Efteråret tegner politisk blåt

Regeringen håber at kunne indgå en hurtig aftale med Dansk Folkeparti om den skattereform, der præsenteres i dag. Ikke mindst fordi flirten mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet synes kølnet på det seneste

Finansloven må vente til torsdag, der i følge Grundloven er absolut sidste frist for at offentliggøre statsbudgettet for næste år – præcis fire måneder inden årsskiftet. Den slags kalendergymnastik kan få Christiansborg til at syde og boble, mens livet uden for boblen går videre, som det plejer.
Finansloven må vente til torsdag, der i følge Grundloven er absolut sidste frist for at offentliggøre statsbudgettet for næste år – præcis fire måneder inden årsskiftet. Den slags kalendergymnastik kan få Christiansborg til at syde og boble, mens livet uden for boblen går videre, som det plejer. Foto: IVAN RIORDAN BOLL/ritzau .

Egentlig skulle regeringen have præsenteret sit forslag til finanslov for 2018 i dag, men i stedet præsenterer fire økonomiske ministre her til formiddag det længe bebudede forslag til en skattereform.

Finansloven må så vente til torsdag, der i følge Grundloven er absolut sidste frist for at offentliggøre statsbudgettet for næste år – præcis fire måneder inden årsskiftet. Den slags kalendergymnastik kan få Christiansborg til at syde og boble, mens livet uden for boblen går videre, som det plejer.

Den direkte årsag til, at finansloven for første gang i mange år ikke lægges frem den sidste tirsdag i august, er, at dagbladet Politiken allerede i torsdags angiveligt præsenterede hovedtrækkene i skatteudspillet. Det skulle indeholde skattelettelser for 22 milliarder kroner, herunder en betragtelig sænkning af registreringsafgiften på biler.

Der skulle også være forslag om at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget og indføre et nyt jobfradrag samt gøre fradrag for serviceydelser permanent.

Lækket af udspillet var uheldigt for regeringen, blandt andet fordi det gav Dansk Folkeparti anledning til at skyde flere af forslagene ned, endnu inden forhandlingerne var begyndt.

Derudover var det særlig penibelt, at forslaget om at sænke registreringsafgiften for alle biler til 100 procent slap ud. Lækagen betød et nærmest omgående stop for salg af nye biler, da de færreste vil købe en bil med op til 180 procents afgift nu, hvis den om få uger kan fås billigere.

Ifølge kilder nær regeringen er det årsagen til, at man allerede i dag lægger det officielle skatteudspil frem og nærmest omgående indbyder Dansk Folkeparti til forhandlinger. Man håber at kunne indgå en hurtig aftale, helst om hele skattereformen eller som minimum om bilafgifterne. Argumentet for det sidste er, at bilbranchen dårligt kan tåle, at forhandlingerne om lavere afgifter trækker ud i månedsvis.

Hensynet til bilbranchens kortsigtede salgstal vejer dog ikke særlig tungt for Dansk Folkeparti, som har foreslået et helt nyt afgiftssystem. Det går ud på, at de sikreste og mindst miljøbelastende biler skal svare de laveste afgifter. Partiet har også kædet skatteforhandlingerne sammen med forhandlingerne om næste års finanslov og ønsket om velfærdsforbedringer.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ifølge Berlingske allerede åbnet for, at de offentlige udgifter kan stige med 0,5 procent næste år, selvom regeringsgrundlaget sigter mod en vækst på blot 0,3 procent om året. Dermed kan regeringen bedre imødekomme nogle af Dansk Folkepartis ønsker om bedre offentlig velfærd.

Dansk Folkeparti er i brede træk blevet holdt informeret om regeringens planer, og i det hele taget synes kemien mellem de to parter at være bedre end for et år siden, da luften var fyldt med Liberal Alliances ultimative krav om topskattelettelser og Dansk Folkepartis tilsvarende ultimative afvisning af at røre ved topskatten.

Samtidig er flirten mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kølnet hen over sommeren. Hvor Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen i maj optrådte i et fælles interview og med fælles politiske markeringer over for regeringen, lyder der andre toner forud for det nye folketingsår.

Dansk Folkeparti har fortsat et ”strategisk mål” om en dag at kunne pege på en socialdemokratisk statsminister, men det bliver under ingen omstændigheder ved det først kommende folketingsvalg. Det har det socialdemokratiske partiapparat fået klar besked om.

Dertil har tilnærmelserne mellem de to partier hidtil næppe gavnet nogen af dem vælgermæssigt. Socialdemokratiet er i nogle målinger gået en smule frem, men inden for den statistiske usikkerhed ligger det fortsat i nærheden af valgresultatet fra 2015. Dansk Folkeparti er gået klart tilbage.

Med udsigt til et nært forestående kommunal- og regionsrådsvalg i november har både regeringen og Dansk Folkeparti desuden behov for at vise, at de kan arbejde sammen på landsplan.

Så politisk tegner efteråret til at blive blåt.