Ekspert i børn og SoMe: Voksne skriver til børn, at Danmark risikerer invasion

De sociale medier fodrer børn med skræmmebilleder om krigen i Ukraine, siger Eva Fogh Noer, der følger med og er modvægt til katastrofefortællingerne

Ekspert i børn og SoMe: Voksne skriver til børn, at Danmark risikerer invasion
Foto: Privatfoto.

Siden Rusland invaderede Ukraine, har pædagog Eva Fog Noer fulgt med på tweens og teens foretrukne sociale medier, TikTok og Instagram, hvor hun har svaret på spørgsmål og postet sine egne videoer med børnevenlige oplysninger om krigen. Hun er ekspert i børn, unge og sociale medier og forklarer, at mange er bange – også selvom de ikke vender frygten med deres forældre.

Er børn og unge bange for krigen i Ukraine?

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

De børn, som kontakter mig, er typisk i mellemtrins-alderen, det vil sige, 10-11 til 13-14 år, og de er rædselsslagne for, hvad der sker. De er bange for, at deres familier skal dø, de er bange for, at Danmark bliver invaderet i nat, de er bange for tredje verdenskrig, for atomvåben, og hvis de har søskende i alderen til værnepligt, er de bange for, at de skal i krig.

Hvad er det for informationer, de har adgang til, som skræmmer dem?

Der er mange, som spreder rygter om krig på de sociale medier, både børnene imellem, og voksne, som blander sig. Jeg postede en video om, at man ikke skal være bange, og dén video alene nåede ud til 155.000 personer, havde 531 delinger og mere end 500 kommentarer, da jeg lukkede kommentarsporet, fordi der var for mange, som kommenterede med rygter og skræmmebilleder.

Hvad skriver de, som skræmmer andre børn?

Jeg har taget skærmbilleder af en del af de kommentarer, jeg har slettet. De skriver for eksempel: ”Russerne skal vinde, hvem er klar til 3. verdenskrig?”. Og: ”Pas på, russiske soldater er på vej til Danmark”. Én har skrevet: ”Fyn er blevet ramt”. Og en voksen mand skrev til et barn, som var bange: ”Danmark er i stor risiko for at blive angrebet, så risikoen for at blive angrebet er der.” Børns fantasi og forståelsesramme er ikke klar til den slags. Modsat en voksen person har de ingen referenceramme, de har ikke erfaringer til at korrigere det verdensbillede, der serveres på den måde. Det løber løbsk i vilde billeder og fantasier.

Hvad skal man som forælder være opmærksom på?

Man kan være opmærksom på, hvad de taler om, og på at skærme dem fra mediebilledet. Hvis de selv tager emnet op, må man meget gerne tale med. Hvis de ikke gør, kan man spørge, om de kender til krigen, og hvis de siger nej, kan man bare lade det ligge. Men hvis de siger ja, så har de givetvis mange ting, de tænker på. Og mange frygter måske at tale om med deres forældre om, hvad de har læst og set, for så tager forældrene bare iPad eller telefon fra dem. 

Bør forældre slukke for de adgangen til sociale medier?

Lige nu er det en god ide at tage en pause. Man kan også på sociale medier holde sig til de mennesker, man kender, og ikke søge nye mennesker. På TikTok er der for eksempel en sektion, ”following”, hvor der kun dukker indhold op fra folk, man kender. Det er et tryggere rum, end når man får et flow af alt muligt indhold, der er populært lige nu.

Hvad er den korte forklaring på krigen for børn og unge?

Det er: ”Rusland har valgt at invadere Ukraine, fordi de vil have, at det skal være en del af Rusland. Ukraine er en del af Europa, og derfor påvirker det os andre. Vi vil gerne hjælpe Europa, så lige nu er vi ved at finde ud af, hvordan vi stopper krigen og hjælper Ukraine.”

Er du selv bange?

Jeg er utryg. Der er forskel. Jeg er utryg over, at verden er i den her situation. Jeg er ikke bange, for der er ikke noget, der tyder på, jeg skal være det, når jeg lytter til regeringsledere og eksperter. Det er alvorligt, men det står ikke foran vores dør og kommer heller ikke til det, som verden er lige nu.

Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.