Flere af landets virksomheder investerer i at højne humøret i medarbejderflokken. Investeringen sker ud fra en tro på, at større arbejdsglæde skaber større overskud på bundlinjen, forklarer lektor fra Institut fra Økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov.
LÆS OGSÅ: Midtvejskrisen lever i bedste velgående
Generelt er det ikke nyt at forsøge at gøre medarbejdere glade for at gå på arbejde, men de her meget specifikke tiltag er nye. De seneste 10 år har vi set en bevægelse inden for det, man kalder positiv psykologi. Det startede som en videnskabelig interesse og som led i lykkeforskningen og i dag er den endt med at blive en industri henvendt mod virksomheder.
LÆS OGSÅ: Lykkemåler: Hvor lykkelig er du?
Også psykolog og indehaver af Lykkeklinikken Lars Ginnerup fortæller om stor interesse på området. Blandt andet har han i løbet af det seneste år undervist over 400 ledere på kurset Ledelse med overskud og han forventer en større interesse i tiden, der kommer.
Det er klart et område i vækst, og jeg tror slet ikke, vi har set toppen endnu. Der vil komme en ny bølge i de kommende år, for resultaterne vil brede sig som ringe i vandet, mener Lars Ginnerup.
Sammenhængen mellem arbejdsglæde og øget overskud på bundlinjen er imidlertid ikke ordentligt bevist, påpeger flere eksperter. Blandt andre professor ved Institut for Marketing og Organisation ved Aarhus Universitet Steen Hildebrandt advarer om den store tiltro til lykke som et parameter i personaleledelse.
LÆS OGSÅ: Økonomi er ikke nok: Politikere vil måle vores lykke
Der er enormt meget pop-smarthed omkring begrebet arbejdsglæde, men det er umuligt at sige noget entydigt om de sammenhænge. Alle er interesseret i virksomhedens overskud, og derfor peger man på mange ting, der skal fremme overskuddet, for eksempel skal medarbejdere være glade, sunde, lykkelige og velmotiverede. Det er klart, at mennesker, der er glade, vil have en anden adfærd, end hvis man er bange eller sur. Men du bliver jo ikke glad, bare fordi du lærer at smile. Hvis man virkelig vil arbejde seriøst med det her, skal man behandle medarbejdere, således at de faktisk er glade og tilfredse. Og så virker det, påpeger Steen Hildebrandt.
Også lektor fra Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet advarer.
Der er meget lidt forskning på området, og selvom den smule, der er, viser en sammenhæng mellem tilfredse medarbejdere og produktivitet, ved vi ikke, om for eksempel det at sende medarbejdere på kursus i at smile virker på længere sigt. Man risikerer at få meget kortvarige resultater, og at medarbejderen på længere sigt synes, det bliver en sur pligt at forsøge at smile. Dermed er der en risiko for, at man kommer til at stresse sine medarbejdere, påpeger Christian Bjørnskov.
Professor Ole Thyssen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School bekymrer sig dog ikke over udviklingen. At SAS for eksempel sender sit personale på workshops for at blive mere bevidste om den forskel, de kan gøre ved at bruge deres glæde i arbejdet, er der intet uetisk ved.