Einsteins kuglepen og massemorderens trøje

Selv den mest hårdnakkede ateist er påvirket af overtro, mener hjerneforsker, som i en ny bog giver en biologisk forklaring på tro og overtro

Hvad har fysikeren Albert Einstein og massemorderen Jeffrey Dahmer med hinanden at gøre? De vækker begge overtroiske følelser i folk. Følelser, som selv den argeste ateist ikke kan nægte, mener ny forskning: --
Hvad har fysikeren Albert Einstein og massemorderen Jeffrey Dahmer med hinanden at gøre? De vækker begge overtroiske følelser i folk. Følelser, som selv den argeste ateist ikke kan nægte, mener ny forskning: --. Foto: .

Spørg folk, om de vil have Albert Einsteins gamle kuglepen, og de vil straks sige ja. Spørg dem, om de vil have en massemorders aflagte trøje, og de vil straks sige nej.

Men hvorfor forholder det sig sådan, når vi rent rationelt godt ved, at kuglepen og trøje ikke kan smitte os med hverken visdom eller ondskab? Hvorfor er vi mennesker egentlig overtroiske, og hvordan kan overtroen overleve i en verden, der kan give en videnskabelig forklaring på stadig flere af livets store gåder?

Det er de spørgsmål, der er udgangspunktet for en ny engelsk bog om overtro, "Supersense", skrevet af den canadiskfødte Bruce M. Hood, der er neuropsykolog og leder af hjerneforskningen ved Bristol Universitet i Storbritannien. Og skal man tro Bruce M. Hood kæmper de ateistiske røster forgæves, når de forsøger at modbevise det overnaturlige. Tro og overtro skyldes nemlig ikke kun kultur, men har i lige så høj grad en biologisk og neurologisk forklaring, en "supersans", som Bruce M. Hood betegner det.

Paradoksalt nok er denne supersans opstået som en del af den evolutionære proces, som ofte er kernen i konflikter mellem troende og ateister, lyder det i det videnskabelige tidsskrift New Scientists rosende anmeldelse af Bruce M. Hoods bog, der udkommer i Storbritannien i næste uge.

– Vores supersans giver os hellige værdier, og de hellige værdier skaber tabuer. Tabuer giver afsæt for gruppefølelser. "Irrationalitet gør vores tro rationel, fordi denne tro holder samfundet sammen", siger Hood. Så hvis hårdnakkede skeptikere ville acceptere, at irrationalitet er rationel i og med, at den tjener til et sammenhold i samfundet, ville det være et vigtigt skridt frem mod et mere tolerant og forenet samfund, skriver New Scientists anmelder.

På den måde er supersansen med til at skabe et fundament for både organiseret religion og for hverdags-overtroen, forklarer Bruce M. Hood selv på sin blog, hvor han samtidig påpeger, at stort set alle mennesker er styret af en eller anden form for overtro.

– Krydser du nogensinde dine fingre, banker under bordet, undgår at gå under en stige eller går væk fra en sort kat? Sentimentale værdier overstiger ofte materielle. Hvis nogen tilbød at udskifte din barndoms bamse eller din vielsesring med en helt ny og identisk kopi, ville du så gøre det? Hvad med at få 20 dollar for at prøve en sweater, der har tilhørt Jeffrey Dahmer, spørger Bruce M. Hood med henvisning til den amerikanske massemorder.

Ateisterne kan dog også finde skyts i Bruce M. Hoods bog. For selv den mest simple overtro er udtryk for præcis de samme mekanismer, som vi oplever ved organiseret religion, skriver New Scientist i sin gennemgang af bogen og tilføjer, at disse mekanismer er så indgroede i hele samfundet, at selv en superateist som Richard Dawkins formentligt ville vægre sig ved tanken om at iføre sig en massemorders aflagte trøje.

– Hood påpeger, at selv en person med Dawkins værdier ville kæmpe med den tanke. Ikke fordi de tror, at trøjen vil forgifte dem med ondskab, men fordi handlingen vil virke så frastødende på andre, at de vil udstøde den, der bryder tabuet. Ville Dawkins risikere social udelukkelse for at bevise sin påstand om overtro. Det ville ikke være utænkeligt, men det kunne være fascinerende at finde ud af, skriver New Scientists anmelder om bogen.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk