Prøv avisen

Eftersøgning af forsvundne personer mobiliserer tusinder på nettet

Facebookgruppen "Forsvundne Personer" organiserer frivillige til at lede efter folk, der er forsvundet. Rigspolitiets pressechef Thomas Kristensen fra Rigspolitiet fortæller, at politiet generelt er glad for at få offentlighedens hjælp, så længe hjælpen holder sig inden for de retningslinjer, politiet anbefaler. Foto: Philip Davali/ritzau

I dag sender Facebookgruppen ”Forsvundne Personer ” frivillige ud for at lede efter en forsvunden 45-årig kvinde. Det er udtryk for hjælpsomhed, men kræver samtidig et tæt samarbejde med myndighederne, påpeger eksperter

I dag mødes en gruppe frivillige på Amager for at lede efter en 45-årig kvindelig dagplejer, der forsvandt den 29. december 2017. Kvinden levede indtil sidste fredag et helt almindeligt familieliv med mand og tre børn, og hendes forsvinden har mobiliseret Facebookgruppen ”Forsvundne Personer” med 50.000 medlemmer. Gruppen håber, at de med lørdagens eftersøgning kan finde den forsvundne kvinde.

Hvert år forsvinder et par hundrede danskere, og langt de fleste dukker op igen efter kort tid.

Hvor det tidligere udelukkende var en politiopgave at lede efter de forsvundne, er der de seneste år dukket flere grupper op, som via Facebook organiserer en frivillig eftersøgning.

Et par måneder efter den 17-årige gymnasieelev Emilie Mengs forsvinden i Korsør i sommeren 2016, var ”Forsvundne Personer” med til at arrangere den største civile eftersøgning nogensinde med frivillige dykkere, ryttere, droner, fodfolk og hundeejere.

Liget af den unge kvinde blev først fundet i julen 2016 af en tilfældigt forbipasserende, der gik tur ved en sø i Borup på Sjælland.

Midt i de tragiske sager om forsvundne mennesker er det positivt, at borgerne udnytter de sociale mediers mulighed for hurtigt at gå i aktion, hvis ellers den frivillige eftersøgning foregår på en forsvarlig måde og ikke skader politiets indsats. Sådan lyder vurderingen fra både en psykolog, en professor i filosofi og politiet.

Adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen, der arbejder med psykologi og digitale medier, mener, at den frivillige indsats i eftersøgninger er drevet af et oprigtigt ønske om at hjælpe andre mennesker.

”Hvis nogen søger om hjælp, fordi et barn eller en mor er blevet væk, og vi føler, vi kan hjælpe, så gør vi selvfølgelig det,” siger Anders Colding-Jørgensen.

Han påpeger dog også, at der er en risiko for, at menneskers lyst til at hjælpe i den slags situationer kan blive misbrugt, blandt andet fordi der ofte er tale om spontane aktioner. Han henviser til, at frivillige indledte en kaotisk og uværdig menneskejagt på mulige gerningsmænd efter den tragiske terrorhandling ved maratonløbet i Boston i foråret 2013.

Professor og viceinstitutleder Thomas Ploug fra forskningscenter for etik i praksis ved Aalborg Universitet ser de frivillige eftersøgninger som et udtryk for de sociale mediers enorme mobiliseringsevne.

”Den mobiliseringsevne kan bruges både til gode formål og til mere problematiske formål, som for eksempel selvtægt på internettet. Samtidig går man med de nye måder at mobilisere på uden om de samfundsinstitutioner, der formelt set har opgaven, og dermed også den kvalitetssikring, der ligger i for eksempel politiets indsats,” siger Thomas Ploug.

Han er ikke i tvivl om, at de frivillige eftersøgninger generelt er et positivt fænomen, hvis indsatsen går hånd i hånd med anbefalinger fra politiet og ikke spænder ben for den professionelle efterforskning.

Det sidste var på et tidspunkt tilfældet i sagen om den forsvundne gymnasieelev Emilie Meng. Det kom frem, at medlemmer af en Facebook-gruppe lavede deres egen overvågning af personer i forbindelse med eftersøgningen.

Rigspolitiets pressechef Thomas Kristensen fra Rigspolitiet fortæller, at politiet generelt er glad for at få offentlighedens hjælp, så længe hjælpen holder sig inden for de retningslinjer, politiet anbefaler.

”Vi vil også helst have, at de, der hjælper, deler det indhold, politiet har stillet til rådighed, så det undgås, at rygtedannelse bliver spredt videre. Det går generelt fornuftigt, når borgerne forsøger at hjælpe, men selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor politi og borgere risikerer at gå i vejen for hinanden,” siger Thomas Kristensen.

Han henviser til, at politiet derfor i sommeren 2017 udsendte fire gode råd til borgere, der ønsker at hjælpe i eftersøgninger. Blandt andet opfordrer politiet de frivillige hjælpere til kun at gå i de områder, som politiet har udpeget for ikke at gøre det vanskeligt for hunde at spore den savnede. Desuden beder politiet om, at det altid overvejes, om børn skal deltage i eftersøgninger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Facebook-organisationen ”Forsvundne Personer”, der organiserer den frivillige eftersøgning på Amager i dag, men af gruppens Facebook-side fremgår en række retningslinjer. For eksempel opfordres borgerne til aldrig at dele egne oplysninger fra den frivillige eftersøgning, men i stedet viderebringe dem til politiet.