Prøv avisen

Eksperter: Danmark kan tabe ny sag om familiesammenføringer til tyrkiske børn

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har rigeligt at se til i sin nye ministerposition. Først kom EU-dommen om familiesammenføring i juli, og i begyndelsen af 2020 kommer en ny, hvor Østre Landsret til januar skal afgøre, om Danmark i årevis har givet ulovlige afslag på familiesammenføring til tyrkiske børn. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Førende eksperter vurderer, at Danmark kan tabe en ny sag om tyrkiske familiesammenføringer i kølvandet på EU-dom fra juli. Denne gang drejer det sig om afslag på familiesammenføring til tyrkiske børn. Dansk udlændingepolitik skydes i sænk, advarer Morten Messerschmidt (DF)

For anden gang på få måneder kan en afgørelse fra EU-Domstolen føre til lempelser af dansk udlændingepolitik.

Knap har dønningerne lagt sig efter den 10. juli, hvor Danmarks regler for tyrkiske familiesammenføringer blev kendt ugyldige af EU-Domstolen, før endnu en sag toner frem i horisonten. I begyndelsen af 2020 afgør Østre Landsret nemlig, om Danmark i årevis har givet ulovlige afslag på familiesammenføring til tyrkiske børn.

Sagen er af principiel karakter og bliver ført af advokaterne Thomas Ryhl og Charlotte Friis Bach Ryhl, der i juli vandt en sag over de danske myndigheder, som blev kaldt en potentiel ”vejsidebombe” i udlændingepolitikken.

Ifølge advokaterne og deres tyrkiske klient har Danmark siden 2004 givet ukorrekte afslag til tyrkiske børn mellem 15 og 18 år, som ville familiesammenføres med deres forældre.

Dengang besluttede den daværende VK-regering, at kun 0-14-årige skulle opfattes som mindreårige i sager om familiesammenføring. Når man runder 15 år, er man at opfatte som voksen og har derfor sværere ved at integrere sig i Danmark, lyder rationalet. Men de regler er i strid mod EU’s associeringsaftale med Tyrkiet, mener Thomas Ryhl.

”Siden 2004 har mindre-årige kun kunnet få familiesammenføring, hvis de er under 15 ar, mens 15-18-årige er blevet set som voksne. Det er klart et brud på aftalen mellem EU og Tyrkiet, hvilket også kan læses ud af EU-Domstolens nyeste afgørelse,” siger Thomas Ryhl.

Den nye sag er tæt vævet sammen med EU-Domstolens afgørelse fra juli, vurderer flere af landets førende juridiske eksperter i udlændingeret.

Her underkendte domstolen det såkaldte tilknytningskrav, der i 2000-2018 blev brugt til at vurdere ægtefællers integrationspotentiale, hvis de ønskede ophold i Danmark.

Tilknytningskravet var i strid med en associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet, og minimum 138 sager kan nu genoptages som følge af den dom, erklærede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i slutningen af august.

Ifølge Louise Halleskov Storgaard, lektor ved juridisk institut på Aarhus Universitet og ekspert i udlændingeret, står de danske myndigheder over for en tilsvarende svær retssag.

”I lyset af EU-Domstolens afgørelse fra juli mener jeg bestemt, at Udlændingenævnet kan risikere at tabe den her sag,” siger hun.

Det skyldes, at dommen fra i sommer ikke blot underkender tilknytningskravet i sager om tyrkiske ægtefæller. Den åbner i det hele taget for, at tyrkeres evne til at integrere sig i Danmark ikke må vurderes på baggrund af, om de har en tæt tilknytning til Tyrkiet.

Hvis en ægtefælles tætte bånd til Tyrkiet ikke forhindrer hende eller ham i at blive integreret, kan samme mekanisme meget vel gøre sig gældende med mindreårige, lyder vurderingen. Derfor kan Danmark ikke afvise tyrkiske børn mellem 15 og 18 år med henvisning til, at de er blevet for tæt knyttet til Tyrkiet.

”EU-Domstolen udtalte sig i juli i meget brede termer om, at ens tilknytning til hjemlandet ikke udgør en begrænsning for ens integrationsevne. Den konklusion kan relativt nemt overføres til 15-18-årige tyrkere,” siger Louise Halleskov Storgaard.

Samme holdning går igen hos lektor i EU- og udlændingeret ved Syddansk Universitet Peter Starup.

Han mener, at det bliver ”op ad bakke for staten at opretholde de nuværende regler” på området.

”Sagsøgeren (Thomas Ryhl og hans klient, red.) lader til at have en god sag. EU-Domstolen køber ikke præmissen om, at det har indflydelse på integrationen, at man har en stor tilknytning til Tyrkiet,” siger Peter Starup.

Silvia Adamo, lektor i retsvidenskab og ekspert i udlændingeret på Københavns Universitet, tager forbehold for, at hun ikke har indgående kendskab til den sag, som i 2020 lander i Østre Landsret. Men hendes umiddelbare vurdering lægger sig i forlængelse af kollegaerne fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

”På grund af associeringsaftalen må Danmark ikke opstille nye begrænsninger for tyrkiske arbejdstagere, som vil have familiemedlemmer herop. Det har EU-Domstolen to gange stadfæstet. Først i Genc-sagen (2016, red.), og senest den 10. juli. Østre Landsret skal lytte til de domme, når de afgør den her sag,” siger Silvia Adamo.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange tyrkere, der kan få genoptaget deres sager, hvis de danske udlændingemyndigheder taber sagen i Østre Landsret.

”Det vil muligvis være et par hundrede tyrkiske statsborgere, måske lidt færre,” vurderer advokat Thomas Ryhl.

”Nogle af de børn, som fik afslag for 10-15 år siden, er i dag voksne og vil ikke have deres sager til at gå om. Men mange unge tyrkere, som har fået afslag de seneste par år, vil. Herunder vores klient,” siger Thomas Ryhl.

Hans klient er en 25-årig mand, der i 2012 fik afslag på familiesammenføring med sin tyrkiske far, der bor og arbejder i Danmark.

Sagen i Østre Landsret er desuden interessant, da den risikerer at pille ved nuværende regler i den danske udlændingelovgivning. Det står i modsætning til dommen fra juli, der kun rakte tilbage i tiden, fordi tilknytningskravet blev afskaffet i 2018 og erstattet af et nyt integrationskrav.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, kalder af samme grund den forestående sag i Østre Landsret for ”et kæmpe problem”.

”EU-Domstolen opfinder mere eller mindre deres egne regler hen ad vejen, og de afgørelser indoptager danske domstole fuldstændig ukritisk. Vi er simpelthen nødt til at lukke den her flanke, så der ikke kommer flere lempelser. Vi står over for et kæmpe stort problem, og S-regeringen er nødt til at sige klart fra, så den danske udlændingelovgivning ikke skydes i sænk.”

Danmark er vel nødt til at rette sig efter EU-Domstolens afgørelser?

”Nej. Regeringen og Mattias Tesfaye bør sige til EU-Kommissionen, at Danmark ikke agter at rette sig efter de her afgørelser. Og så skal man indkalde alle EU-landene til en konference med henblik på at få opsagt hele associeringsaftalen med Tyrkiet,” siger Morten Messerschmidt.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har over for Kristeligt Dagblad afvist at kommentere sagen, der lander i Østre Landsret den 17. januar 2020. En anden mulighed er, at Østre Landsret senere på efteråret vælger at rådføre sig hos EU-Domstolen – akkurat som i sagen om tyrkiske ægtefællesammenføringer fra juli. I så fald vil det forsinkelse afgørelsen betragteligt.