Der skal gøres langt mere for at sikre, at personer, som arrangerer tvangsægteskaber, bliver retsforfulgt.
Sådan lyder det fra Socialdemokratiet og SF, efter at tal fra Justitsministeriet har vist, at landets politikredse i perioden 2013-2017 modtog 108 henvendelser om mulige tvangsægteskaber, men at der kun i fire af sagerne blev rejst en sigtelse, og at der kun i et enkelt tilfælde blev afsagt dom.
Derfor har de to partiers retsordførere indkaldt justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til et samråd, der finder sted i dag. Her vil de bede ministeren om at redegøre for, hvorfor der er blevet rejst så få sigtelser, og dernæst vil de bede ham komme med konkrete initiativer, der kan sikre, at straffelovens paragraf, der forbyder tvungne ægteskaber, ”finder anvendelse i praksis”.
Da antallet af sigtelser blev offentliggjort, skrev justitsministeren i et svar til Folketinget, at han ”skulle være den første til at ærgre sig over, at det ikke er lykkedes at stille flere til ansvar”. Men det stiller SF’s retsordfører, Karsten Hønge, sig ikke tilfreds med.
”Jeg synes, det er noget tyndt. I stedet for at ærgre sig skulle justitsministeren tage at gøre noget ved problemet. Når der har været 108 henvendelser til politiet, har jeg svært ved at forestille mig, at der i de 104 tilfælde, hvor der ikke er blevet rejst en sigtelse, slet ikke har været noget problem. Jeg kan være bekymret for, om det betyder, at politiet ikke er godt nok rustet til at tage sig af problemet, så hvis jeg var justitsminister, ville jeg kigge på det,” siger han.
Men ifølge Inge Loua, der er psykolog og leder af konsulentvirksomheden Minoritetskonsulenterne, bliver det ekstremt vanskeligt for politiet at rejse flere sigtelser. Fra de mere end 20 år, hvor hun har arbejdet med blandt andet æresrelaterede konflikter og social kontrol, er det hendes erfaring, at langt de fleste ofre for tvangsægteskaber ikke ønsker at se deres forældre straffet. Så selvom myndighederne – eller måske den unge selv – har henvendt sig til politiet, vil det i mange tilfælde være usandsynligt, at ofret, når det kommer til stykket, ønsker at vidne.
”De tør ikke at sætte sig selv i en situation, hvor de kan miste familien. Og hvis ikke der foreligger en ægteskabskontrakt eller et andet håndgribeligt bevis, så har politiet jo kun vidneudsagn at arbejde med,” siger Inge Loua.
”Mange unge i æresrelaterede konflikter er bange for, at en retssag vil føre til fængselsstraf, og det vil ikke gavne deres situation. De kan ikke bære at være den, der sendte far eller mor i fængsel. Den problematik ser man i øvrigt mange steder på det sociale område, for eksempel i sager om vold og seksuelle overgreb. Børn vil ikke vidne mod deres forældre. De er bange for familiens og lokalmiljøets bebrejdelser,” uddyber hun, men tilføjer, at hun da gerne så, at politiet prioriterede flere ressourcer til at efterforske æresrelaterede sager.
”Kernen i denne problematik er jo, at flere domme ville virke forebyggende for andre unge, men ikke hjælpe den skadeslidte, som formentlig ville miste kontakten til sin familie,” siger hun.
Heller ikke Anita Johnson, der er leder af RED Safehouse, et sikkert opholdssted og en rådgivningstjeneste for unge i æresrelaterede konflikter, er overrasket over, at der ikke er blevet rejst flere sigtelser. Ligesom Inge Loua oplever hun, at de unge ikke har noget ønske om at se deres forældre blive straffet.
”Det er bare enormt svært for de unge at føre en sag mod forældrene. Mange af de unge, som bor på vores opholdssteder, vil rigtig gerne vende hjem til deres familier på et tidspunkt, men det er de bange for, at de ikke kan, hvis de medvirker til, at forældrene bliver straffet. De står i et kæmpe dilemma. Det eneste, man kan gøre for at hjælpe dem, er at sætte tidligt ind med forebyggelse og oplysning – også til forældrene. Et tvangsægteskab kommer nemlig sjældent ud af det blå. Det er som oftest en kulmination på et længere forløb med social kontrol.”
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har ikke ønsket at give en kommentar.