Det er ligestilling mellem mor og far, som politikerne ønsker at fremme, når børne- og ungechecken fra foråret 2019 skal udbetales halvt til mor og halvt til far frem for kun til mor, som det sker i dag.
Den delte børnecheck er ét element i den politiske aftale om et nyt skilsmissesystem, som et bredt flertal i Folketinget vedtog lige før påske. Det er godt syv milliarder kroner ud af den samlede udgift til børnepenge på 14,8 milliarder kroner, som fremover kan skifte hænder, men ifølge en af Danmarks førende eksperter i skilsmissebørns liv og trivsel mangler der dokumentation for, at den omfordeling er i børnenes interesse.
Det gælder både i familier, hvor forældrene er sammen, og i skilsmissefamilier, hvor forældrene også som udgangspunkt skal have en halv udbetaling hver fra næste år, siger Mai Heide Ottosen, seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
”Aftalen kører af sporet, når det handler om børnepengene, for det er ikke velbegrundet, hvorfor der skal ændres her. Jeg savner et argument for, at det vil komme børnene mere til gavn, hvis man omlægger ydelsen, og det synes jeg faktisk, at de, der har lavet denne aftale, skylder et svar på.”
I skilsmissefamilierne har den automatiske deling af ydelsen endnu et tvivlsomt aspekt, da langt hovedparten af skilsmissebørn bor mest hos den ene forælder:
”Det er altså hele gruppen af skilsmissebørn og -familier, der skal undgælde for dem, hvor børnene bor stort set lige meget hos far og mor,” siger hun.
Forud for den politiske aftale udgav Skatteministeriet en rapport med en model for nye regler omkring udbetaling af børnepengene. I allerførste linje slår ministeriet fast, at:
”Det er ud fra et ligestillingsmæssigt synspunkt blevet kritiseret, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt udbetales til barnets mor.”
Men hvem har rejst den kritik, spørger Mai Heide Ottosen:
”Det er en uargumenteret påstand. Jeg mindes ikke at have set en bredere folkelig kritik af de nuværende udbetalingsregler.”
Når det gælder barnets tarv, henviser hun til en ny international undersøgelse, der har belyst, hvem der er mest tilbøjelig til at stå for indkøb til barnet. Den viser, at når mor får børneydelsen, er tendensen, at pengene i højere grad bliver brugt på børnene, end når far modtager pengene.
En tilsvarende viden burde være udgangspunktet for så omfattende en omfordeling, som politikerne lægger op til her i landet, siger hun.
”Det er ikke nok bare at lave økonomiske modeller i Skatteministeriet, der viser, hvordan man rent teknisk kan fordele pengene. Man er nødt til at se på den forbrugeradfærd, der er i familierne. Jeg vil gerne vide, hvor pengene bedst kommer børnene til gavn – er det overhovedet et problem, at mor får hele ydelsen i dag?” siger hun.
Hun ledte selv den seneste store undersøgelse fra 2013, der viser, hvor børn bor, når mor og far er skilt. Dengang boede 75 procent af børn mellem tre og 15 år mest hos den ene forælder, typisk mor. Hver fjerde boede cirka lige meget hos mor og far, andelen er dog stigende, siger Mai Heide Ottosen.
Ifølge den politiske aftale har forældre, hvor børnene bor mest hos den ene, fortsat ret til, at hele ydelsen tilfalder den forælder, der har børnene mest.
”En forælder, der med en samværsafgørelse oplyser, at barnet er mest hos ham eller hende, har ret til at få udbetalt hele ydelsen,” står der i aftaleteksten. Den forklarer også, at ”erfaringer viser, at økonomien knyttet til barnet er anledning til uenighed mellem forældre, der ikke bor sammen.”
Men vil de nye regler øge eller nedbringe antallet af konflikter om penge, spørger Mai Heide Ottosen.
”Skaber ændringerne ikke snarere en anden slags problemer, for eksempel at flere vil gå til det ny Familieretshus, der skal erstatte Statsforvaltningen, for at få lavet sådan en samværsafgørelse? Ender det ikke præcis med flere retslige afgørelser, ikke færre? Jeg kan ikke se ud fra de forudsætninger, der er lagt frem, at delte børnepenge vil hjælpe på konflikter om økonomi,” siger hun.
Hun tilføjer, at der også her mangler viden til at støtte den politiske vision.
”Det er vigtigt at sige, at den viden, vi har om konflikter om økonomi i skilsmissefamilier, hviler på et meget spinkelt grundlag. Vi kender ikke dynamikkerne eller ved, hvem der har de her problemer. Det kan være fædre, der har problemer med at få økonomien til at løbe rundt, men det kan også være mødre, som oplever, at far ikke vil betale.”
Hun slutter:
”Som forsker vil jeg sige, at det er meget vigtigt at vide, om den her ændring vil komme børnene til gavn, for man må formode, at det er intentionen. Man må simpelthen igangsætte undersøgelser, der belyser aspekterne af et indgreb, der gælder 650.000 familier med børn.”
Politiker
Mai Mercado (K), børne- og socialminister
Hvad er det faglige belæg for, at delte børnepenge kommer barnet til gavn?
”Der har været et ønske og politisk enighed om at få et system og regler, som passer til den tid, vi lever i og at gøre op med forældet tankegang om, at mor passer børn og far går på arbejde og tjener pengene. Vi støtter det ligeværdige forældreskab, og det indretter vi nu børne- og ungeydelsen efter.”
Hvem har haft det ønske – seniorforsker Mai Heide Ottosen anfægter netop, at der har været en generel kritik af den nuværende ordning?
”Jeg synes tit, jeg er stødt på det fra både mødre og fædre, der undrer sig over, at det altid er kvinder, der får ydelsen. Der har været et ønske om at modernisere også fra de politiske partier.”
Du har selv udtalt, da aftalen blev præsenteret, at: ”Alt det, vi sætter i søen, gør vi af hensyn til barnet”. Nu siger en forsker, at der mangler argumenter for, at en del af aftalen er i barnets interesse. En modernisering bør vel bunde i viden om, hvad der gavner barnet?
”Vi kan se, at en del konflikter i skilsmissefamilierne handler om børne- og ungeydelsen. Jeg tror ikke, at vi helt undgår konflikter om økonomi ved at lave denne ændring, men der har været et politisk ønske om at modernisere reglerne. Jeg køber ikke præmissen om, at forskning skal afgøre fordelingen af denne ydelse. Det her sker af politiske årsager.”
Mai Heide Ottosen mener, at en omfordeling kan skabe flere retslige afgørelser, fordi hovedparten af skilsmissebørn netop ikke bor lige meget ved deres far og mor. Hvad siger du til det?
”Vi ved fra undersøgelser, at økonomien skaber konflikter i dag, og det har været en vigtig politisk prioritering at modernisere måden at udbetale ydelsen på.”
Der er ikke mange faglige argumenter bag det svar?
”Det er fordi, mine svar er politiske. Mai Heide Ottosen er forsker. Jeg er politiker.”
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og socialordfører. Hvad er det faglige belæg for, at delte børnepenge kommer barnet til gavn?
”Jeg ved ikke, om det er bedre for børn i kernefamilier, at pengene deles, for jeg har beskæftiget mig med skilsmissefamilierne i aftalen. Ud fra den viden, vi har fået som politikere, handler en stor del af konflikterne om penge i disse familier, så det nuværende system fungerer i hvert fald ikke. Vi har talt med psykologer, børnesagkyndige, Statsforvaltningen og mange andre og forsøgt at sige: Når vi har den viden, hvad vil så skabe færre konflikter? Vi mener, at i de skilsmissefamilier, hvor man deler barnet lige, skal man også kunne dele checken lige, fordi man er ligestillet i resten, de såkaldte 7/7 eller 6/8-ordninger. Men når den ene forælder tydeligt har forsørgeransvaret i en 9/4-ordning eller mere, skal han eller hun også klart have økonomien.”
Hovedparten af skilsmissebørn i dag bor netop mest hos den ene forælder. Mai Heide Ottosen frygter, at det vil føre til flere retslige afgørelser, hvis alle disse forældre nu skal omkring Familieretshuset for at få afgjort, at børnepengene kun skal tilfalde den ene?
”Skilte forældre kan dele børne- og ungdomsydelsen lige, hvis de har en ordning, hvor barnet bor stort set lige meget hos begge. Andre familier skal ikke have en afgørelse, men tilkendegive hvilken ordning de har. De fleste skilsmissefamilier har jo aldrig været i kontakt med systemet, så systemet aner ikke, hvad de har af ordning. Det skal man gå ind og registrere med sit NemID.”
Der står i aftaleteksten, at bopælsforælderen skal have en ”samværsafgørelse” for at få hele ydelsen. Det lyder mere omstændeligt end en digital registrering?
”Det er en misforståelse fra a-z. Det er en digital registrering.”