Eks-hippier strides med forfatter om retten til historien

ARKIVFOTO 2010 af den konservative Jakob Axel Nielsen-- Forhenværende minister Jakob Axel Nielsen (K) har ...

Allerede inden udgivelsen af journalist Peter Øvig Knudsens sidste bind i tobindsværket om de danske hippier i 1960'erne og 1970'erne, har bogen affødt debat om, hvem der har retten til det farverige kapitel i den danske historie. Foto: LISELOTTE SABROE Denmark / Scanpix

Bog aktualiserer kampen om, hvem der må fortolke danmarkshistorien

Allerede inden udgivelsen af journalist Peter Øvig Knudsens sidste bind i tobindsværket om de danske hippier i 1960erne og 1970erne, har bogen affødt debat om, hvem der har retten til det farverige kapitel i den danske historie. Er det dem, der oplevede historien, eller dem, der skildrer den? Dermed skriver forfatteren sig ind i en traditionsrig kamp om historien.

LÆS OGSÅ: Dokumentaristen, der drages mod mørket

I Hippie 2 Den sidste sommer giver Peter Øvig Knudsen et mindre flatterende billede af hippierne og deres alternative livsstil, der også førte til sindssyge, narkomisbrug og ligefrem mord.

Men den side af historien huer ikke alle. Der er tale om sensationsbåret historieskrivning, lyder det fra keramiker Bodil Marie Nielsen, der i 1970 deltog i en besættelse af kirken i Hjardemål sammen med sin nu afdøde eksmand, Peter Louis-Jensen, en slags hovedskurk i bogen. Hun og billedkunstneren Bjørn Nørgaard blev begge interviewet af Peter Øvig Knudsen, men ønskede til sidst ikke at medvirke alligevel: Generelt virker din tekst faktuelt i orden. Men alle drømmene, alle de sublime øjeblikke af ekstatisk indsigt, kærligheden, ømheden er kemisk renset væk. Tilbage er et depraveret, tragisk skelet af mulige kendsgerninger, og intet kan lyve som selektive kendsgerninger, lyder Nørgaards begrundelse i et brev til Peter Øvig Knudsen.

LÆS OGSÅ: Sommeren der gik i sort

Den erfarne bestsellerforfatter bag bøger om besættelsestiden og Blekingegadebanden siger, at han aldrig før har haft at gøre med så krævende og bekymrede kilder.

Gennem mine mange interviews har jeg lært, at erindring er et skrøbeligt stof. Alle kan ikke huske rigtigt. For de modsiger hinanden, men også sig selv, og laver deres forklaringer om, så de fremstår mere sympatiske. Det modsatte er mere sjældent.

Han får opbakning på sin hjemmeside af forfatterkollegaen Niels Brunse: Du rører ved et ømt kardinalpunkt (!) for al historieskrivning med nulevende vidner/deltagere. Hvor meget af ens fortidige udsagn og handlinger var tidsbestemt retorik, hvor meget var dyb og personlig overbevisning?, skriver Brunse.

LÆS OGSÅ: Den skizofrene hattemager fra Christiania

Kampen om historien har før udspillet sig i aviser, på tv og i en stadig strøm af historiebøger om især besættelsen. Historiker Claus Bryld fra Roskilde Universitet oplevede samme strid efter sin bog Kampen om historien fra 2001 om blandt andet opfattelsen af besættelsestiden. Der er ifølge ham to grundholdninger, der strides, og som går igen i den moderne historieskrivning:

Over for de mennesker, som oplevede begivenhederne og fortolker dem på én måde, står en række unge journalister og historikere, der bryder med mange års tradition for ikke at beskæftige sig med de dunklere sider af for eksempel danskernes rolle under krigen. De fokuserer på overgrebet på menneskelige individer frem for de klassiske temaer som fællesskab og nation. De vil bruge deres skildring af historien til at sige noget om nutiden.