I 2016 blev Mia Kristina Hansens kollega stukket ihjel af en beboer på det socialpsykiatriske bosted Lindegården. I sidste uge blev en 64-årig læge dræbt med kniv under et hjemmebesøg hos en 30-årig mand, der ifølge moderen var psykisk syg. Og søndag blev tre personer skudt og dræbt i storcentret Fields af en formodet gerningsmand på 22 år, der ifølge politiet er kendt i psykiatrien.
Ifølge en rapport fra Justitsministeriet fra 2020 var 24 procent af alle drabsmænd i perioden 2012-2017 psykisk syge eller utilregnelige i gerningsøjeblikket.
Og ifølge Mia Kristina Hansen, formand for Landsforeningen SIND og altså også tæt på et drab begået af en person med psykisk sygdom, kan der gøres langt mere for at forhindre, at det kommer så vidt.
"Jeg har selv oplevet min kollega blive slået ihjel. Forud for drabet havde vi som personale råbt vagt i gevær og sagt, at der var personer på bostedet, som havde brug for mere hjælp. Vi kan få færre psykisk syge til at ende som drabsmænd, hvis man sørger for, at der aldrig er en forkert dør, når enten de, personale eller pårørende beder om hjælp," siger hun.
Kun få oplysninger er bekræftet om den formodede drabsmand i storcentret Fields på Amager i København. Blandt andet er det ikke kendt, om han har en psykiatrisk diagnose, og hvor omfattende hans kontakt med psykiatrien har været. Ifølge DR har flere kilder dog bekræftet, at den 22-årige mand forsøgte at kontakte en kriselinje kort inden skyderiet. Det lykkedes dog ikke.
Efter et retsmøde i Københavns Byret mandag eftermiddag blev den mistænkte sigtet for drabene og drabsforsøg, og han blev varetægtsfængslet på en lukket psyiatrisk afdeling.
Det er ikke muligt at gætte på, om drabene i Fields kunne være undgået. Men det kan altså nogle drab begået at personer med psykisk sygdom, mener flere eksperter og aktører, Kristeligt Dagblad har talt med.
Mia Kristina Hansen ser det som et afgørende problem, at der hverken er midler eller de nødvendige tilbud.
"Den hjælp, man tilbyder, er ikke nødvendigvis den hjælp, der er brug for, for systemets hjælp er opdelt i kasser."
For eksempel findes der et to-årigt forløb til personer mellem 18 og 35 år med skizofreni, men "falder man uden for den målgruppe, er der sjældent andet end medicin og socialpædagogisk støtte, som ofte er begrænset," siger hun, og peger på, at man som behandler og socialarbejder skal "være nysgerrig og fortsætte, indtil man finder den hjælp, personen vil tage imod, og som har effekt".
Personer, som begår kriminalitet og får en behandlingsdom, har ofte massive problemer i deres liv udover psykisk sygdom alene, påpeger hun med henvisning til en rapport udarbejdet af forskere fra Roskilde Universitet for SIND i 2020. Ensomhed, arbejdsløshed og "usle liv" i det hele taget spiller sammen og skaber den konkrete livssituation, der kan udløse et drab.
"En indsats for forebyggelse handler også om at se på personens netværk, familie og at få den syge ud og tilbyde den syge meningsfulde aktiviteter," siger hun.
Ingen forbedringer trods viden
Nogle af de drab, der er begået de seneste år, kunne have været undgået, mener også speciallæge i psykiatri Gitte Ahle, som er tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Hun er hovedforfatter på en rapport udarbejdet i 2019 for Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet. Her undersøgte hun og kolleger 218 ambulante mentalerklæringer fra 2016, hvoraf seks var lavet på baggrund af drab og syv på baggrund af drabsforsøg. 11 ud af de 13 oplevede svigt i behandlingen op til gerningstidspunktet ifølge rapporten. Disse drab og drabsforsøg kunne formentligt være undgået, hvis patienterne havde fået den rette behandling, siger hun.
”Rapporten gav en del reaktioner, og der blev sat i skub i en psykiatriplan, som vi stadig venter på. Problemerne i systemet handler om, at mennesker bliver udskrevet for tidligt, at de bliver afvist ved modtagelsen til skadestuer, at mange får forkert behandling, fordi de eksempelvis har et misbrug. DR og Lægeforeningen foretog undersøgelser blandt læger, som viste, at de fleste mente, at rammer og ressourcer ikke er gode nok til at sikre en god behandling.”
Der er ikke sket nogen forbedringer i psykiatrien siden 2019, så man ville formentlig få de samme resultater i dag, påpeger hun og nævner, at Sundhedsstyrelsen har fremlagt en 10 års-plan for området, som dog stadig skal forhandles politisk.
Imens går danskere rundt i samfundet og er farlige, når de bliver psykotiske. De handler for eksempel på hallucinationer og vrangforestillinger, som eksempelvis fortæller dem, at de skal slå sig selv eller andre ihjel.
”De handler på deres sygdom. De tror måske, at de er sat i verden for at fjerne nogle onde mennesker. De kan føle sig forfulgte og være modtagelige over for grupperinger, der har onde hensigter,” siger Gitte Ahle.
Hun nævner, at en procent af befolkningen lider af skizofreni, og kun et fåtal af dem er farlige. Alligevel viser tallene, at hver fjerde drab begås af personer, der er psykisk syge eller utilregnelige i gerningsøjeblikket.
”Forskning viser, at personer, der tidligere har udvist personfarlig adfærd, har psykoselidelse og misbrug, samt ikke er i relevant behandling, er i højrisiko for at gøre noget farligt igen. Men førstegangsfarlighed kan vi ikke forudsige,” siger Gitte Ahle, som snart skal forske i netop det emne.
Hvor er politikerne?
Når psykisk syge personer ikke fanges i systemet, før det er for sent, er de gennem mange år endt i armene på politifolk som Hans Jørgen Bonnichsen. Som tidligere chefkriminalinspektør og mangeårig ansat samt chef for Rigspolitiets Rejsehold, har han set, hvordan et med hans ord "sammenbrudt psykiatrisk system" har ført til kriminalitet og drab.
”Kompetente foreninger og steder har peget på problemet i mange år. Der er uden tvivl et stort behov for at foretage en revurdering i måden, man forholder sig til paranoide skizofrene personer,” siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Han så gerne, at politikerne var lige så meget fremme med forslag og midler på dette område, som når det handler om reaktioner på terrorisme.
”Man ser bare ikke de samme klare stemmer, når det kommer til psykiatrien. Men uanset hvad kan man ikke fange alle. Det er også afgørende, at dem, der er tættest på disse personer, er vågne og råber højt, hvis de fornemmer, at flere faktorer begynder at spille ind på vedkommende. For eksempel hvis de begynder at interessere sig for våben, ikke tager deres medicin eller får den rette hjælp.”
Hans Henrik Ockelmann er overlæge med særligt retspsykiatrisk ansvar på Psykiatrisk Center Skt. Hans. Han foretager blandt andet de mentalundersøgelser, som den formodede drabsmand fra Fields nu også skal have udarbejdet. Han mener derimod, at "det er let at være bagklog", men svært at forudsige, hvem der i sidste ende begår en kriminel handling.
Også han henviser til rapporten om "sammenhæng mellem behandling/støtte af psykisk syge og kriminalitet" fra 2019, hvor 11 ud af 13, som var sigtet for drab eller drabsforsøg, altså havde svigt i behandlingen.
"Man kan i deres psykiatriske historie se, hvor hjælpen er havareret. Men tusindvis af mennesker har behandlingssvigt hvert år, og så mange drab er der ikke i Danmark. Statistisk set er det usandsynligt, at de flere tusinde behandlingssvigt hvert år fører til drab, selvom et flertal blandt de sigtede har behandlingssvigt."