Selvom fredagens terrordrab på det britiske parlamentsmedlem David Amess har vakt forfærdelse og bekymring i hele verden, er der ikke umiddelbart brug for nye og forbedrede tiltag, der højner danske politikeres sikkerhed, når de står ansigt til ansigt med befolkningen.
Sådan lyder det samstemmende fra en række af Folketingets partier, der alle erklærer tillid til Politiets Efterretningstjeneste, der har ansvaret for at udpege og beskytte de politikere, der har risiko for at blive udsat for attentater og overfald.
”Der er ikke grundlag for en større grad af beskyttelse end i dag. Det er fristende at sige, at sikkerheden skal øges, men vi må kigge på det forhold, at der ikke har været episoder i Danmark af den art siden attentatet på Estrup (den daværende regeringsleder blev forsøgt dræbt i 1885, red.). Så længe risikoen ikke er større i Danmark, så er vores nuværende model tilstrækkelig,” siger Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, der bakkes op af sine kolleger i De Konservative, SF og DF.
De fire partier påpeger alle, at den korte afstand mellem politikere og befolkningen er en vigtig del af det danske demokrati, hvorfor man bør være varsom med at lade sig skræmme og inspirere af tragedien i Storbritannien.
Her har drabet nemlig affødt heftig debat om, hvorvidt landets politikere er tilstrækkeligt beskyttet, når de holder vælgermøder eller såkaldte konsultationer, som det var tilfældet, da den 69-årige David Amess blev stukket ned af en 25-årig ekstremistisk islamisk mand i byen Leigh on Sea i Essex øst for London.
Kort efter tragedien, der af politiet bliver betegnet som et islamistisk terrorangreb, nedsatte indenrigsminister Priti Patel en undersøgelse af, hvordan politiet kan øge sikkerheden for britiske politikere, når de mødes med vælgerne. Tragedien har vakt mindelser om en lignende episode i 2016, hvor Labour-politikeren Jo Cox blev skudt og knivdræbt efter et vælgermøde.
På baggrund af de to episoder arbejder den britiske regering – ifølge avisen Sunday Times – derfor med planer om at tildele alle parlamentsmedlemmer med enten politi eller private bodyguards, når de mødes med vælgere.
De Konservatives retsordfører, Britt Bager, påpeger, at ”vi altid skal være klar til at diskutere og evaluere, så vi er på forkant og opfanger det, hvis der sker noget”.
”Men det vil være en overreaktion, hvis jeg skal beskyttes af livvagter, hver gang jeg møder vælgerne,” siger hun.
Britt Bager mener, at den uhindrede adgang til de folkevalgte er ”en del af charmen” ved det danske demokrati.
”Min mail og mit telefonnummer ligger frit tilgængeligt på nettet, og alle kan komme i kontakt med mig på Facebook. Det er også nemt at støde ind i mig på vælgermøder og debatter. Vi bryster os jo af den åbenhed, vi har.”
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, er enig, men fastholder, at vi ikke må være ”naive.” Hun påpeger, at stadig flere politikere bliver udsat for trusler og chikane på sociale medier.
”Men det er PET’s ansvar at overveje, om der er brug for andet eller mere, end det vi allerede gør i dag. Det ville være kedeligt, hvis man bliver nødt til at tage flere forholdsregler, men hvis det er det, vi er nødt til at gøre, så skal vi selvfølgelig gøre det. Sikkerheden kommer før alt andet,” siger hun.
Karina Lorentzen mener, at det vil være en ”ærgerlig og hæslig udvikling”, hvis politibeskyttelse bliver en del af hverdagen for flere politikere.
”Det handler om demokratiet. Jeg er ikke interesseret i at sidde i et elfenbenstårn omgivet af livvagter. Jeg nyder at tale med folk på gadehjørner, når der er valgkamp, og jeg kan godt lide, at vi i Danmark har en meget ligefrem og flad struktur, hvor man nemt kan komme i kontakt med politikerne,” siger hun.
Samme toner kommer fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup:
”Dialogen med vælgerne er en vigtig del af demokratiet. Men jeg har stor tillid til, at politiet holder øje med det og vurderer, om man skal gøre indsatserne bredere eller mere målrettede. Det føler jeg mig tryg ved,” siger han.
Ligesom de resterende retsordførere oplever han ”en eskalering i antallet af trusler”.
”Folk kommer tættere og tættere på, og der er mindre autoritet over for politiet og politikerne end tidligere,” siger Peter Skaarup.
Hans tidligere formand, Pia Kjærsgaard, er en af dem, der lever med livvagter døgnet rundt. Det samme er tilfældet for løsgængeren Inger Støjberg og statsminister Mette Frederiksen.
Det er ikke heller ikke unormalt, at politiet yder beskyttelse af udvalgte politikere i specifikke situationer, hvor det vurderes, at der er en særlig risiko tilstede. For eksempel foregik det med politibeskyttelse, da Folketingets retsudvalg for nylig besøgte en række danske fængsler.
Men der er sjældent en livvagt tilstede, når de folkevalgte deltager i normale vælgermøder eller valgdebatter rundt omkring i landet.
Ligesom de fire partier mener heller ikke den tidligere operative chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen, at tragedien i Storbritannien bør ændre på den nuværende ordning.
”Det er ganske naturligt, at PET nu går ind og laver en vurdering af, hvorvidt de nuværende sikkerhedsforanstaltninger er tilstrækkelige. Jeg vil vurdere, at de stemmer overens med det trusselsbillede, der eksisterer i Danmark,” siger han og fortsætter:
”Hvis man skal lave den optimale personbeskyttelse, så er det dels intimiderende for de personer, der er udsat for det. Dels koster det også det hvide ud af øjnene. Hvis vi overgiver os til frygten, vil det medføre uhensigtsmæssige reguleringer, som ingen kan være tilfredse med.”
Man kan heller ikke sammenligne situationen i Danmark og Storbritannien, mener han.
”Polariseringen er langt højere end i Danmark, og trusselsvurderingen er betydeligt større.”
I en mail til Kristeligt Dagblad oplyser PET, at de ikke har kommentarer til, hvor mange eller hvilke politikere der er under personbeskyttelse, ligesom man heller ikke kan kommentere udviklingen i personbeskyttelsesopgaver. Det skyldes et ”generelt hensyn til beskyttelsen af PET’s kapaciteter og opgaveløsning”.
PET oplyser videre, at de nøje følger udviklingen i trusselsbilledet i Danmark og udlandet.
De ”vurderer løbende, hvad udviklingen giver anledning til”.
”PET arbejder målrettet – i tæt samarbejde med Rigspolitiet og politikredsene – med at identificere, forebygge og imødegå trusler. Det indbefatter blandt andet, at der løbende vurderes, hvilke foranstaltninger af sikkerhedsmæssig karakter, der bør iværksættes.”
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har ikke haft mulighed for at udtale sig til denne artikel.