Herred og syssel. Det lyder som noget fra ”Hobitten” – og det er da også betegnelser, fra før verden gik af lave.
I dag ligger de gamle egnsnavne godt gemt under kommuner, regioner og moderne øst-vest-retorik, og lektor Michael Lerche Nielsen, institut for nordiske studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet, vurderer, at kun få af os i virkeligheden ved, i hvilket herred eller syssel vi bor.
”Men der er undtagelser,” siger han og tænker på især den øverste halvdel af Jylland, hvor mange stadig finder identitet i at være himmerlænding eller thybo.
I Vendsyssel slår man således gerne hårdt ned på dem, der kommer til at kalde vendelboer for nordjyder, mener vendelbo og børstenbinder i Hjørring Anders Lund.
”Jeg kalder heller ikke dig for sydsvensker, fordi København ligger i nærheden af Sverige,” siger han, som ikke har meget til overs for landkort, hvor der står Nordjylland på hatten af Danmark.
”Nordjylland stopper ved Limfjorden. Vi er ikke landfaste med Tyskland, og skal vi have den rigtige vejrudsigt, hører vi den fra Norge. Vi vendler er et folkefærd for os selv,” siger Anders Lund, der på spørgsmålet om, hvorvidt han så er stolt af at være vendelbo, svarer: ”Nej! Jeg er taknemmelig.”
I visse dele af Jylland lever de gamle enheder – som Vendsyssel, Himmerland, Thy (selvom ’syssel’ her er smidt væk), Hanherred, Mors, Salling, Djurs og en håndfuld flere – altså i bedste velgående.
På Sjælland er Odsherred stadig med i hverdagssproget, mens det allerede kniber mere med at sætte Hornsherred på det indre kort, mener Michael Lerche Nielsen, og på Fyn taler de fleste i verdenshjørner: Øst-, Nord-, Syd- og Vestfyn.
Historisk går danske områdebetegnelser så langt tilbage, man kan spore, og er systematisk omtalt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231.
”Men da amterne kommer til i år 1662, går mange herreder allerede i glemmebogen, fordi de mister meget af deres funktion,” siger Michael Lerche Nielsen.
”I Jylland, som er stort, har man så holdt bedre fast i dem, fordi man har haft brug for at orientere sig. Nogle områder falder også naturligt ind i de gamle betegnelser som for eksempel halvøen Djurs. Men hvis man sætter et herred eller syssel ind i DSB’s rejseplan, kommer man ingen vegne.”
Den danske sprog- og navneforsker Peder Gammeltoft, der er faglig leder for Språksamlingerne på Universitetet i Bergen i Norge, stammer selv fra Henne ved Varde.
”Engang hed egnen Vardesyssel, men da jeg var barn, sagde vi bare Vestjylland, og vi var vestjyder. Senere er egnen blevet til Sydvestjylland og hører til Region Syddanmark,” siger han som eksempel på, hvordan områder skifter identitet.
”I det omfang, vi overhovedet bruger de gamle betegnelser, indgår de i dag i en anden sammenhæng. I stedet for at ligge i det administrative felt bevares de i en folkelig og eventuelt turist-sfære. Når der tales om Mols, for eksempel, har de fleste straks en idé om nogle højdedrag, flot natur og et specielt lys. Det samme med Skagen, som jeg også tænker på som et område. Vi er ovre i et helt andet sprogregister,” siger Peder Gammeltoft, som på kortet her på siden giver sit bud på de kendteste af de områder, som stadig lever i kraft af deres gamle identitet.
Som kuriosum – eller veneration, om man vil – er flere virksomheder med til at holde de gamle egnsnavne i hævd. For eksempel Ommersyssel Godstransport A/S, som faktisk ikke engang ligger i Ommersyssel, men ved Aarhus, fortæller stifter Hans Jørgen Pedersen, som netop har haft 50-årsjubilæum med gods- og varekørsel.
”Jeg kommer selv fra Ommersyssel, det ligger mellem Randers og Mariager Fjord, og da jeg startede virksomhed, syntes jeg, egnen skulle med i navnet,” siger han.
Selvom det ikke er et af de sysler, der ligger lige på tungen hos de fleste, mener Hans Jørgen Pedersen, at folk i området naturligvis ved, at de bor i Ommersyssel.
”Idrætshallen i Øster Tørslev hedder Ommersysselhallen, og der er flere sådanne eksempler. Jeg tror, det betyder noget at vide, hvor man kommer fra, det giver en forankring.”
Kronjylland, som er et nyere og mindre klart defineret område omkring Randers, fik slået sit navn fast af både litteraturen og erhvervslivet.
Betegnelsen dukker først op i 1850’erne, og forfatteren Henrik Pontoppidan er en af de første, der skriver om ”kronjyden” – i betydningen en ægte jyde.
Siden har erhvervslivet været med til at holde liv i navnet. I 1976 blev det første gang brugt af en (halv)offentlig myndighed, da Randers Erhvervsråd indgik samarbejde med de omkringliggende kommuner og derfor kaldte sig Kronjyllands Erhvervsråd.
Og fra 1935 til 1949 kørte lyntoget Kronjyden mellem København og Frederikshavn. Sparekassen Kronjylland findes endnu.
Det gør kødfoderfabrikken Kronjyden til gengæld ikke, men midtjyder over 55 år vil formentlig kunne huske virksomheden, som hentede selvdøde dyr i åbne vognkasser, så både ben og hoveder stak op, når der var læs på.