Efterkommere af danske slaver: På høje tid med kolonimuseum

Nu presser også efterkommere af slaver i Dansk Vestindien på for et museum for Danmarks fortid som slavenation. Det ligger i tidsånden, at vi er klar til at gentænke kolonihistorien, siger forsker

Efterkommere af slaver i danske kolonier presser nu på for at få oprettet et museum her i Vestindisk Pakhus i København.
Efterkommere af slaver i danske kolonier presser nu på for at få oprettet et museum her i Vestindisk Pakhus i København. . Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix.

Victor på syv og Alberte på fire år blev fjernet fra deres mødre på Sankt Croix og udstillet i Tivoli i København. I bur. Udstillingen, der skulle fremvise folk fra Danmarks kolonier, var superviseret af selveste Emma Gad, ikonet for dannet opførsel og gode manerer, og fandt sted i 1905.

Den viden er jazzmusiker David Besiakov vokset op med, for Victor, med efternavnet Cornelins, var hans oldefar. Men mange ved ikke så meget om Danmarks kolonitid, mener David Besiakov, som ikke erindrer, at der blev undervist i det mørke kapitel i dansk historie, hverken i folkeskolen eller gymnasiet.

”I det omfang, der blev talt om kolonitiden, var det nærmest med en form for stolthed over, at Danmark havde haft besiddelser ude i verden. Næsten som når man taler om dengang, vi vandt EM i fodbold. Men det handler jo om slavehandel og en udnyttelse af gratis arbejdskraft, som har været med til at gøre os til nogen af de rigeste i verden,” siger han.

David Besiakov er en af de efterkommere af danske slaver fra Dansk Vestindien, som Kristeligt Dagblad har talt med, og som alle mener, det er på høje tid, at Danmark får et decideret kolonihistorisk museum.

Planer om et sådant museum er i gang, og flere politiske partier presser på for at få det oprettet i Vestindisk Pakhus i København, sådan som Kristeligt Dagblad beskrev det den 25. juni.

Slaveefterkommer David Besiakov sammenligner datidens uvidenhed med nutidens.

”Når vi ikke engang kan se ud over hudfarve i dag, er det lige før, man godt kan sætte sig ind i, hvorfor man i 1905 kunne finde på at sætte et sort barn i bur,” siger han og hæfter sig ved, at det er Black Lives Matter-bevægelsen, der har sat fornyet fokus på kolonitiden.

”Det er lidt underligt, at der skal en Black Lives Matter-bevægelse til, før vi langt om længe – måske – opretter et museum om flere hundrede års dansk slavehandel,” siger David Besiakov.

Lektor ved Aarhus Universitet Niels Brimnes, som forsker i dansk kolonihistorie, er enig i, at Black Lives Matter-bevægelsen har pustet til interessen for Danmarks fortid som kolonimagt.

”Bevægelsen er en del af tidsånden, og det ligger i tiden, at vi er parate til at gentænke kolonihistorien,” siger han.

Også Nationalmuseet melder om fornyet interesse for udstillingen ”Stemmer fra kolonierne”.

Formand for Dansk Vestindisk Selskab, Lars Hven Troelsen, har ad flere omgange anmodet kulturminister Joy Mogensen (S) om at indrette et kolonihistorisk museum i Vestindisk Pakhus i København.

”Vi kan ikke skrive historien om, og jeg mener ikke, vi skal vælte statuer og rive Det Gule Palæ (en af de bygninger, der trækker spor tilbage til tiden som slavenation, red.) ned. I kolonitiden kunne man godt være en god ægtemand, en god kristen og samtidig slavehandler. Det kan hverken forsvares eller bortforklares, men det er en del af vores historie, som vi ikke kan fraskrive os,” siger Lars Hven Troelsen.

Også Kolonihistorisk Forening, Foreningen Trankebar og flere andre arbejder for et museum for Danmarks tid som slavenation.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturministeren, men mulighederne for et kolonihistorisk museum skal drøftes politisk til efteråret.