Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Eksperter: Der er endelig bevægelse i overenskomstforhandlinger

Uden for Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads 5 i København var mange i går mødt frem for at støtte lønmodtagerne i de igangværende overenskomstforhandlinger. Foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau

I påsken har forhandlingerne om en ny overenskomst for offentligt ansatte ikke stået stille, og med udsættelsen af den varslede konflikt er der lys forude, siger arbejdsmarkedsforskere. Uenighed om frokostpauser og lærernes arbejdstid volder dog stadig problemer

Mens mange danskere i går kunne nyde lidt tiltrængte plusgrader og forårssol, tilbragte en gruppe forhandlere endnu engang flere timer indendøre i Forligsinstitutionen i København. For selv påsken er ikke hellig, når en storkonflikt er i spil.

Arbejdsmarkedets parter forsøger fortsat at blive enige om nye overenskomster for cirka 745.000 offentligt ansatte, hvilket førte til et over 14 timer langt møde lørdag samt en lang 2. påskedag, hvor parterne drøftede de kommunalt ansattes løn.

Onsdag før påske udskød forligsmand Mette Christensen den varslede storkonflikt med 14 dage, hvilket betyder, at den meddelte strejke blandt op mod 100.000 offentligt ansatte tidligst begynder den 22. april, mens den varslede lockout mod 440.000 ansatte, kan starte den 28. april.

Spørgsmålet er, om de to ekstra uger er nok til, at parterne kan nå at finde hinanden og undgå en konflikt. Det finder arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve sandsynligt.

”Der har længe ikke været tegn på kompromisser mellem parterne, da lønmodtagerne blandt andet ser den omfattende varslede lockout som tegn på, at arbejdsgiverne på forhånd har planlagt et regeringsindgreb frem for en aftale. Men det, at forligsmanden har udsat med 14 dage, tyder på, at parterne er parat til bevæge sig, og at der kan landes et forlig. Man kan ikke være sikker på at undgå en konflikt. Men risikoen er blevet mindre,” siger han.

Bevægelsen i forhandlingerne handler ifølge Bent Greve primært om løn.

”Arbejdsgivere og lønmodtagere har længe været enige om, at offentligt ansattes løn skal følge udviklingen på det private arbejdsmarked, men ikke hvor hurtigt lønnen blandt andet skal udvikle sig. Det lader til, at parterne nærmer sig en mellemting.”

De store udfordringer ligger ifølge Bent Greve i spørgsmålet om betalt frokostpause samt lærernes arbejdstider, som siden lærerlockouten i 2013 har været reguleret gennem et lovindgreb gennemført af et flertal i Folketinget.

”Forhandlingsmæssigt er udfordringen, at alle tre områder skal falde på plads på én gang. Det kan være, at man næsten er enige om lønudviklingen, men lønmodtagernes organisationer har indgået en musketered og er derfor nødt til at vide, at de andre områder falder på plads, før de kan indgå en aftale. Frygten er, at nogle krav klares først, og andre ikke bliver til noget,” siger han.

Når arbejdsgiverne rykker sig på punktet om løn, lægger de netop pres på lønmodtagernes musketered, siger lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen.

”Selvom den betalte frokostpause og lærernes arbejdstid fremlægges som principielle punkter for alle offentligt ansatte, så vedrører de nogle grupper mere end andre. Og da det er dyrt at have en så stor konflikt, kan arbejdsgiverne måske få noget ud af at række hånden ud på ét punkt. Men lønmodtagerne har samtidig demonstreret, at de står ved deres musketered,” siger hun og tilføjer, at hun også finder et forlig mere sandsynligt efter udskydelsen af konflikten.

”Under overenskomstforhandlingerne i 2013 udskød forligsmanden ikke konflikten, da hun ikke så nogen mulig løsning, men det må hun gøre nu. Men parterne skal ikke forvente guld og grønne skove. Når forhandlingerne havner i Forligsinstitution, får ingen meget af det, de ønsker.”

Ifølge professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen skal man ikke tro, at forhandlingerne er løst, fordi en mulig konflikt er udskudt.

”Når fristen udvides, skal parterne bevise, at de er i bevægelse hele tiden. Hvis ikke det er tilfældet, kan forligsmanden lade forhandlingerne bryde sammen. Så risikoen for en konflikt er stadig stor,” siger han og tilføjer, at ansvaret nu hviler mest på statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhdes (V) skuldre.

”Fordi både arbejdsgivere og lønmodtagere har indgået musketered, og staten er storebror til regionerne, er det der, der skal findes en løsning.”

Mandagens forhandlinger i Forligsinstitutionen var ikke afsluttet ved redaktionens slutning.