Krigen i Afghanistan: Succes, fiasko eller en tilstand midt imellem?
Problematikken har været diskuteret i det uendelige, siden et flertal i Folketinget i 2001 sendte danske tropper til det Taleban-kontrollerede land, som husede al-Qaeda-træningslejre. I løbet af denne uge vender de sidste danske soldater hjem, og i den anledning tager Zenia Stampe, forsvarsordfører for De Radikale, nu bladet fra munden:
Det var nødvendigt at fjerne Taleban fra magten og støtte og træne afghanske styrker til kampen mod Taleban. Men set i bakspejlet var det en alvorlig fejl at tro, at vi kunne nedkæmpe Taleban i hele Afghanistan og indføre demokrati og menneskerettigheder ved hjælp af besættelse og vold. Og det var kampen for det mål, der havde de største omkostninger, skriver hun i Politikens netavis i dag.
SOLDATER: Vi løste opgaven i Afghanistan
Strategien for krigen var ganske enkelt forfejlet, argumenterer Stampe, men hun henter ikke opbakning mange steder fra. Heller ikke fra partikollega Niels Helveg Petersen, udenrigsminister i 1990erne, som kalder Stampes bagklogskab for værdiløs.
Mildere medfart får Zenia Stampes kritik på ingen måde fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.
Prøv og hør her, det er en gratis omgang fra en person, som slet ikke har haft ansvar for at træffe beslutningerne om Afghanistan. Den danske strategi for Afghanistan er hele tiden blevet justeret, for det gik over al forventning med at bekæmpe al-Qaeda og Taleban, og så var næste skridt at hjælpe afghanerne til en bedre dagligdag. Så opstod der en oprørskamp fra 2006-2009, hvor det bestemt ikke gik særlig godt, men skal man så tage hjem? Eller skal man blive og forsøge at skabe en situation, så afghanerne bedre kan klare sig selv, når vi tager hjem?, spørger han retorisk og konkluderer:
De danske beslutningstagere har hele tiden skullet vælge imellem dårlige beslutninger, så det er ikke rigtigt, når hun siger, at strategien var forkert. Strategien blev hele tiden ændret i takt med, at situationen udviklede sig.
Og Danmark har lært af krigen i Afghanistan og af krigen i Irak fastslår Peter Viggo Jakobsen.
I Libyen ville vi godt have Gaddafi fjernet, men vi ville ikke blande os i, hvad libyerne så gjorde. I Mali var vi med til at fjerne en oprørsbevægelse og så overdrage resten til Den Afrikanske Union. De eksempler er klare erkendelser af, at vi ikke ville have et Afghanistan til.
På den baggrund mangler udmeldingen fra De Radikales forsvarsordfører både timing og relevans, mener han.
Ingen forestiller sig, at vi skal lave et nyt Afghanistan eller et nyt Irak. Vi har lært, at der er grænser for, hvad vi kan opnå, men alt det, hun peger på, har været diskuteret og inkorporeret i Afghanistan-strategien siden 2008. Det er en pseudo-kritik.