Eksperter: Den enkeltes oplevelse af lidelse skal ikke afgøre dødshjælp

Oplevelsen af lidelse afhænger af personen, som lider, men må aldrig blive udgangspunkt for, om et mennesket er kvalificeret til at modtage dødshjælp, mener både fortaler og modstandere af dødshjælp i Danmark

hvis lidelse skal give billet til døden for den uafvendeligt syge, er det endnu et skridt i retning mod, at mennesket i det hele taget får sværere ved at leve livet, som det er blevet dem givet, på godt og på ondt, mener Hospitalspræst på Rigshospitalet Lotte Blicher Mørk. Modelfoto.
Hvis lidelse skal give billet til døden for den uafvendeligt syge, er det endnu et skridt i retning mod, at mennesket i det hele taget får sværere ved at leve livet, som det er blevet dem givet, på godt og på ondt, mener Hospitalspræst på Rigshospitalet Lotte Blicher Mørk. Modelfoto. Foto: Shutterstock.

Det er kun den syge selv, som kan vurdere, om hans eller hendes lidelse er til at holde ud, eller om døden er at foretrække. Sådan lyder et bærende princip i hollandsk lov om dødshjælp, som dér har banet vej for dødshjælp til patienter uden umiddelbart livstruende sygdom, for eksempel mennesker med psykisk sygdom og alderssvækkede ældre, som føler, at livet er blevet for ensomt eller livskvaliteten for ringe.

Men fremtrædende danske kapaciteter i debatten om dødshjælp advarer nu imod, at man i Danmark tilslutter sig en så åben fortolkning af lidelse.

Professor i filosofi og medlem af Det Etiske Råd, Thomas Søbirk Petersen, mener, at aktiv dødshjælp bør legaliseres i Danmark og er desuden enig med hollænderne i, at ”subjektiv lidelse” er en bedre standard for at vurdere lidelse end objektive kriterier – for eksempel, at lidelse er ubærlig, når et menneske har mistet sin førlighed eller andre funktioner.

”Som udgangspunkt må den største autoritet være dig selv, når det gælder din egen lidelse. Forskellige mennesker oplever ikke samme sygdomsforløb eller livssituation ens. Hvad der er ubærligt for den ene, kan stadig indeholde livskvalitet for den anden. Undersøgelser peger også på, at sygeplejersker vurderer en patients smerte til at være mindre alvorlig, end patienten selv. På den måde er der altså klare fordele ved at lægge vægt på den subjektive vurdering af lidelse,” siger han.

Men når det gælder livets afslutning på begæring, er det trods alt for risikabelt at lade den personlige følelse af ubærlig lidelse dominere:

”Der kan begåes fejl i vurderingen af lidelse, og den gælder også en persons vurdering af sin egen lidelse: Man kan selv fejlvurdere, hvordan man har det. Derfor er mit politiske forslag, at Danmark indfører en begrænset form for aktiv dødshjælp sammenlignet med Holland. Vi burde arbejde for at legalisere aktiv dødshjælp med retningslinjer om, at man rent objektivt også skal være alvorligt syg og kun have ganske kort tid tilbage at leve i,” siger han.

Også formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen, mener, at den personligt oplevede lidelse er et logisk og naturligt udgangspunkt for at vurdere en patients ønske om dødshjælp. Det er samtidig en afgørende årsag til, at dødshjælp ikke bør tillades i Danmark, siger han:

”Det er præcis her, at glidebaneargumentet gælder. For måske kan man starte med at sige, at dødshjælp kun er tilgængeligt for personer med terminal sygdom i forskellige grader. Men jeg tror ikke, man kan forsvare de afgrænsninger, fordi folk med udgangspunkt i deres personligt oplevede lidelse kan argumentere for, at også de bør tilhøre målgruppen. Derfor vil man blive ved med at lave reglerne om, til man ender der, hvor den personlige oplevelse af lidelse bliver helt afgørende for adgangen til dødshjælp, så alle mennesker har den mulighed – til enhver tid,” siger han.

Hospitalspræst på Rigshospitalet Lotte Blicher Mørk taler også om en glidebane. Lidelsen er et grundvilkår ved livet, slår hun fast – alle møder den, børn, unge, voksne og så dem, der står på tærsklen til døden på grund af sygdom fyldt med lidelse.

Men hvis lidelse skal give billet til døden for den uafvendeligt syge, er det endnu et skridt i retning mod, at mennesket i det hele taget får sværere ved at leve livet, som det er blevet dem givet, på godt og på ondt:

”Selvfølgelig er det kun hver enkelt af os, der kan vurdere, hvordan lidelsen føles for os. På den måde er den subjektive opfattelse af lidelse ikke interessant, men det er interessant, hvordan vi forholder os til lidelsen. Dødshjælp giver et forvrænget billede af, at lidelse kan ryddes af vejen. Hvis aktiv dødshjælp godkendes i Danmark med henvisning til, at lidelse er subjektiv, så kommer det til at fordre en afstand til lidelsen som grundvilkår – og så bliver det endnu sværere at leve med sorg, angst, død og alle lidelsens andre ansigter i fysisk, psykisk, social og eksistentiel forklædning,” siger hun.