Prøv avisen

Børn, der har mistet, begår flere lovovertrædelser

I studiet har man undersøgt sigtelser generelt for hele årgang 1984. I alt 60.017 personer indgår i undersøgelsen. Og heraf fremgår det, at 41,9 procent af dem, der mistede en forælder som barn, har været sigtet for en lovovertrædelse, da de fyldte 30 år. Modelfoto. Foto: Nima Stock

Børn og unge, der i en tidlig alder har mistet en far eller en mor, er efterfølgende i større risiko for at komme på kant med loven end andre, viser ny undersøgelse. En afgørende forklaring kan være, at barnet mister en omsorgsgiver, lyder det fra forsker bag undersøgelsen

Omkring hvert 20. barn og ung i Danmark oplever at miste en far eller en mor, og flere undersøgelser har vist, at tabet kan få store konsekvenser for barnets videre trivsel og sociale forhold. Men også risikoen for at komme på kant med loven stiger, når man har mistet en far eller mor som barn.

En ny undersøgelse viser, at børn og unge, som mister en forælder i løbet af barndommen eller ungdommen, har en større sandsynlighed for at begå mildere eller grovere lovovertrædelser, inden de fylder 30 år.

Undersøgelsen er foretaget af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, for organisationen Børn, Unge & Sorg. I studiet har man undersøgt sigtelser generelt for hele årgang 1984. I alt 60.017 personer indgår i undersøgelsen. Og heraf fremgår det, at 41,9 procent af dem, der mistede en forælder som barn, har været sigtet for en lovovertrædelse, da de fyldte 30 år. Her er tale om sigtelser, der kan være rejst både før og efter tabet af en forælder.

Hos den del af årgangen, der ikke mistede en forælder, er tallet 33,7 procent eller omkring otte procentpoint lavere.

Det er især børn, der mister en far eller mor, mens de er mellem 11 og 14 år, som er i risiko for senere at begå lovovertrædelser, viser undersøgelsen.

”Resultatet er måske ikke så overraskende, fordi man i forvejen ved, at det ikke er jævnt fordelt i befolkningen, hvem der mister en forælder. Selvom man i alle samfundslag kan blive syg og gå bort, så vil folk, der har psykisk sygdom, sociale problemer eller måske selv er kriminelle, have større sandsynlighed for at dø tidligt. De samme forhold betyder også, at deres børn har større sandsynlighed for at blive kriminelle. Det prøver vi at tage højde for i undersøgelsen,” siger Lajla Knudsen, der er kandidat i statskundskab og ph.d.- studerende ved SFI og Aarhus Universitet og har foretaget undersøgelsen.

For selvom man kun kigger på kriminalitet begået efter forældrenes død, er der stadigvæk en markant større sandsynlighed for lovovertrædelser hos dem, der har mistet en forælder.

Kigger man alene på lovovertrædelser efter en forælders død, har 37,8 procent som 30-årige været sigtet, hvor det tilsvarende tal for dem, der ikke har mistet en forælder, er 33,7 procent eller godt fire procentpoint lavere.

SFI-forskeren betragter det derfor som ”meget sandsynligt”, at forældres død i sig selv øger barnets sandsynlighed for at blive kriminel.

”Der vil være alle mulige årsagssammenhænge, men det, at der vil være en omsorgsgiver mindre for barnet, betyder meget. Både i forhold til familiens økonomiske situation og i forhold til de menneskelige ressourcer, der er til at støtte et barn. Derudover kan der også være det forhold, at den anden omsorgsgiver også har en sorgproces og derfor heller ikke har så meget overskud til at støtte barnet. Så der er alle mulige forklaringer, som giver rigtig god mening,” siger Lajla Knudsen og tilføjer:

”Jeg kan bare ikke sige, at det, at en forælder dør, i sig selv øger sandsynligheden så og så meget. Men det er overvejende sandsynligt, at det har en effekt, når man renser for alt andet.”

Preben Engelbrekt, der er direktør for Børn, Unge & Sorg, har i sit arbejde mødt flere sorgramte unge, der er kommet ind i kriminalitet.

”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at efterladte børn og unge er en udsat gruppe, der risikerer at opleve store sociale og følelsesmæssige problemer. Det gælder ikke mindst den gruppe på op mod en tredjedel af de efterladte unge, der bliver syge af sorg og udvikler såkaldt kompliceret sorg. Især hos drenge har jeg set eksempler på udadreagerende adfærd, fordi den unge føler, at hele verden er imod ham. Jeg tror ikke, at den kriminalpræventive indsats er opmærksom på, at sorg kan spille en rolle for lovovertrædelser,” siger Preben Engelbrekt. Han mener, at den nye undersøgelse bør give anledning til, at fagfolk sætter sig sammen for at få mere viden om, hvad der kan gøres for at forebygge kriminalitet blandt sorgramte unge.

Preben Engelbrekt henviser til en tidligere undersøgelse fra Rambøll og Børn, Unge & Sorg. Den viste, at kriminaliteten blev reduceret med over 40 procent blandt de efterladte børn og unge, der fik hjælp til at håndtere deres sorg sammenlignet med de unge, der ikke fik hjælp.

Konsulent Peter Brun, der arbejder med at forebygge bandekriminalitet i samarbejde med politiet, kommunerne og Kriminalforsorgen, mener til gengæld, at det er svært at drage håndfaste konklusioner om sammenhængen mellem sorg og kriminalitet på baggrund af den nye undersøgelse.

”Der er ingen tvivl om, at unge, der mister en far eller mor, er særligt udsatte. Nogle af disse børn har jo også mistet forældre, som eksempelvis er stofmisbrugere. Jeg møder selv unge, der har mistet et familiemedlem, men om det er dødsfaldet, der udløser kriminalitet, er svært at sige. Der er mange forskellige faktorer, der afgør de unges liv for eksempel også, om de bor i et socialt belastet område,” siger Peter Brun.