Kristian Thulesen Dahl er kendt som en mand i kontrol. Altid rolig, altid fattet og altid forberedt til tænderne.
Men noget var anderledes ved den 52-årige DF-formand fra Thyregod, da han onsdag mødte pressen forud for partiets gruppemøde, der blev afholdt på baggrund af et mareridt af et kommunalvalg, hvor partiet blev halveret og mistede stribevis af pladser i landets kommuner og regioner.
Stemmen var bævende, og blikket flakkede, da han bekendtgjorde, at han agter at trække sig som formand for partiet ved et ekstraordinært årsmøde.
Du regner ikke med at fortsætte som formand, spurgte én af de mange journalister, der havde taget plads foran døren til Dansk Folkepartis gruppeværelse på Christiansborgs røde gang.
”Nej, for ellers ville jeg ikke gøre det her,” sagde Thulesen Dahl, der sent tirsdag aften pegede på én overskyggende årsag til nedsmeltningen, der på mange måder er en reprise af folketingsvalget og europaparlamentsvalget i 2019, hvor det også endte med store nederlag.
”Lige nu har vi ikke den der direkte forbindelse til vælgerhavet, som vi havde engang,” sagde han.
Den analyse deles af journalist og forfatter Erik Meier Carlsen, der har fulgt Dansk Folkeparti tæt siden partiets dannelse i 1995. I 2000 skrev han bogen ”De overflødiges oprør,” hvor han på lange stræk forudså partiets succes som talerør for en gruppe af marginaliserede vælgere, der ikke følte sig repræsenteret i det etablerede politiske system.
Han har i dag svært ved at se partiets berettigelse og mener, at Dansk Folkeparti risikerer at lide samme skæbne som det hedengangne parti Centrum-Demokraterne, medmindre der dukker en talentfuld lederskikkelse op, som kan udvikle partiets politiske projekt.
”Krisen er i dag så dyb, at det er svært at se, at et formandsskifte kan løse problemet. En af de få muligheder er, at en stærk politiker som Inger Støjberg (tidligere Venstre i dag løsgænger red.) bliver formand,” siger han.
Ifølge Erik Meier Carlsen er Dansk Folkepartis hovedproblem, at de ikke har været i stand til at producere en selvstændig og sammenhængende politik. Partiet blev dannet på en mærkesag om en stram udlændingepolitik, men den dagsorden er for længst blevet adopteret af andre partier, herunder Nye Borgerlige, der gik kraftigt frem ved kommunalvalget, og som nu har overtaget en række af DF’s pladser i landets byråd.
”Allerede efter Dansk Folkepartis store valgsejr ved folketingsvalget i 2015 stod de i en vanskelig situation. Dengang hentede partiet 20.000 vælgere fra Venstre, og det umuliggjorde samarbejdet med Lars Løkke Rasmussens regering (dengang V, i dag løsgænger, red.) og dermed begyndte problemerne. Pia Kjærsgaard er en vanvittig dygtig agitator, men heller ikke under hendes ledelse var partiet stærkt i forhold til at udvikle en original politik,” siger Erik Meier Carlsen.
Tonen er lidt mindre dyster hos Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der også har fulgt Dansk Folkeparti tæt siden stiftelsen. Han er i hvert fald ikke klar til at nedfælde nekrologen over partiet, der især spillede en afgørende rolle som støtteparti for skiftende Venstre-ledede regeringer op gennem 00’erne og 10’erne.
”De er selvfølgelig stærkt pressede fra alle sider. Men det er også et parti, der scorede på den rigtige side af 20 procent i 2015, så man skal ikke erklære deres rolle for udspillet. Dengang stod Kristian Thulesen Dahl som en mand, der talte på vegne af rigtig mange vælgere med hensyn til udlændingepolitikken og en centralisering, der var gået alt for vidt. Samtidig havde han en mere progressiv fordelingspolitisk profil end de andre borgerlige partier. De synspunkter bliver stadig delt af mange danskere, men folk stopper med at lytte, hvis man bliver ved med at være sølet ind i nederlag,” siger Erik Holstein, der vurderer, at første skridt frem er at ”stoppe de destruktive, interne magtkampe.”
”Ellers gider folk ikke lytte,” siger han med henvisning til de vedvarende og offentlige skænderier, der – nogle gange i fuld offentlighed – har udspillet sig i partiet siden valgnederlagene i 2019.
En af de mest diskussionslystne, tidligere medlem af Folketinget Martin Henriksen, der netop er blev valgt til byrådet i Stevns, har allerede været på banen med sin vurdering af tingenes tilstand i partiet.
”Selvfølgelig bliver vi nødt til at have en grundig diskussion i partiet, om vi skal stille op på en anden måde, og om vi skal gøre tingene på en helt anden måde,” sagde Martin Henriksen til TV2 onsdag.
En anden profil, Morten Messerschmidt, siger til Ritzau, at han vil ”overveje” at stille op som formand.
”Men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg nu på syvende år går rundt med en stor sky over hovedet,” siger han med henvisning til dommen fra byretten om svig med EU-midler og dokumentfalsk, som han har anket til Landsretten.
En tredje mulig kandidat, den tidligere formand og partistifter Pia Kjærsgaard, der ligesom Kristian Thulesen Dahl, fremstod stærkt bevæget, da hun i går ankom til partiets gruppemøde, havde kun én kommentar til pressen:
”Jeg tænker virkelig meget på alle de kandidater, der ikke er blevet genvalgt, som har gjort et kæmpe stykke arbejde. Dem har jeg tænkt på hele natten. Det sårer og smerter mig rigtig meget."