”Her mener jeg, at dommen er forkert. Mobning påvirker æresfølelsen og er udtryk for umenneskelig og nedværdigende behandling og er derfor omfattet af Menneskerettighedskonventionen. Min anbefaling vil klart være at anke sagen,” siger Mads Krøger Pramming, der nu vil drøfte med familien, om det skal ske.

Juridisk seniorrådgiver i Børns Vilkår, Ingrid Hartelius Dall, vurderer, at sagen vil skærpe bevidstheden om skolers pligt til at iværksætte en handleplan, når elever mobbes.

”Vold mellem børn er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s Børnekonvention, så der må være en grund til, at man har vurderet, at mobning ikke var en krænkelse af pigens menneskerettigheder. Jeg glæder mig til at nærstudere, hvorfor retten er kommet til den konklusion,” siger Ingrid Hartelius Dall, der betegner sagen som ”et vink med en vognstang” om, at mobning skal tages meget seriøst. 

”Vi har skabt en bedre skolekultur, og tallene for mobning er for nedadgående. Men der er stadig masser at gøre. Mobning kan ikke klares ved at holde en trivselsuge. Der skal være vedvarende fokus på problemet, og det er ikke nemt. Det er en lovovertrædelse, når skoler undlader at lave handleplaner i sager om mobning. For barnet er det helt afgørende, at der bliver handlet, uanset om man skriver det i en plan eller ej,” siger Ingrid Hartelius Dall.

Jens-Kristian Lütken, der er næstformand for Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune, peger på, at noget er gået helt galt, siden en sag om mobning er endt i retten. Venstre vil nu tage sagen op i Børne- og Ungdomsudvalget, så det bliver tydeligt for skolerne, at de har pligt til at handle, og at forældre og børn har ret til hurtig hjælp.

”Sagen viser, at mobning fortsat ikke bliver taget seriøst som et område, hvor der er pligt til at handle. Der er ingen tvivl om, at der er et stort mørketal på det her område. Derfor er det vigtigt, at problemets omfang kommer frem i lyset, og at det bliver krystalklart, hvem der har ansvaret for, at mobning stoppes, og hvilke rettigheder børn og forældre har,” siger Jens-Kristian Lütken.

Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning har foreløbig ingen kommentarer til selve dommen:
”Det er altid ulykkeligt, når et barn bliver mobbet, og det er noget, vores dagtilbud og skoler arbejder på at forebygge og håndtere på daglig basis. I den konkrete sag har en familie valgt at gå rettens vej, hvilket er alvorligt og usædvanligt. Nu vil vi læse afgørelsen grundigt igennem og har på nuværende tidspunkt derfor ikke yderligere kommentarer,” skriver Tobias Børner Stax, administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune i en mail.