Selvom det grundlæggende er tidligere udviklingsminister Christian Friis Bachs (R) og de andre ministres ansvar at sætte sig ind i mødemateriale, dokumenter, talepunkter med videre, er der en grænse for, hvilke krav man har til de politiske ledere for landets ministerier.
LÆS OGSÅ: Politisk redaktør: Ministeren kunne godt være blevet
Det mener Bodil Damgaard, der er lektor og studieleder for faget Politik og Administration ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet:
Jeg må sige, at jeg ikke mener, man kan forvente, at ministrene skal læse alt. Og som jeg hører det i sagen, er Christian Friis Bach ikke blevet informeret ordentligt af sine embedsmænd. Det rykker bare ikke ved, at det i sidste ende er ministerens ansvar at holde sig orienteret. Der er der til gengæld ikke noget at rafle om, siger hun
Bodil Damgaard mener, at det er bekymrende, at embedsmændene i Udenrigsministeriet ikke har fanget det underpunkt til et bestyrelsesøde, som Christian Friis Bach onsdag eftermiddag under besøget i Mellemøsten blev gjort opmærksom på.
Man kan jo ikke sidde og eftertjekke hver eneste side og komma i alle dokumenter. Det er embedsmændenes rolle, og hele bureaukratiets funktion er at støtte op om den siddende minister. I det daglige er det et spørgsmål om, hvordan ministeriet fordeler opgaverne, men det ligger inden for bureaukratiet, siger Bodil Damgaard.
Hun peger desuden på, at der endnu er mange usikkerheder i sagen om bestyrelsesmødet i GGGI og det underpunkt, hvori retningslinjerne for organisationens rejser blev beskrevet.
Hvis han ikke er blevet ordentligt briefet, og nogle fodnoter eksempelvis ikke er blevet oversat i den udgave, ministeren får, kan man altså ikke forvente, at han skal finde frem til sådan noget. Det ville være fint, hvis embedsmændene havde prikket ham på skuldrene og sagt, at der tilsyneladende er et problem i organisationen, og om de ikke skulle undersøge, hvad de danske midler går til, siger Bodil Damgaard.
Heidi Houlberg Salomonsen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, er enig i, at det er svært at bebrejde Christian Friis Bach, at han ikke selv har læst samtlige papirer igennem:
Der er stor forskel på, hvor mange sagsmapper ministrene sidder oppe om natten og læser. Det er svært at sige noget generelt om det. Nogle forbereder sig mere grundigt end andre. Men der er ikke nogen, der kan forestille sig, hvor store bunker af papir en minister skal læse. Derfor er det afgørende, at han bliver rådgivet rigtigt. Embedsværket har en pligt til at sikre, at ministeren informeres ordentligt og sandfærdigt. Ministeren læser indstillingerne fra embedsværket, men det er selvfølgelig også ministerens opgave at være opmærksom og forholde sig til de indstillinger siger hun.