Eksperter advarer mod "el-stress": Teknologien gør ikke længere kun tingene nemt

Danskerne er blevet lovet, at livet bliver lettere med digitale løsninger. Men det løfte har skuffet mange

”El-stress” er måske ikke det første ord, eksperter ville bruge om fænomenet, men ikke desto mindre genkender de fleste frustrationen over diverse tekniske virkemidler som computere, telefoner, biler og vaskemaskiner, der pludselig alle skal fungere via internettet.
”El-stress” er måske ikke det første ord, eksperter ville bruge om fænomenet, men ikke desto mindre genkender de fleste frustrationen over diverse tekniske virkemidler som computere, telefoner, biler og vaskemaskiner, der pludselig alle skal fungere via internettet. . Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix.

Der skulle to telefonopkald, hjælp fra en fremmed og en omgang flossede nerver til, før forfatter Lola Jensen med ro i maven kunne forlade sin nyerhvervede elbil ved en ladestander på en parkeringsplads i indre København. Hun skulle til en familiesammenkomst, men før hun kunne gå fra bilen, måtte hun sikre sig, at den var korrekt tilsluttet til ladestanderen. Det viste sig at være lettere sagt end gjort.

”El-stress,” sagde hendes svigerdatter bagefter. Aha, tænkte Lola Jensen. Det kunne vel i grunden ikke være andet. Hun havde længe tænkt på, hvordan alle de påståede nemme livsudvidelser fylder i hendes hverdag. Men hun havde ikke haft noget ord for det.

Ja, da Kristeligt Dagblad får fat i hende, må hun bede om et minut, for hun sidder lige og fumler med noget ved computeren. Og det er netop det med tiden, der bekymrer Lola Jensen. Førhen slukkede hun arbejdstelefonen hver fredag for at få ro henover weekenden. I dag går der næsten ikke en dag, før hun skal forholde sig til en ny teknologisk udfordring, som hun siger. Det kan være en opdatering af diverse app’er, en vaskemaskine med ”bip og båp”, en digital låneomlægning hos banken, en fil, der forsvinder ud i intetheden og såkaldt intelligent opladning af hende og mandens elbil.

Og så er der humøret: ”Jeg vrisser mere af min mand, når han for eksempel vil spørge mig om noget, mens jeg bøvler med noget teknisk. Sådan et menneske plejer jeg ikke at være,” siger hun.

Og der er noget om snakken. ”El-stress” er måske ikke det første ord, eksperter ville bruge om fænomenet, men ikke desto mindre genkender de frustrationen som en støt voksende tendens blandt den danske befolkning, ligesom de fleste kan spejle sig i Lola Jensens fortælling.

”Det skjulte arbejde”

En af dem er Helle Sofie Wentzer, der er seniorforsker på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med digitalisering.

”Vi er blinde over for den tid og opmærksomhed, vi rent faktisk bruger på at få teknologiske ting til at fungere. Især de digitale teknologier, der er fuldstændige nødvendige for at få en hverdag til at glide optimalt. Og som borger har man ikke længere noget valg,” siger Helle Sofie Wentzer og kalder den mængde af tid, danskerne bruger på at løse daglige, teknologiske udfordringer for ”det skjulte arbejde”.

”Hvis du står i et offentligt rum i dag, så er det egentligt ikke særlig offentligt. Mange står og kigger ned på deres mobiler. Den anden dag kom en kvinde på en parkeringsplads hen til mig og var fuldstændig frustreret over, at ingen kiggede op. Hun havde brug for hjælp, men hvor er det legitimt at gå hen med sine spørgsmål, når alt er digitalt?,” spørger Helle Sofie Wentzer retorisk og fortsætter:

”Teknologiske bekymringer tager opmærksomhed og tid væk fra nære relationer og familietid. Det flytter også den sanselige tilstedeværelse væk fra kroppen og op i hjernen. Det er meget, vi kræver af vores hoveder,” siger seniorforskeren.

Og når teknologien tvinger os til at kræve meget af vores hoved - også efter døren til kontoret lukkes i - kan det føre til alvorlige stressrelaterede konsekvenser, mener Pernille Rasmussen, der er erhvervspsykolog og stressekspert.

”Hvis man for eksempel bliver stresset over en elbil, sker der en reaktion i kroppen, hvor der bliver udskilt mere stresshormon, og så oplever psykologisk ikke at kunne magte det, vi synes, vi skal. Uanset om det er noget med teknologi, arbejde eller private ting,” siger hun og fortsætter:

”Problemet er, at hvis vi jævnligt oplever noget stressende, er det skadeligt for os i det lange løb. Hvis vi er på arbejde og har noget arbejdsrelateret stress i løbet af dagen, og så går hjem og bøvler med teknologiske løsninger, så fortsætter kroppen med at være stresset. Jo flere ting, der stresser os, og jo oftere, des mere alvorligt er det.”

Spørger man journalist og digitaliseringskritiker Anders Kjærulff, er digital stress et ”utroligt udbredt syndrom” i den danske befolkning. I kraft af sit arbejde som medstifter af den digitaliseringskritiske tænketank Analogiseringsstyrelsen, møder han jævnligt mennesker, der klager over den effekt, digitaliseringen har på deres hverdag.

”Jeg tror ikke, du kan finde et eneste menneske i Danmark, som ikke oplever, at deres dagligdag bliver besværet af teknologiske udfordringer. På den måde er vi blevet snydt. Vi har fået serveret en fortælling om, at internettet ville spare os tid, men faktum er, at eksempelvis staten har overladt funktioner til borgerne selv, som man før kunne få hjælp til.”

Løsningen er, mener Anders Kjærulff, at gøre sit liv så uafhængigt af digitaliseringen som muligt.

”Lad være med at købe ting, der kræver internet for at fungere. Vi har levet i en forestilling om, at internettet redder alt, men jeg mener, at vi nu står i en situation, hvor vi kan konstatere, at sådan forholder det sig ikke. Man skal begynde at stille spørgsmål ved, hvor mange ting vi egentlig behøver at gøre digitalt?,” siger han.

El-stress findes i alle aldre

Fælles for Lola Jensen, Helle Sofie Wentzer og Anders Kjærulff er, at de alle har et eksempel på, hvordan det digitale kan stresse dem i deres vidt forskellige hverdage. Og selvom man måske skulle tro, at den digitale stress mest af alt rammer den ældre del af befolkningen, er det en vigtig pointe, at det skjulte arbejde, som Helle Sofie Wentzer påpeger, kan findes hos alle aldersgrupper:

”For eksempel ses det også i undervisningssammenhæng. Corona har forstærket det, men mange af de platforme, man bliver tvunget ud på hos både institutioner, myndigheder og private, hænger ikke sammen. Selvom du kan være hos et uddannelsessted, så kan det være, de bruger fem forskellige platforme. Det generer rigtig meget stress i alles hverdag,” siger Helle Sofie Wentzer, ligesom Anders Kjærulff påpeger, at Aula, der fungerer som kommunikationsplatform mellem skole, elever og forældre, udgør en stor og i flere tilfælde stressrelateret byrde i manges hverdag.

Når unge som gamle bliver ramt af digital stress i deres hverdag, handler det også om den udødelige fortælling om digitaliseringens problemløsende kraft. Det mener Brit Ross Winthereik, der er professor og leder af center for digital velfærd ved IT-Universitet i København.

”Når det handler om digitalisering, er vi engang blevet lovet, at det skulle være fuldstændig problemfrit, men i virkeligheden stemmer forventningerne ikke overens med praksis. Det er ret utroligt, at vi efter så mange år med digital infrastruktur, stadig tror på de fortællinger, der bliver fortalt af industrien, som forsøger at sælge deres produkter.“

”Der er noget galt med forholdet mellem borgernes forventning til teknologien og deres egentlige oplevelse af digitale løsninger, som viser sig at skulle vedligeholdes, opdateres og i det hele taget kræver alt muligt ekstra arbejde. Derfor bruger man meget mere tid på det, og det er selvfølgelig tid, der skal tages fra et andet sted.”

Tilbage hos Lola Jensen er der til gengæld håb at spore. Forfatteren har nemlig den opfattelse, at folk langsomt, men bestemt, begynder at reagere på den digitale stress. Nægter at bruge så meget tid på det digitale og i stedet bevæger sig ind - og tilbage - i den mere analoge måde at anskue og leve livet på.

”Vil vi følge med denne udvikling, eller skal vi stoppe op og sige, at nu er det nok? Jeg synes, der er en modbølge på vej. Lp’en og cd’en er for eksempel tilbage. I stedet for at høre én Kim Larsen-sang på en musiktjeneste, sætter man en plade på og hører det hele. Der er en lyst til det langsomme, som nok skal brede sig til resten af vores digitaliserede samfund,” siger hun.