Religionsfrihed er for forældrene. Børnene har i stedet ret til selvbestemmelse og skal selv afgøre, om de vil følge forældrenes tro og de ritualer, der hører med. Sådan trækkes frontlinjen som regel op i debatten om drengeomskæring, hvor tilhængerne af et forbud blandt andet støtter sig til FN’s Børnekonvention.
Mens religionsfriheden og retten til at udøve sin religion beskyttes af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som dermed beskytter rituel omskæring, beskytter Børnekonventionen barnets tarv. Det har været de nordiske børneombudsmænds holdning i en årrække.
Allerede i 2013 henviste de i en fælles udtalelse til Børnekonventionens paragaf 12, der handler om barnets ret til at give udtryk for sin mening. Det indebærer også et krav om, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.
Konventionen beskytter også børn mod traditionsbudne ritualer, som kan være til skade for deres sundhed.
Det var også de tyske dommeres opfattelse, da de i 2012 betegnede drengeomskæring som en fysisk lemlæstelse ved en opsigtvækkende retssag i Køln, der skød forbudsdebatten i gang i hele Europa.
Men denne fortolkning er helt forkert, mener ikke blot jødiske og muslimske organisationer, men også den tyske ekspert i menneskerettigheder og religionsfrihed Heiner Bielefeldt.
”Der står ingen steder i Børnekonventionen, at børn selv skal vælge deres religion. Der står derimod, at staten skal respektere forældrenes pligt til at give retningslinjer, der svarer til barnets gradvise udvikling. Dermed har forældrene ret til at gennemføre de ritualer, der er en del af en religiøs socialiseringsproces,” siger Heiner Bielefeldt, som frem til 2015 var FN’s særlige rapportør om religionsfrihed.
Anette Faye Jacobsen er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og arbejder blandt andet med FN’s Børnekonvention. Hun giver Heiner Bielefeldt ret i, at staten skal respektere forældres rettigheder og pligter til at vejlede deres børn, særligt i forhold til religion, i henhold til Børnekonventionens paragraf 14 om religionsfrihed.
”Den paragraf beskytter barnets religionsfrihed og dets ret til at være en del af det religiøse fællesskab, forældrene tilhører. Det er blandt andet tænkt som en beskyttelse mod, at staten blander sig i, hvordan forældrene opdrager deres børn. Konventionen siger også, at børn skal inddrages i beslutninger, der vedrører dem, så vidt det er muligt i lyset af deres modenhed. Men jeg tvivler på, at Børnekonventionen kan bruges direkte som et argument for eller imod drengeomskæring,” siger Anette Faye Jacobsen.
Helt anderledes ser man på det i Børnerådet, hvor formand Agi Csonka netop peger på paragraf 12 om at tage hensyn til børnenes egne synspunkter.
”Vi mener også, at det er strid med paragraf 24, som siger, at børn skal beskyttes mod traditionsbundne ritualer, som kan være skadelige for deres sundhed. Hensynet til barnet skal altid komme i første række, uanset om det kan indskrænke de voksnes behov for at udøve religiøse eller traditionsbundne ritualer. Og drenge skal være gamle nok til selv at kunne bestemme, hvad der skal ske med deres krop,” siger Agi Csonka.
Samme holdning har man i foreningen Børns Vilkår, som i februar henviste til Børnekonventionen i sit høringssvar om drengeomskæring til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Omskæring af drenge uden medicinsk indikation er blandt andet en overtrædelse af paragraf 3 om at handle til barnets bedste, hedder det i høringssvaret. Men spørgsmålet er, hvad der er til barnets bedste, lyder modargumentet fra Heiner Bielefeldt.
”Indgreb som omskæring skal ske i respekt for lægelige anbefalinger og under forhold, der ikke bringer barnets sundhed i fare. Men børns rettigheder omfatter også retten til at være en del af deres forældres trossamfund, også selvom de er mindreårige,” argumenterer han i dagens avis.