Efterskole- og højskoleelever spredes for alle vinde

Coronakrisen udgør en særlig udfordring for efterskoler og højskoler. For er smitterisikoen ikke større ved at rejse ud i hele landet end at blive på skolen? Og hvordan sender man nogen hjem, der ikke har et hjem?

På landets højskoler er eleverne sendt hjem, i det omfang det har været muligt. ”Vores elever er jo voksne, og der findes elever, som bor i udlandet eller har lejet deres lejligheder ud, og derfor ikke har haft et bedre alternativ end at blive på højskolen," fortæller Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening. Billede fra Engelsholm Højskole.
På landets højskoler er eleverne sendt hjem, i det omfang det har været muligt. ”Vores elever er jo voksne, og der findes elever, som bor i udlandet eller har lejet deres lejligheder ud, og derfor ikke har haft et bedre alternativ end at blive på højskolen," fortæller Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening. Billede fra Engelsholm Højskole. Foto: Mette Mørk/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.

Hvad stiller man op, hvis man er en lukket gruppe på 150 unge mennesker og lærere på en efterskole, der tilsyneladende ikke er smittet, og nationen udsættes for smittefare? På flere af landets efterskoler var tanken, at det bedste var at blive på skolen og holde omverdenen på afstand, men sundhedsmyndighederne mente modsat, at eleverne skulle sendes hjem og dermed rejse ud over hele Danmark.

”Vi er blevet ringet op af en del efterskoler og forældre, som fandt det mest fornuftigt at lade eleverne blive. Vi har også selv haft den overvejelse, men den har vi lagt ned igen. Vi har ikke den sundhedsmæssige viden til at følge andre strategier end den officielle,” siger Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen.

Sagen er, at selvom det udsætter efterskoleeleverne for en smitterisiko at blive spredt for alle vinde og transporteret hjem med offentlig transport eller kørelejligheder hos hinanden i familiernes biler, så er det også uoverskueligt at forsøge at lade efterskolerne forblive samlede, mens resten af Danmark sendes hjem. Derfor er alle efterskoler nu tømt for elever, bortset fra nogle enkelte grønlandske elever på især Galtrup Efterskole, der ikke har haft anden mulighed.

”Det er lægmandstænkning at tro, eleverne er mere sikre på efterskolen. Vi kan jo ikke holde skolerne helt lukkede i forhold til omgivelserne. Og bliver én elev smittet, betyder det noget, om det sker i selskab med en familie på fem eller en efterskole på 150 personer,” siger Torben Vind Rasmussen.

I udgangspunktet fortsætter efterskolerne deres undervisning, blot som fjernundervisning. Der vil derfor ikke være et krav om tilbagebetaling til forældrene. Eneste undtagelse er i forhold til udlandsrejser, der er indbetalt separat til, og som må aflyses på grund af verdenssituationen.

For højskolerne gælder der lidt andre betingelser. Ifølge formanden for Folkehøjskolernes Forening, Lisbeth Trinskjær, giver det her ikke mening at forsøge at fjernundervise. Derfor er eleverne bare sendt hjem – i det omfang der overhovedet har været et hjem at sende eleverne til.

”Vores elever er jo voksne, og der findes elever, som bor i udlandet eller har lejet deres lejligheder ud, og derfor ikke har haft et bedre alternativ end at blive på højskolen. Der har vi fået tilladelse til at lade dem blive på skolen under så betryggende forhold som muligt. Vi kan jo ikke sætte vores elever på gaden,” siger hun.

En af de særligt udfordrede højskoler i denne henseende er Odder Højskole, hvor hver femte elev kommer fra udlandet, og hvor det i den nuværende situation ikke lige er så enkelt for en elev at sætte sig på et fly hjem til Japan, som forstander Søren Winther Larsen formulerer det.

”Vi tænkte, at det bedste, vi kunne gøre, var at appellere til vores danske elever. Så onsdag aften efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde samlede vi alle vores 105 elever og bad om hjælp,” fortæller forstanderen, som oplyser, at mindre end en time efter var der fundet indkvartering til alle:

”Nogle fik lov at låne et sommerhus. Andre kom med en kammerat hjem til Fejø. En enkelt rejste hjemad mod Belgien og én til Norge, men alle andre udenlandske elever kom med deres danske venner hjem. Sådan blev det en helt særlig fællesskabs-oplevelse midt i de ellers tragiske omstændigheder.”