Det er ikke kun i Østre Anlæg i Aalborg eller i Kongens Have i indre København, at der føres intensiv krig mod rotter.
Uden for byerne er kampen lige så intens. For på gårdene er der tit nem adgang til føde. En mødding, der ligger på marken, tiltrækker rotter. Det samme gør rester af foder, der viser vej til stalden, og i laden kan rotterne finde gemmesteder.
En af dem, som jagter rotterne, er Tonny Thomsen, som kører rundt med bagagerummet fyldt med rottegift. Han har været skadedyrsbekæmper i 22 år og har et job, som kræver stor tålmodighed og indgående viden.
Fremover vil flere slutte sig til hans kamp mod rotterne. I et forsøg på at komme rotterne til livs har regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale åbnet for, at landmænd kan bruge gift til at bekæmpe rotterne.
Reglerne trådte i kraft den 1. januar, men ikke alle er begejstrede. For selvom rotter kan smitte dyr og mennesker – sidste år var der med 22 tilfælde af den potentielt dødelige leptospirose, også kaldet rottesyge, rekordmange smittede – så er eksperter bekymrede. De henviser til, at man så sent som i 2010 forbød privatpersoner, herunder landmænd, at købe og bruge rottegift.
”Det gjorde man, fordi den udlagte gift viste sig at have store konsekvenser for naturen. De nye muligheder for landmændene er at spole tiden tilbage,” siger Morten Elmeros, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Før landmændene kan bruge gift, skal de gennemføre et éndagskursus, hvor de lærer at anvende giftstofferne. Derudover skal de have et certifikat til at bruge sprøjtegifte. Brancheforeningen for skadedyrsbekæmpelse anslår, at det drejer sig om cirka 40.000 landmænd.
Men uddannelsen er langtfra tilstrækkelig, siger kritikerne. De frygter, at landmændene vil bruge for meget gift og være mindre optagede af at forebygge rotteangreb.
”Man skal være omhyggelig med, under hvilke betingelser man giver landmænd adgang til gift. Det er ikke som med bakterier, hvor man kan skifte mellem forskellige typer af antibiotika. Her har man kun én type gift, antikoagulanter,” siger Jens Lodal, der har forsket i skadedyrsbekæmpelse ved Skadedyrlaboratoriet ved Aarhus Universitet i mere end 30 år, og som nu rådgiver i rottebekæmpelse. Han forklarer, at giftstofferne vil blive forbudt i EU, i det øjeblik man finder et alternativ, på grund af de mange negative konsekvenser.
Bekymringen for hyppig og forkert brug af gift deler Peter Weile, der har været ansat hos Miljøstyrelsen og i dag underviser i, hvordan rotteangreb forebygges og bekæmpes.
”Min største bekymring er, at vi kommer til at få flere resistente rotter. Man kommer ikke i bund med problemet, og derfor kommer rotterne til at videregive de resistente gener. Så vil det blive endnu sværere at bekæmpe dem.”
Hvor udbredt problemet med resistens er, har eksperterne ikke et præcist billede af, for de seneste tal fra Mil-jøstyrelsen stammer fra 2008. Dengang konstaterede styrelsen i en rapport, at ”der sker en gradvis udvidelse af de geografiske områder med forekomst af resistens”.
I områder, hvor der var konstateret resistens, kunne forskerne desuden se en ”gradvis stigning i niveauet af resistens”.
I dag frygter eksperterne, at når landmændene får øget adgang til at bruge gift, vil problemet vokse.
”Vi bruger gift på lånt tid. Det er også derfor, at man skal vide, hvad man laver, så man ikke bruger den forkert,” siger Peter Weile.
Flere undersøgelser viser, at gift, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, dukker op i mange rovdyr og i 80-90 procent af alle rovfuglearter i Danmark. Et større forbrug af gift vil derfor få konsekvenser.
”Det er svært at undgå, at giften spredes videre i fødekæden. Vi har påvist, at når man bruger rottegiften langs husmure, hælder man nærmest giften direkte ud i de områder, hvor dyrene lever, fordi der ikke er langt mellem skov og by her i landet,” siger Morten Elmeros fra Aarhus Universitet og tilføjer: ”Giftstofferne er så farlige, at de ikke bare slår rotter ihjel, men også andre mindre pattedyr.”
Selvom man hos Danmarks Naturfredningsforening anerkender, at den nye handlingsplan indeholder gode initiativer til forebyggelse i bymiljøerne, mener man, at den giver problemer i det åbne land.
”Vi ved, at små rovdyr er belastede af giftstoffer, og når man lemper reglerne for, hvem der må udlægge gift, har vi en stor og reel bekymring for, at situationen med gift i rovdyrene bliver værre,” siger Bo Håkansson, der er seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.
Selvom landmændene ikke får adgang til de stærkeste former for gift, som kun professionelle skadedyrsbekæmpere må benytte, er eksperterne bekymret for udbredelsen af de svagere gifte.
Samtidig sår de tvivl om, hvorvidt det éndagskursus, som landmændene skal gennemføre, er nok. Indtil nu har man skullet opfylde en række krav for at kunne deltage i det syvdageskursus, der gav autorisation til at kunne bekæmpe rotter med gift. Et af kravene var, at man skulle arbejde med bekæmpelse af rotter som erhverv bagefter.
”Landmanden er god til mange ting, men bliver aldrig en god rottebekæmper, når han ikke arbejder med det til daglig. Det nye tiltag gør, at man får et B-hold af rottebekæmpere,” siger Peter Weile.
Hos Danmarks Naturfredningsforening kalder seniorrådgiver Bo Håkansson det ”paradoksalt”, at landmænd ikke skal vide mere for at få lov til at håndtere gift:
”Det er paradoksalt, når man i mange andre tilfælde skal bruge specialuddannede fagfolk, for eksempel en VVS’er eller en skorstensfejer, til at udføre et teknisk stykke arbejde,” siger han.
Hos Landbrug & Fødevarer, der varetager landmændenes interesser, har man i længere tid arbejdet for, at landmændene igen kan bekæmpe rotter, for problemerne med rotter har været stigende.
Fra 2007 til 2016 er antallet af registrerede rotteanmeldelser steget fra 145.000 til 212.000 viser tal, som Boligejernes Videncenter har indhentet, og for landmænd er den udvikling uholdbar.
Mus og rotter i nærheden af mennesker, husdyr og fødevarer øger risikoen for sygdomme som leptospirose og salmonella og kan udløse store regninger. Ifølge Trine Vig, der er chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, er det afgørende, at der handles med det samme, når man opdager spor af mus og rotter.
”Det er et stort fremskridt, at landmanden nu selv får et større ansvar og ikke skal vente på, at andre kommer ud til hans ejendom for at bekæmpe rotter og mus. Derudover kan det have en positiv effekt på smittebeskyttelsen, at der ikke skal komme andre i hans besætning og bekæmpe rotterne,” siger Trine Vig.
Økonomi har også spillet en rolle. Siden sidste år har det ikke været muligt at bruge gift forebyggende, men kun efter at rotten har vist sig. Det har betydet flere tilsyn fra private rottebekæmpere og dermed flere udgifter.
Miljøordfører og formand for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Pia Adelsteen (DF), er glad for, at landmændene kan gøre mere for at bekæmpe rotterne – også selvom det kan betyde større forbrug af gift.
“Der vil sandsynligvis blive lagt mere gift ud, fordi problemet er så stort, at man er nødt til det. Jeg tror ikke, at vi kan komme rotterne til livs med forebyggende initiativer alene. Landmændene forebygger allerede, og alligevel kommer der rotter,” siger hun.
Selvom gift kan være nødvendigt, er forebyggelse imidlertid vejen frem, fastslår eksperterne.
”Forebyggelse er vigtigt, for ellers bliver man ved med at ’høste rotter’. Man kommer aldrig problemet til livs. Rotterne er et symptom på, at noget er galt,” siger Peter Weile og bakkes op af Jens Lodal.
”Uanset hvem, der bruger giften, har den konsekvenser, og derfor skal brugen begrænses,” siger han.
I stedet for at bruge mere gift mener de professionelle, at landmænd skal gøre mere for at have ordentlige stald- og ladebygninger. På den måde kommer rotterne slet ikke indenfor døren.