De seneste 14 år har militante islamister udført terror i Europa og USA i religionens navn. De har legitimeret angreb ved at henvise til udvalgte skriftsteder i Koranen, der beskriver stammefejder i et middelalderligt ørkensamfund. De militante islamister udvælger meget selektivt de skriftsteder, som bekræfter en voldelig fortolkning af islam. Men det vil være en grov forenkling at betegne islam som en voldelig religion.
Det mener en af Danmarks førende islamforskere, professor i koranstudier Thomas Hoffmann fra Københavns Universitet.
”Det er relativt oplagt, at der i både de hellige skrifter i Koranen og i den biografiske litteratur om Muhammed er et historisk og religiøst materiale at trække på, der kan legitimere vold. Den militante islamisme fokuserer på de voldelige lag i islam. Hvis man læser selektivt nok, vil muslimer kunne finde legitimation for voldelige angreb,” forklarer Thomas Hoffmann.
Han henviser til, at det for kristne vil være vanskeligere at finde tilsvarende belæg for voldsudøvelse i Bibelen, selvom kristne gennem historien ofte har brugt religionen til at legitimere vold.
”Der er en militant og voldelig del af islam, som har haft vind i sejlene de sidste årtier på grund af islamismen,” siger Thomas Hoffmann og henviser til, at islamismen siden 70'erne har været den vigtigste religiøse strømning i islam.
De islamistiske bevægelser mener, at islam kan og bør forenes med politik og statsindretning. Islamisterne spænder vidt. Lige fra grupper, der kan sammenlignes med konservative kristendemokrater i Europa til voldelige grupper som al-Qaeda og Islamisk Stat. Der er få undersøgelser af islamisme i Europa. Men en tysk undersøgelse fra Humboldt Universitetet tyder på, at den islamistiske opfattelse af islam står relativt stærkt i Tyskland. 65 procent af de adspurgte muslimer svarede, at de religiøse love var vigtigere end de sekulære.
”På internettet er der talrige eksempler på, at nogle muslimer henviser til skriftsteder som belæg for at gå i hellig krig. Men mange andre muslimer fordømmer den militante islamisme,” siger Thomas Hoffmann.
Han medgiver, at der ikke har været store demonstrationer, hvor moderate muslimer har protesteret mod terroren.
”De få demonstrationer skyldes nok, at vi i Vesten har et muslimsk proletariat, som ikke ved hvilket ben, de skal stå på. De er ikke vant til at forholde sig til medierne. Hvis de for eksempel har et meget konservativt syn på køn og kvinder, så bliver de automatisk dæmoniseret ganske voldsomt. Det kan bevirke en form for tilbageholdenhed. De vestlige samfund er lidt for dårlige til at acceptere, at nogle muslimer skal have lov til at være dybt konservative. Det er ikke det samme som at være terrorist,” lyder det fra Thomas Hoffmann.
Professoren tvivler dog på, at den unge dansker Omar Abdel Hamid el-Hussein, der mistænkes for at have stået bag weekendens attentater i København, har læst Koranen særligt indgående. Til gengæld kunne noget tyde på, at han har spejlet sig i terroraktionen i Paris i januar.
”Islams tradition for heroisme og martyraktivisme kan have virket tillokkende. Det her sus af at have den ultimative magt og være en unik figur, der løfter sig op over den grå masse og sætter sig igennem. Det er begreber, som alle kulturer kender,” siger Thomas Hoffmann.
Religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet er enig med Thomas Hoffmann i, at der i Koranen sagtens kan findes belæg for at gå i hellig krig.
”Men det findes der inden for alle religiøse retninger. I Sydøstasien kan vi konstatere, at buddhistiske majoritetsbefolkninger bruger deres religion til at legitimere voldelig adfærd over for andre religiøse minoriteter,” siger Brian Arly Jacobsen.
Brian Arly Jacobsen afviser, at muslimer skulle stå bag en større del af verdens terror end andre grupper. Han henviser til opgørelser fra Uppsala Universitet og det årlige Global Peace Index. De viser, at en mindre del af verdens konflikter handler om religion, mens størstedelen skyldes nationalisme.
”Selvfølgelig spiller islam en rolle for nogle af de terrorangreb, vi har set i Europa. Vi kan ikke reducere terrorisme til at handle om sociale årsager, ” siger Brian Arly Jacobsen.
Han sammenligner det islamistiske miljø i Danmark med 70'ernes venstrefløj.
”Ligesom venstrefløjen dengang fungerer islamisterne som en modstand mod et politisk system, som de unge er utilfredse med. På den måde har de en vis opbakning. Jeg synes dog, det er overset i debatten, at langt de fleste muslimer i Danmark faktisk bevæger sig væk fra religion. Vi ved, at kun op mod en fjerdedel af muslimerne i Danmark kommer i moskéen mindst en gang om måneden. Samtidig ved vi fra en stor værdiundersøgelse i 2007, at lige så mange muslimer som danskere bakker op om det danske demokrati,” lyder det fra Brian Arly Jacobsen.