Prøv avisen

Udvikling i coronasmittetal deler eksperter: Skal myndighederne gribe ind nu?

Danskerne er måske blevet en anelse for uforsigtige med forholdsregler for coronasmitte. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er aktuelt ikke grund til bekymring over det voksende antal smittede, mener virolog. Men som samfundet genåbner, er det som at blæse og have mel i munden, mener leder af projekt, der måler coronareaktioner. Ekspert i epidemi-matematik frygter, at vi om få uger kan se op til 1000 nye smittede om dagen

Den danske sommer i coronaland har været præget af, at mange, der normalt ville have rejst afsted på charterferie, er blevet i Danmark og har benyttet sig af museer til halv pris samt et hav af gratis færgebilletter. Det er også i sommerferien, at smittetallene igen er begyndt at stige. I uge 29 blev der påvist 240 tilfælde af covid-19, hvilket er en stigning i forhold til de to foregående uger. I uge 28 blev der påvist 169 tilfælde og i uge 27 var tallet 123.

Men selvom smittetallet stiger, er der ingen grund til bekymring, mener Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi på Aarhus Universitet.

”Mennesker uden for risikogruppen skal ikke være bekymrede. Men man skal selvfølgelig være opmærksom, og vi skal sørge for, at tallene bliver ved med at være lave og ikke begynder at gå opad, som vi ser i andre lande. Men det er vigtigt at huske på, at tallene i Danmark fortsat er meget lave,” siger han og afviser en yderligere politisk indblanding for at sikre mod øget smittespredning.

Samlet er der indtil nu konstateret 13.577 smittede personer i Danmark, hvilket er en stigning på 30 det seneste døgn. 12.451 er indtil videre erklæret raske, mens antallet af indlagte i går var 22, hvilket er syv færre end dagen før. I Danmark er 1.107.638 personer blevet testet, og 9103 af dem er testet inden for det seneste døgn. Der er registreret nul coronarelaterede dødsfald inden for det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut.

Ifølge Søren Riis Paludan er de stigende smittetal en konsekvens af sommerferien, hvor danskerne bevæger sig rundt i landet, kombineret med de større begivenheder, som i stigende grad afvikles. Man kan have glemt nogle rutiner over sommeren, som skal genopfriskes, når danskerne igen vender tilbage til hverdagen.

Ikke helt så ubekymret er Viggo Andreasen, lektor ved institut for naturvidenskab og miljø på Roskilde Universitetscenter og ekspert i epidemi-matematik. Han mener, at der skal gribes ind nu, for hvis tallene fortsætter, har vi 1000 smittede pr. dag om seks til otte uger. Han slår dog samtidig fast, at situationen ikke er den samme som i marts, hvor tempoet for antal smittede var langt højere end nu.

”Vi har set 14 dage, hvor tallene vokser, og derfor er der god grund til at sige, at det ligner begyndelsen på en vækst i antallet af sygdomstilfælde.”

Er det realistisk, at tallene fortsætter på denne måde?

”Ja, det er det, hvis ikke vi gør noget. Men vi har lært fra forårets epidemi, at jo tidligere man griber ind, jo billigere slipper man, og derfor mener jeg, at der skal gribes ind nu, eksempelvis ved bedre smitteopsporing,” siger Viggo Andreasen.

I butikker, på genbrugspladser og forlystelsesparker mødes danskerne af Sundhedsstyrelsens plakat, der opfordrer til at følge rådene for god hygiejne. Men ifølge Michael Bang Petersen, der er professor på Institut for statskundskab på Aarhus Universitet og leder af det såkaldte Hope-projekt, der måler danskernes reaktioner på coronaen, er der ingen tvivl om, at danskerne siden marts har fået et mindre fokus på smitteforebyggende adfærd som at spritte hænder og holde afstand.

”Hvis man ser ud over hele perioden, er det tydeligt, at vi har sluppet bremsen lidt, men det er ikke fordi, at danskerne helt har sluppet tøjlerne,” siger Michael Bang Petersen og tilføjer, at der siden midten af maj er sket et lille fald i opmærksomheden på at holde afstand.

”Det er svært at holde afstand i et åbent samfund. Og man prøver derfor at blæse og have mel i munden, hvor samfundet skal åbnes op, samtidig med at folk holder afstand. Det er en plan, der giver god mening på papiret, men det er svært at give gratis færgebilletter med den ene hånd og holde afstand med den anden.”

Gennem Hope-projektet kan Michael Bang Petersen se, at danskerne har mere kontakt med fremmede, hvilket er en naturlig konsekvens af, at det er sommerferie, og at samfundet er åbnet mere op. Borgernes opmærksomhed over for sundhedsrådene har dog været relativt konstant, og man tænker stadig på coronavirus. Derfor er det ikke den almindelige dansker, der er det store problem, når smittetallet stiger:

”Jeg er ikke sikker på, at man skal løfte mange pegefingre i retning af den almindelige dansker, men i højere grad erkende, at hvis man åbner et samfund, vil der være flere kontakter, og flere fremmede kontakter er problematisk for smittetallet.”

Danskernes bekymring for corona er steget lidt de seneste par uger, påpeger Michael Bang Petersen, som mener, at det kan skyldes den øgede mediebevågenhed. Spørger man virolog Søren Riis Paludan, om Danmark kan se frem til en anden bølge af coronavirussen, mener han, at det stadig er for usikkert at sige:

”Når tallene stiger en smule i juli, har det intet med nogen former for bølger at gøre. Der er mulighed for, at der kommer en anden bølge til vinter på samme måde som med andre luftvejsinfektioner, men det aner vi ikke, og jeg synes derfor ikke, at vi skal tale om det i juli.”