Ekspert: Rovdrift på dyr kan føre til nye vira

Præcis som med sars-epidemien menes coronavirussen også at stamme fra et kinesisk marked, hvor vilde dyr og mennesker går tæt sammen. Hvis ikke vi får stoppet den slags markeder, risikerer vi nye epidemier, siger britisk ekspert. Kineserne bør skærpe regler for kontakt med vilde dyr, siger dansk professor

Markedet i Guangzhou i Guangdong-provinsen i Sydkina var tidligere kendt for at sælge eksotiske vilde dyr som krokodiller, men efter udbruddet af corona i Kina er de boder, der sælger vilde dyr, blevet lukket. Billedet er taget den 25. februar i år. Den 24. februar forbød de kinesiske myndigheder handel med vilde dyr for at bekæmpe coronavirus, der har kostet mindst 3000 kinesere livet. – Foto: Epa/AlexPlalevski/Ritzau Scanpix.
Markedet i Guangzhou i Guangdong-provinsen i Sydkina var tidligere kendt for at sælge eksotiske vilde dyr som krokodiller, men efter udbruddet af corona i Kina er de boder, der sælger vilde dyr, blevet lukket. Billedet er taget den 25. februar i år. Den 24. februar forbød de kinesiske myndigheder handel med vilde dyr for at bekæmpe coronavirus, der har kostet mindst 3000 kinesere livet. – Foto: Epa/AlexPlalevski/Ritzau Scanpix.

Er det smitten fra en desmerkat, en bambusrotte eller en anden gnaver, der har overført coronavirus fra dyr til mennesker og skabt kimen til den epidemi, der foreløbig har smittet flere end 100.000 mennesker, kostet mindst 4000 mennesker livet og nu truer med at lamme økonomien og det sociale liv i mange lande?

Spørgsmålet kan endnu ikke besvares. Den helt præcise smittekilde til udbruddet af corona - også kaldet covid-19, der begyndte i den kinesiske by Wuhan i december sidste år og siden spredte sig til det meste af verden – er nemlig ikke kendt. Men sikkert er det, at hvis der ikke globalt kommer styr på markeder med vilde dyr, så risikerer verden en ny epidemi. Samtidig er corona-krisen et udtryk for, hvad der kan ske, når skoven forsvinder, og mennesker presser vilde dyr væk fra deres naturlige levesteder.

Sådan lyder budskabet fra Diana Bell, der er professor i bevaringsbiologi ved universitetet i East Anglia i Storbritannien.

Efter udbruddet af corona i december 2019 lukkede de kinesiske myndigheder et fiskemarked i Wuhan, fordi markedet blev anset for at være smittekilden. Markedet havde også en afdeling, hvor både slagtede og levende vilde dyr blev solgt. Varesortimentet inkluderede blandt andet levende ulveunger, cikader, skorpioner, bambusrotter, egern, ræve, desmerkatte, pindsvin, salamandere, skildpadder og krokodiller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Diana Bell tyder meget på, at corona-epidemien har en sammenhæng med de vilde dyr, der blev solgt på markedet i Wuhan. Hun henviser samtidig til sars-epidemien i 2002 og 2003. Dengang blev der globalt registreret knap 8500 tilfælde af sars, og 10 procent af de smittede døde. Sygdommens smittekilde blev sporet til markeder og restauranter, der solgte og serverede vilde dyr i Guangdong-provinsen i Sydkina. Her fandt forskere, at virus hos desmerkatte blev bragt videre til mennesker.

Et billede fra den kinesiske by Shenzhen med et dyremarked, der sælger dyr som slanger og skildpadder. Billedet er taget før udbruddet af corona. I forbindelse med coronakrisen har de kinesiske myndigheder lukket markeder, der sælger vilde dyr. Traditionen med at sælge vilde og levende dyr er med til at sprede virus fra dyr til mennesker, og hvis ikke disse markeder lukkes permanent, risikerer vi nye epidemier, lyder advarslen fra den britiske forsker Diana Bell. – Foto: AFP/Ritzau Scanpix.
Et billede fra den kinesiske by Shenzhen med et dyremarked, der sælger dyr som slanger og skildpadder. Billedet er taget før udbruddet af corona. I forbindelse med coronakrisen har de kinesiske myndigheder lukket markeder, der sælger vilde dyr. Traditionen med at sælge vilde og levende dyr er med til at sprede virus fra dyr til mennesker, og hvis ikke disse markeder lukkes permanent, risikerer vi nye epidemier, lyder advarslen fra den britiske forsker Diana Bell. – Foto: AFP/Ritzau Scanpix.

Efter sars-epidemien var Diana Bell en af forskerne bag et opråb, der advarede om, at sars hang sammen med de stadig mere pressede forhold for klodens dyr:

”En vigtig lektie fra sars-epidemien er, at de nye sygdomme, der overføres fra dyr til mennesker, hænger sammen med det massive tab af arter. Det er et resultat af en overudnyttelse af vilde dyr og en ødelæggelse af deres naturlige levesteder på grund af en voksende befolkning,” hed det blandt andet i opråbet.

Samme konklusion vil formentlig kunne drages i forbindelse med corona-epidemien, der som udgangspunkt er mindre farlig end sars, men til gengæld langt mere smitsom, forklarer Diana Bell i et telefoninterview med Kristeligt Dagblad.

”Under sars-epidemien indførte de kinesiske myndigheder et midlertidigt forbud mod at jage, sælge, transportere og eksportere vilde dyr i hele Sydkina. I forbindelse med den aktuelle krise indfører Kina et totalt forbud mod markeder med vilde dyr, og det er et kæmpe fremskridt, selvom der er undtagelser som for eksempel tilladelse til brug af vilde dyr i forbindelse med fremstilling af medicin. Markederne eksisterer ikke kun i Kina, men også i Vietnam og andre dele af Sydøstasien,” siger Diana Bell, der mener, at den slags markeder bør lukkes i hele Sydøstasien og globalt.

Den kinesiske kommentator Yi-Zheng Lian har i en kommentar i The New York Times, der også har været bragt i dagbladet Politiken, forklaret, at salget af vilde dyr blandt andet hænger sammen med den traditionelle kinesiske tro på virkningen af bestemte fødevarer.

Ifølge traditionen er det bedre at kurere en sygdom med mad end med medicin. Flagermus siges for eksempel at være velegnet til at forbedre synet hos mennesker. Galdeblærer og galde, der er tappet fra levende bjørne, er velegnet til at behandle gulsot. Samtidig er det en udbredt antagelse, at dyr, der er blevet slået ihjel, lige før de serveres, giver en særlig gunstig virkning.

Diana Bell fortæller, at indtagelse af vilde dyr er et luksusfænomen i Kina, der især dyrkes af den ældre generation.

”Det giver prestige, når en forretningsmand kan invitere en kollega ud for at spise vilde dyr. Til gengæld er mange unge kritiske over for indtagelsen af vilde dyr,” siger Diana Bell.

Den dybere årsag til udbruddet af corona er ifølge Diana Bell, at mennesker i stigende grad jager og fanger dyr i uberørte skovområder, der efterhånden forvandles til tomme skove uden dyreliv.

”Meget tyder på, at dyrene ikke udvikler lige så mange sygdomme, når de lever i den vilde natur, men de udvikler dem, når de kommer i fangenskab, og deres immunsystem bliver sat under pres, fordi de er stressede. På markederne og under transport placeres de med andre dyr, og på den måde kan smitte overføres mellem dyrene,” siger Diana Bell. Hun minder om, at dyremarkeder ikke er den eneste risiko.

I den vestlige verden er der en stigende efterspørgsel på eksotiske kæledyr som krybdyr, firben, slanger og flagermus. Den handel indebær ifølge Diana Bell også en fare for, at sygdomme spredes fra dyr til mennesker.

I WWF Verdensnaturfonden betegner miljøfaglig chef Jacob Fjalland den såkaldt gyldne trekant i Sydøstasien – Kina, Myanmar, Thailand, Laos og Vietnam – som et centrum for handel med truede, vilde dyr.

”Handlen med vilde dyr sker overalt i verden, men er særligt markant i den gyldne trekant. Det ser ud, som om der er en forbindelse mellem sygdomsudbrud og markeder for legale og illegale vilde dyr. Én ting er, at lokale spiser de dyr, de nu kan fange. Det har vi ikke noget imod. Men når vi kommer så tæt ind på dyrene og bruger naturen på en ikke-bæredygtig måde, kan det tilsyneladende fremskynde forskellige typer af overførte sygdomme. Og når der så opstår og overføres en virus, som mennesker ikke har haft før, så kan den sprede sig på grund af manglende immunitet,” siger Jacob Fjalland.

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet peger også på, at de åbne markeder med vilde dyr giver en særlig risiko for nye epidemier.

”Markederne er en væsentlig smittevej, og det ville være rart, hvis de ikke var der. Om ikke andet burde kineserne lave en række karantæneforanstaltninger, så borgerne ikke kommer i kontakt med dyr, der er kommet lige fra junglen,” siger Allan Randrup Thomsen.

Diana Bell peger på, at corona-krisen giver Kina en mulighed for at overveje en mere bæredygtig måde at behandle dyr på:

”Kina har ydet en fantastisk indsats for at inddæmme corona. Man kan kun håbe, at der kommer det positive ud af den meget alvorlige coronakrise, at vi stopper op og bliver bedre til at respektere de vilde dyr og biodiversiteten,” siger hun.