Efterskoleelever lærer at tage livet på sig

I samarbejde med børneforsker Per Schultz Jørgensen har Hørby Efterskole i Nordjylland udviklet et projekt, der handler om karakterdannelse. Eleverne lærer at holde ud og bliver åbne for nye udfordringer, lyder det fra efterskolen

Efterskolen har styrket eleverne ved blandt andet at tage dem med på vandreture i Norge. Formålet er blandt andet at give de unge en oplevelse af, at de kan holde ud. På billedet ses fra venstre elev Theresa Rosengren, lærer Jesper Ejnar Jensen og elev Rebecca Doucette.
Efterskolen har styrket eleverne ved blandt andet at tage dem med på vandreture i Norge. Formålet er blandt andet at give de unge en oplevelse af, at de kan holde ud. På billedet ses fra venstre elev Theresa Rosengren, lærer Jesper Ejnar Jensen og elev Rebecca Doucette. Foto: Inge Holland/Hørby Efterskole.

"Robusthed betyder, at man har noget erfaring. Sådan, at man kan sige, at det her gjorde jeg, og det var sejt gjort. Det giver noget til selvtilliden, og man begynder at tro mere på sig selv."

Sådan siger 16-årige Theresa Rosengren fra Tårs. Hun afsluttede i juni sit ophold på Hørby Efterskole, som det seneste år har arbejdet på at styrke hendes og efterskolens 127 andre elevers robusthed, nysgerrighed og vedholdenhed. Det er sket gennem et karakterdannelsesprojekt, som efterskolen har lavet i samarbejde med blandt andre børneforsker Per Schultz Jørgensen.

Hørby Efterskole har med projektet sigtet mod at lære efterskoleeleverne at tage livet på sig og blive bedre i stand til at håndtere modstand og nye udfordringer. Det fortæller viceforstander og pædagogisk leder på efterskolen Ole Læborg:

"Mange unge hænger deres hat på sociale medier og antallet af likes. Vi vil gerne lære dem at blive instruktører i deres eget liv frem for at lade sig instruere sig af andre," siger han.

Men hvordan styrker man efterskoleelevers karakter og robusthed?

Konkret har efterskolen arbejdet med at give eleverne selvindsigt samt med at sætte dem i stand til at vurdere deres egne og andres ressourcer.

"Det kunne være for eksempel være i en efterårsemneuge, hvor vi arbejdede med vedholdenhed," fortæller Ole Læborg og fortsætter:

"Her gik eleverne 25 kilometer i øsende regnvejr. Når det foregår under beskyttede forhold, oplever eleverne, at det kan de godt klare, selv om de ikke tror det. Samtidig lærer de hinanden godt at kende og finder ud af, hvordan de kan lære af hinanden."

Den tur kan Theresa Rosengren godt huske:

"En af udfordringerne var, at vi skulle have bind for øjnene og guides gennem en skov. Det var virkelig en tillidsøvelse af lægge ansvaret over i en andens hænder, og jeg lærte meget om mine egne grænser - om, hvornår jeg vil noget, og hvornår jeg ikke vil det mere. Og så fandt vi også ud af, at når vi hjælper hinanden, går det bedst," siger hun.

Også i forbindelse med de klassiske boglige fag har Hørby Efterskole arbejdet med at styrke karakterdannelsen hos eleverne, fortæller Ole Læborg:

"En stor del af de unges fremtid vil byde på samarbejde med mennesker, der er forskellige fra dem selv. Derfor er det taget ind i den daglige undervisning i for eksempel matematik og engelsk, at eleverne skal samarbejde - ikke med dem, de er bedste venner med, men med dem, der har andre forcer end dem selv. På den måde oplever de, hvordan de lærer bedre i fællesskab, samtidig med at de opdager deres egne ressourcer." 

Rebecca Doucette fra Sindal gik også på Hørby Efterskole sidste år, og hun er blevet inspireret til at samarbejde med kammeraterne i sin nye gymnasieklasse:

"I gymnasiet er det hårdt med lektier og opgaver, men i stedet for at tænke, at det kan jeg ikke finde ud af, så har jeg fået hjælp af en veninde til matematikopgaver, og så har jeg hjulpet hende med engelske stile." 

Blandt årsagerne til at styrke elevernes karakter er også ønsket om at forberede dem på at starte på en ungdomsuddannelse.

"Vi kommer ingen vegne i livet, hvis vi ikke hele tiden lærer. Derfor er det vigtigt for os, at vores elever opdager, at de kan blive dygtige til at lære. Det handler ikke om, at de alle skal blive professorer i fremtiden, men om at de skal opdage, at deres fremtid byder på spændende viden," siger Ole Læborg.

Theresa Rosengren fremhæver, at hun især har taget efterskolens fokus på læringsstile - altså tænkningen om, at hver elev har sin egen personlige måde at lære på - med sig:

"Jeg lærte på efterskolen, at jeg er en pragmatiker - sådan en, der gerne vil vide, hvorfor jeg skal lære noget bestemt. Det har betydet meget for mig, at jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg lærer, for nu er jeg mere bevist om, hvad jeg spørger om i timerne, og hvad jeg får ud af det." 

Rebecca Doucette mener også, at efterskoleåret har forberedt hende godt på at starte på gymnasiet - ikke mindst på det sociale plan:

"Før efterskolen var jeg tit nervøs, når jeg skulle noget nyt og for, om der nu var nogen, der gad mig. Men efter efterskolen var det overhovedet ikke nogen stor udfordring at starte på gymnasiet og møde nye mennesker, for nu ved jeg, at alle kan få nye venner."

Men hvad betyder det egentlig i det hele taget at få styrket sin karakter?

Ifølge Theresa Rosengren handler det om at lære, at man ikke skal forholde sig passivt:

"Man får ikke så meget ud af bare at tie stille. Jeg er ikke bange for at tage en diskussion, hvis jeg er utilfreds med noget, for jeg ved, at min mening også tæller."

Rebecca Doucette synes selv, det lyder lidt klichéagtigt, men:

"Det handler om at finde ud af, hvem man selv er. Hvad man godt kan finde ud af, og hvad man skal arbejde med. Og det synes jeg, jeg har fundet ud af."

I forbindelse med projektet har Hørby Efterskole lavet en spørgeskemaundersøgelse samt en skriftlig evaluering blandt eleverne. Efterskoleforeningen udgiver senere på efteråret en rapport om projektet.