Prøv avisen

Ekspert: Europol-aftale er det bedst opnåelige

Når Danmark ikke ønsker et fuldt medlemskab af EU, kan man ikke forvente at få en aftale, hvor registrene i Europol som hidtil er søgbare for dansk politi, forklarer Lars Bo Langsted. Foto: Mike Corder/AP

Alt tyder på, at Danmark med ny Europol-aftale stadig kan søge på oplysninger, men fremover skal det ske med en formidlingsofficer som mellemled. Danmark bør være glad for den løsning, mener juraprofessor

EU-kommissionen er faktisk imødekommende, når den foreslår Danmark en aftale, hvor dansk politi gennem en såkaldt forbindelsesofficer i Haag fortsat kan få adgang til Europols registre over kriminelle.

Det mener Lars Bo Langsted, som er professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Reaktionen kommer, efter at man i flere medier i går kunne læse, at det formodentlig er sådan en ordning, Danmark kan se frem til, når vi efter nej’et ved sidste års afstemning om retsforbeholdet træder ud af Europol i maj 2017.

Hvis man fra dansk side i fremtiden skal lave opkald til forbindelsesofficerer i Europols hovedkontor, når man vil søge og udveksle oplysninger på kriminelle, i stedet for selv at lave søgningerne, vil det betyde en sløv og langsommelig arbejdsgang, sagde lektor i international ret ved Syddansk Universitet Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen i går til Ritzau.

Men pointen er ikke, at en sådan aftale vil besværliggøre Danmarks adgang til information fra Europops registre, mener Lars Bo Langsted:

”Den vil muliggøre søgninger. Når vi i maj træder ud af Europol, har vi i udgangspunktet ikke adgang til nogle af Europols registre, så en aftale, hvor danske officerer sidder i Europol og laver søgninger for dansk politi, er nok den bedste løsning, man fra dansk side kan opnå,” siger han.

Når Danmark ikke ønsker et fuldt medlemskab af EU, kan man ikke forvente at få en aftale, hvor registrene i Europol som hidtil er søgbare for dansk politi, forklarer Lars Bo Langsted.

Han lægger vægt på rygterne om, at det formentlig vil være dansktalende formidlingsofficerer, der i Haag vil stå for søgning, og at det alt andet lige vil gøre udvekslingen af oplysninger lettere, end hvis der var tale om betjente, der ikke talte dansk.

I 2014 foretog dansk politi 72.000 søgninger i Europols informationssystem EIS. Så stor en mængde søgninger vil næppe være realistisk med den fremtidige ordning.

”Men i dag laver man fra politiets side ofte søgninger i Europol, fordi det er hurtigt og direkte tilgængeligt. Hvis det bliver besværligere med en ny aftale, vil der være en række søgninger, man ikke foretager. Det er resultatet af den politiske situation. Problemet kan så være, hvis man en gang imellem misser en søgning, som faktisk ville have givet et hit,” siger Lars Bo Langsted.

”Når Danmark så alligevel ser ud til at få en bagindgang til at indhente oplysninger om kriminelle hos Europol, kan det undre, at arbejdsgangen skal være så besværlig. Så hvem vinder på sådan en ordning, kunne man spørge.”

”Der er ikke nogen, der vinder på det,” siger Lars Bo Langsted og tilføjer:

”Den ordning udspringer af, at man har et politisk ønske om at få lagt låg på det her forløb. Der har især i Dansk Folkeparti været en interesse i at få talt problemerne ned, fordi partiet meget klart har sagt, at det ikke vil gå ud over vores aftale med Europol, hvis man stemte nej. Men man kan ikke have et system, hvor lande, der ikke er medlem af Europol, selv kan søge i Europols databaser. Så på den måde synes jeg, det er meget venligt og imødekommende af Kommissionen.”

Lederne for ja-partierne Socialdemokraterne, SF og De Radikale har i et brev forud for et møde med statsministeren i dag krævet en høring for at få belyst, om aftalen lever op til det, som vælgerne blev stillet i udsigt efter sidste års nej ved folkeafstemningen om det danske retsforbehold, skriver Politiken.