Debatten om forholdet mellem straf og resocialisering er atter blusset op, efter at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har slået til lyd for en mere barsk kurs i landets fængsler. En kurs, der skal styrke ”det værdimæssige retfærdighedskompas” og gøre op med ”70’er-mentaliteten.” Det skal føles hårdt at være i fængsel og være slut med fjernsyn og julegaver, har det blandt andet lydt.
Beth Grothe Nielsen, jurist og tidligere lektor i kriminologi og strafferet ved Aalborg Universitet, har fulgt debatten og kan ikke genkende billedet af en ”70’er-mentalitet” i fængslerne.
”Det er jo en myte, at vi er så søde og rare og ikke tør være hårde i filten.”
Derfor mener hun heller ikke, at kursen bør strammes yderligere over for de indsatte.
”Jeg synes, justitsministeren udstiller en total mangel på vilje til at sætte sig ind i det allermest elementære på området. I straffesystemet har vi jo allerede de seneste 20 år skruet op for både straflængde og regimets hårdhed,” siger hun og uddyber, at retspolitik ikke bør hvile på gengældelsestanker eller ren ideologi, men på sund fornuft og viden.
”At holde folk længere i fængsel under dårligere forhold, så de kommer ud endnu mere forråede – er det det, vi vil? Hvad er formålet ud over at kunne slå sig på brystet og sige, at man slår hårdt ned på kriminalitet?”
Bodil Philip, der er næstformand i den rets-og kriminalpolitiske tænketank Forsete og tidligere fængselsinspektør i Ringe Statsfængsel, kan heller ikke genkende justitsminister Søren Papes udlægning og ser ikke noget behov for at skærpe forholdene.
”Det at miste friheden er straffen i sig selv. Og det er et meget stort indgreb over for mennesker.”
Ifølge hende bør man i stedet fokusere på at nedbringe kriminaliteten.
”Det handler om at bringe de indsatte tilbage til samfundet, uden at de begår ny kriminalitet. Kriminalforsorgen arbejder meget målrettet mod, at de indsatte ikke skal falde tilbage og begå ny kriminalitet,” forklarer hun.
Søren Pape Poulsen har dog også udtrykt, at den hårdere kurs ikke betyder, at man skal skrotte det resocialiserende arbejde.
”Det handler altid om at nedbringe kriminaliteten. Men vi skal også have en diskussion om, hvad der er ret og rimeligt,” har Søren Pape udtalt til Information, mens han i Berlingske kaldte ”retsfølelsen” det væsentligste argument for at straffe.
Det får professor i etik og retsfilosofi ved RUC Jesper Ryberg til at efterlyse en klarere udmelding.
”Problemet er, at politikere ofte både taler om mere retfærdighed og samtidig også ønsker mindre kriminalitet. Og hvis de to synspunkter kommer i konflikt med hinanden, så har de et problem med at forklare, hvad det i virkeligheden er, de prioriterer.”
Han mener, at kravet om retfærdighed og hårdere straffe kan være et legitimt krav, hvis der i befolkningen er en følelse af, at indsatte ikke straffes hårdt nok.
”Hvis det er sådan, at folk begynder at begå selvtægt, fordi de ikke stoler på retssystemet og domstolene længere, så kan det være et legitimt krav. Men det forudsætter, at man har undersøgt, om befolkningen har mistet tilliden til retssystemet? Det kan man jo ikke bare hævde.”
Ifølge ham bliver synspunktet om mere retfærdighed fra politisk side sjældent bakket op af argumenter om, hvorfor en given straf er retfærdig. Derfor er det svært at se, hvad argumentet for eksempelvis at fratage de indsatte deres fjernsyn i en retfærdighedsmæssig forstand skulle være.
”Hvorfor er det ikke et halvt år mere i fængsel i stedet? Det bliver en meget tom diskussion, der er fuldstændigt fjernet fra mere grundige overvejelser,” siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Pape.