cieNår nogen vælger at forlade en religiøs bevægelse, skyldes det typisk, at de har mistet troen. Men det gælder ikke altid i Scientology.
I sit speciale fra Københavns Universitet har religionssociolog Elisabeth Tuxen Rubin fået en unik adgang til 43 tidligere medlemmer af bevægelsen, og meget overraskende viser det sig, at samtlige har bibeholdt deres tro på den scientologiske lære.
En lære, der er bygget op omkring køb af kurser, som siges at kunne muliggøre en frisættelse af sjælen. Selv af dem, der gik ud i 1982, er de fleste stadig praktiserende scientologer. Det afgørende for bruddet, siger de, er i stedet, at organisationen er begyndt at optræde undertrykkende og destruktivt.
"Religionsforskere konkluderer ofte automatisk, at religion kun kan opretholdes i en religiøs kontekst. Men det udfordrer min undersøgelse. Den rykker samtidig ved de eksisterende forestillinger om, at folk hovedsageligt falder fra en religiøs bevægelse på grund af manglende tro. Min påstand er, at det både er graden af tilknytning og måden, man forlader bevægelsen på, der afgør, om man tager troen med sig ud eller ej," siger Elisabeth Tuxen Rubin, der fik 12 for specialet.
Hendes konklusioner både overrasker og begejstrer flere religionsforskere og Scientology-eksperter. For ud over, at specialet giver et sjældent indblik i en ellers lukket verden, udfordrer det den udbredte forestilling i Vesten, at nye religiøse bevægelser ikke har noget reelt, religiøst indhold, mener lektor i religionsvidenskab på Københavns Universitet, Peter B. Andersen.
Det er på grund af denne forestilling, at ingen tidligere har interesseret sig for, hvad der sker, når nogen forlader bevægelserne. Forskerne er blot gået ud fra, at medlemmerne vel opdagede, at der ikke var så meget at tro på. Specialets konklusioner åbner således helt nye vinduer inden for religionsteologien og teorierne om, hvorfor nogle konverterer til en ny religion.
"Der er store dele af religionsforskningen, vi nu er nødt til at revurdere. Og jeg mener også, at vi generelt er nødt til at interessere os mere for det religiøse indhold i de religiøse bevægelser, fordi de åbenbart kan være nøglen til at forstå, hvordan vi vælger religion, og hvorfor nogle falder fra," siger Peter B. Andersen.
René Dybdal Pedersen er ph.d. i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og forsker i nye religioner. Han glæder sig især over, at de afhoppere, der i medierne hævder at være hjernevaskede ind i et trossystem, nu får modspil fra afhoppere, der fortsætter og bygger videre på deres overbevisning selv under frie rammer.
"Det stemmer fint overens med den almindelige samfundstendens, at troende i dag vil have hånd i hanke med måden, de arbejder med deres religion på," siger han.