Prøv avisen

Eksperter er bekymrede over sag om statsborgerskab

Belal El-Khatib får alligevel ikke dansk statsborgerskab, og det vækker bekymring blandt flere eksperter. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Erklæret antidemokrat er blevet fjernet fra lovforslaget om at få statsborgerskab, fordi hans navn blev opdaget ved et tilfælde

På sin Facebook-profil kalder Belal El-Khatib sig slave af Allah, han opfordrede alle muslimer til ikke at stemme ved sommerens folketingsvalg, og han mener, at islams lov er bedre end den danske.

På trods af det stod han til at blive dansk statsborger, indtil Naser Khader (K) ved et tilfælde opdagede hans navn blandt de 2498 andre dispensationsansøgere.

For nylig kom det så frem, at Belal El-Khatib alligevel ikke ville få dansk statsborgerskab, og det vækker bekymring blandt flere eksperter.

Eva Ersbøll er jurist og forsker i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder og er forfatter til bogen ”Dansk indfødsret i international og historisk belysning”.

Hun mener, at det er et retssikkerhedsproblem, at han udelukkes fra at få indfødsret, selvom han opfylder alle lovgivningens krav.

”Min store anke i denne sag er, at han bliver stillet over for et nyt krav, som ikke står i nogen regler. Han får afslag, fordi han er antidemokrat, men det kan der i teorien også være andre ansøgere, der er. Det ved man ikke, for det undersøger man ikke. Det bliver tilfældigt, og han risikerer at blive behandlet anderledes, end andre ansøgere gør, og det er problematisk,” siger hun.

Også Silvia Adamo, postdoc i jura ved Københavns Universitet med speciale i indfødsret og retsfilosofi, deler også bekymringen.

”Når han tilfældigt bliver mødt med nogle andre krav, må man spørge sig selv, hvor megen retssikkerhed der egentlig er på det område. Det strider imod den retsopfattelse, vi har, om at alle er lige for loven,” siger hun.

”Problemet er jo, at dispensationen til et dansk statsborgerskab tildeles ved en politisk handling. Hvis de mener, at Belal El-Khatib ikke kan få statsborgerskab, fordi han ikke tilslutter sig de danske værdier, er det fuldstændig lovligt. Sådan er lovgivningen sat op, og som det er nu, er der ikke noget at komme efter,” siger Silvia Adamo.

Ifølge Eva Ersbøll er det et problem, at Belal El-Khatib bliver stillet over for andre krav end de andre dispensationsansøgere.

”Der er et krav om, at man skal skrive under på en troskabserklæring og på, at man vil overholde lovgivningen og respektere demokratiet. Det har han gjort, og han siger, at han vil overholde løftet, og det må man forholde sig til. Indtil nu har det kun været et krav, at erklæringen skulle underskrives. Men loyalitetserklæringen siger ikke, hvad ansøgeren skal mene om demokratiet. Det problematiske i denne sag er både, at man stiller et krav, der ikke står i lovgivningen, og at man stiller et krav, som andre ansøgere ikke stilles over for,” siger hun.

Formanden for Folketingets indfødsretsudvalg, Christian Langballe (DF), køber ikke præmissen om, at det er skadeligt for retssikkerheden, og han mener ikke, at det er et problem, at Belal El-Khatibs navn blev opdaget ved et tilfælde.

”Der sker en gang imellem det, at indfødsretskontoret opdager, at en ansøger ikke længere opfylder de betingelser, der skal til for at få statsborgerskab. Og så bliver ansøgerne taget af lovforslaget. Det kan være tilfældigt, og det kan være, man har undersøgt det. Jeg er klar over, at det var tilfældigt, at Naser Khader opdagede hans navn, men når nu jeg ved, hvad Belal El-Khatib står for og mener, synes jeg da, at jeg er tvunget til at reagere og gøre mit for, at han ikke får dansk statsborgerskab,” siger han.

Han anerkender samtidig, at Belal El-Khatib ikke har haft de samme vilkår som resten af dispensationsansøgerne.

”Man kan godt sige, at han ikke har haft de samme forudsætninger. Han har jo højlydt sagt, at han ikke anerkender de generelle principper, der gælder her i landet. Derfor skal han ikke have statsborgerskab. Men hvis andre siger det samme, skal de da heller ikke have det,” siger Christian Langballe.