Prøv avisen

Ekspert: Mange vil tabe penge på skattereform

Skattereformen er ikke en gavebod, men samfundsøkonomisk er det en meget fornuftig omlægning. Den vil bare ikke betyde, at vi slipper billigere. - Foto: .

Skattekommissionen fortegner effekten af skattereformen, mener privatøkonomisk ekspert. Reformen kommer til at koste penge for mange, selvom regnestykkerne viser gevinst

På Skattekommissionens hjemmeside kan man taste sig frem til, hvad det nye skattereformforslag betyder for ens egen husholdningsøkonomi. Langt de fleste regneeksempler viser, at der er gevinst, hvis reformen gennemføres som foreslået.

Danske Banks privatøkonom Las Olsen mener imidlertid, at beregningerne skal tages med et stort gran salt. I virkeligheden bliver reformen en underskudsforretning for mange især for dem, der på papiret ser ud til kun at få en lille gevinst.

Forslaget til en skattereform er jo fuldt finansieret. Alligevel ser det ud, som om alle vil vinde på den, men det hænger ikke sammen. Årsagen er, at skattelettelserne er meget konkrete for den enkelte, mens det ikke er nær så klart, hvor regningen ender, siger Las Olsen.

En del af reformen betales ved at lægge ekstra skat på erhvervslivet, og virksomheder kan kun få pengene ind ved at sende regningen videre til deres medarbejdere, deres kunder eller aktionærerne, siger han.

Ingen gavebod
Økonomer taler om, at udgifterne "væltes ned". Priserne på varer stiger lidt mere, end de ellers ville have gjort. Virksomhedernes medarbejdere får lidt mindre lønstigninger, end de ellers ville have fået. Eller aktionærerne får mindre udbytter, end de ville have fået uden en skattereform.

Den slags kan man imidlertid ikke få frem i kommissionens regnestykker, og derfor skal de tages med et stort forbehold, siger Las Olsen.

Skattereformen er ikke en gavebod, men samfundsøkonomisk er det en meget fornuftig omlægning. Den vil bare ikke betyde, at vi slipper billigere, siger han.

Regnestykke
På skattekommissionens hjemmeside kan man angive, at man for eksempel er en gift lønmodtager med en hustandsindkomst på 600.000 kroner, og at man bor i ejerbolig.

Så fortæller hjemmesiden: "Skattekommissionens forslag til skattereform betyder for jer (ændring i årligt rådighedsbeløb): + 120 kroner." Nedenunder er angivet forudsætningerne for regnestykket.

I virkeligheden er "jeres" rådighedsbeløb sikkert forkert. En masse forskellige faktorer spiller nemlig ind. For eksempel fradrag, renteudgifter og forbrug af strøm, vand, benzin og varme. Den slags varierer stærkt fra familie til familie.

Modsatte retning
Alligevel mener kommissionsmedlem og institutleder Peder Andersen fra Københavns Universitet, at eksemplerne giver god mening. Han medgiver imidlertid, at Las Olsen har en pointe.

Det er selvfølgelig rigtigt, at der over tid er en effekt på priser og lønninger af reformen. Men der er også noget, som trækker i den modsatte retning. Tag for eksempel energiforbruget. Her kan den enkelte selv mindske sin skat ved at reducere sit forbrug, siger han.

Noget andet er, at vi kun har vist de umiddelbare virkninger, hvis man indfører reformen fra den ene dag til den anden. I virkeligheden foreslår vi, at den indfases over nogle år, og derfor kommer for eksempel boligejerne ikke til at mærke så meget til de negative konsekvenser af reformen.

Det mest sandsynlige er, at skatteyderne over tid kommer til at tjene mere på reformen, end regneeksemplerne viser, siger Peder Andersen.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk