Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har i mange år været et mål fra politisk side. Og det gør flere, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tilbage i 2005 var det i gennemsnit 79 procent af de 25-årige, som gennemførte en ungdomsuddannelse, mens tallet i 2018 voksede til 86 procent. Og størst er stigningen blandt de unge, som afslutter deres 9. eller 10. klasses-eksamen på en efterskole. Hele 89 procent af dem gennemfører nemlig en ungdomsuddannelse, mens det samme kun gør sig gældende for 81 procent af dem, der kommer fra folkeskolen.
Meget tyder altså på, at en tur på efterskole ruster de unge bedre til at tage en ungdomsuddannelse end folkeskolen. Det overrasker ikke Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University College i Aarhus. Hvorvidt man klarer sig godt på en ungdomsuddannelse, handler nemlig om andet og mere end karakterer, resultater i nationale test og vurderinger af elevernes uddannelsesparathed, mener han.
”På efterskolen fokuserer man på rigtigt mange forskellige sider af elevernes uddannelse. Eleverne får lov til at fordybe sig i ting, der interesserer dem, men det sker inden for en ramme, hvor de selv skal tage noget ansvar. Det lærer de at håndtere, for der er tit og ofte konsekvenser, hvis de bryder med regler og rammer,” siger han, men tilføjer, at man samtidig skal være opmærksom på ændringen i efterskoleelevernes profil.
”Man skal måske være opmærksom på, om efterskolerne er blevet et sted for i forvejen ressourcestærke unges yderligere kvalificering,” siger han.
Engang var efterskoler i høj grad målrettet utilpassede unge. I dag er billedet anderledes. Mange af efterskoleeleverne kommer fra mere ressourcestærke hjem. Det dokumenterede blandt andet en undersøgelse, foretaget af analysefirmaet Moos-Bjerre & Lange på vegne af Efterskoleforeningen i 2017. Forældrene til 10. klasses-eleverne havde nemlig både længere uddannelse og tjente mere end forældrene til de elever, som tog 10. klasse på en almindelig folkeskole. Det samme gjorde sig også gældende for 9. klasses-eleverne, dog med mindre margin mellem efterskole- og folkeskoleelever. Samtidig er det blevet normalt at tage et efterskoleophold, og sidste år var det i gennemsnit hver fjerde elev i 9. og 10. klasse, som gik på efterskole.
Efterskoleforeningens formand Torben Vind Rasmussen anerkender, at en del af de middelklassebørn, som kommer på efterskole, nok havde klaret sig igennem en ungdomsuddannelse på egen hånd. Men han vurderer samtidig, at de øgede elevtal hjælper flere videre i uddannelsessystemet.
”Det er blevet bredt anerkendt, at et efterskoleophold er en vej til at skabe mere robusthed, og det er måske noget af det, som de unge har mest brug for i vores samfund,” siger han.
Det handler ikke om, at der er større undervisningskvalitet på efterskolen. Men om at et efterskoleophold gerne skulle være andet og mere end at gå i folkeskole, forklarer han.
”Efterskoleopholdet flytter eleverne både fagligt og mentalt, og især det sidste er vigtigt. På efterskolen bliver eleverne mere robuste, og de får bredere skuldre. Det ruster dem til at håndtere den modgang, som de kommer til at møde. Det kan være den lille forskel, der gør, at de fortsætter på deres ungdomsuddannelse, når det er hårdt, træls eller svært. For de har fået bredere skuldre at bære deres ungdomsuddannelse på.”
På Center for Ungdomsforskning forsker lektor Mette Pless i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelser. Hun mener, at efterskoleopholdet kan være gavnligt for de elever, som kæmper socialt og fagligt. Det kan give dem en ny selvtillid og tro på, at de godt kan klare det.
”Vi ved, at elever, som har det svært fagligt eller socialt, er mere sårbare i overgangen til ungdomsuddannelserne. De mangler troen på, at de godt kan mestre det og har derfor en større tendens til at trække følehornene til sig, når de møder modstand,” siger hun.
Samtidig mener hun, at et efterskoleophold kan være et tiltrængt sceneskifte for elever i afgangsklasserne.
”Nogle elever bliver mod slutningen af folkeskolen også mætte og får nok af det hele. Hvilket er meget naturligt, når det hele bliver ’business as usual’. Der kan det give gejsten tilbage at komme væk fra de vante rammer, og det kan give eleverne nysgerrigheden og lysten til at lære tilbage,” siger hun.