Prøv avisen

Eksamensfag og ordensregler fylder meget på efterskoler

Ifølge nyt forskningsprojekt om efterskolernes dannelse har både elever og lærere fået et mere ambitiøst forhold til traditionelle skoledag og overholdelse af regler. Når det i aften er Efterskolernes Aften, vil de mange unge besøgende mere efterspørge et lærested end et frirum

Når tusindvis af unge og deres forældre i aften tager imod tilbuddet fra landets 240 efterskoler om at komme til åbent hus på Efterskolernes Aften, er mange sikkert drevet af ideen om, at det er sjovt at gå på efterskole. Men i de senere år er flere efterskoleelever blevet bevidste om, at det ikke kun er for sjov, de går der.

Både blandt elever og lærere er der sket en udvikling væk fra synet på efterskolen som et frirum til at se efterskolen som et sted, hvor man skal slide med at lære de traditionelle skolefag, men kan gøre det på en anderledes måde. Samtidig er efterskolen et sted, som for nye elever fremstår som fyldt med strikse regler, men i løbet af året indser de fleste, at reglerne er nødvendige og faktisk ikke så svære at overholde.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i bogen ”Efterskolernes praksis under lup”, som udgives i næste måned og bygger på et treårigt forskningsprojekt om dannelse på efterskoler.

”Vores konklusion er, at efterskolerne er fulgt med tiden på den måde, at tidligere tiders opfattelse af, at samvær er vigtigere end undervisning, er forsvundet. De krav, som udgår fra det omkringliggende samfund om, at uddannelse skal tages meget alvorligt, er også slået igennem på efterskolerne,” siger Ulla Højmark Jensen, docent, ph,d. ved center for skole og læring på professionshøjskolen Absalon, som sammen med kollegaen Stefan Graf fra UC Lillebælt har ledet projektet.

Hun tilføjer, at det efterhånden kun er blandt forældre, man kan støde på den opfattelse, at et år på efterskole er et år, hvor man har fri. Men langt de fleste forældre er også optaget af, at eleven ikke kommer bagud i forhold til at kunne klare sig på en gymnasial uddannelse.

På alle efterskoler er der et krav om, at skolens ordensregler skal overholdes, ellers kan man blive smidt ud. Ifølge Ulla Højmark Jensen fører dette til, at der i begyndelsen af hvert efterskoleår er en udbredt angst for udsmidning.

”Det interessante er, at vi har interviewet udvalgte elever to gange, og at der er en stor kontrast imellem samtalerne først og sidst på efterskoleforløbet. I begyndelsen føler de unge, at man nærmest ingenting må. Når vi så interviewer de samme elever sidst på skoleåret, har de taget reglerne til sig i en sådan grad, at de ikke længere oplever, de er der,” fortæller hun.

Ikke kun eleverne, men også lærerne, har skiftet syn på faglighed og ambitioner, vurderer Ulla Højmark Jensen. I en analyse definerer hun fire lærertyper: Den moderligt omsorgsfulde, den fagligt ambitiøse, enkeltfags-gæstelæreren og den traditionelle folkeskolelærer-type. Vurderingen er, at alle fire typer findes på efterskolerne, men der er blevet færre af dem, der især drager omsorg for elevernes sociale liv, og flere af dem med faglige ambitioner.

”Generelt er der blevet mindre omsorg og bekymring for de unge fra lærernes side, uden at dette nu er blevet noget, det store flertal savner. Generelt er der stadig en opfattelse blandt efterskoleelever om, at lærerne gør særligt meget for dem, ” forklarer Ulla Højmark Jensen, som til gengæld mener, at elevernes demokratiske dannelse kunne vægtes mere:

”Det er forskelligt fra skole til skole, men vi mener, at elevindfyldelse i for eksempel elevråd kunne tages mere alvorligt, ligesom morgensamlinger kan virke ret rutinemæssige.”

Ifølge formanden for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, er de fleste efterskoler meget bevidste om at imødekomme tidsåndens ønsker om faglig stærk undervisning. Og at det er muligt at få de fleste elever til at få ordensreglerne ind under huden er til glæde for alle parter, mener han.

”Det er glædeligt, at den periode er til ende, hvor mange havde den holdning, at det er ligemeget, hvad vi gør, for alt er lige godt. Nu er det legalt at tale om, at vi skal lære eleverne noget. At vi skal danne dem og at vi skal opdrage dem,” siger han og tilføjer:

”Men jeg oplever ikke, at det er et pendul, som svinger tilbage til tidligere tiders dannelse og opdragelse. Det svinger et nyt sted hen, hvor lærere og elever har et fælles refleksionsrum. Hvor det ikke er individet, men fællesskabet der står øverst, og hvor efterskolen ikke er det eneste, men en del af et samlet uddannelsesliv.”

Selvom efterskoler går mere op i eksaminer og regler end før, ser formanden ikke en fare for, at efterskolerne mister deres særpræg som uddannelsesesmæssig modkultur og bliver ”folkeskole med overnatning,” som han formulerer det.

”Sagen er den, at vi har rykket os, men det etablerede system har rykket sig endnu længere i retning af at være konkurrencestatens skole med tæt målstyring. Selvom dén udvikling også i folkeskolen har kulmineret og der igen løses lidt op, så er der stadigstor forskel på frihedsgraderne på efterskolerne og i folkeskolen,” siger Torben Vind Rasmussen, som peger på, at der de seneste 10 år er blevet flere efterskoler med et prøvefrit 10. klassestilbud.

Hvad angår angsten for at blive smidt ud, så fremgår det af en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, at i alt 573 elever på efterskoler og frie fagskoler blev smidt ud i skoleåret 2017/18. Det svarer til, at én ud af hver 32 elever blive smidt ud, og heraf forlader 69 procent efterskolen på grund af overtrædelse af ordensreglerne – ofte overtrædelser af forbud mod alkohol og hash. Dette er en langt højere andel end i folkeskolen og på frie grundskoler, men det gør også en stor forskel, at eleverne er på skolen hele døgnet.

”Jeg er glad for den udvikling, vi har haft de seneste fem år, hvor vi er blevet bedre til at arbejde med regelovertrædelser og er lykkedes med at bortvise færre elever end før,” siger Torben Vind Rasmussen, som blandt andet fremhæver, at det for mange elever er nok at ”komme hjem på en tænker” som en advarsel. Herefter får eleverne lov at genoptage efterskoleopholdet og slipper for videre tiltale, hvis de herefter følger reglerne.

Hvis det er korrekt, at den demokratiske dannelse fylder mindre, er det derimod et forhold, som bekymrer efterskolernes formand: ”Det kan da godt være, at skolerne skal tænke mere over, hvordan de holde morgensamlinger og praktiserer demokrati. Men det kan også være, at demokratiet blot bliver udlevet på anden, mere uformel måde end tidligere. At der er mindre demokrati med faste strukturer og formelle møder, men mere folkestyre med åben samtale.”