Prøv avisen

Eksperter: Højere løn kan ændre syn på offentligt ansatte

"Hvis resten af befolkningen oplever, at en gruppe har en lav løn, så får den pågældende gruppe en lav status i magthavernes og befolkningens øjne. Hvis for eksempel lærerne kan få lønnen op, så følger der naturligt højere status med," siger Frederik Preisler, der som partner i reklamebureauet Mensch. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix/Modelfoto

De pæne lønstigninger, der blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne, kan også styrke den offentlige sektors renommé, vurderer flere eksperter

Efter weekendens overenskomstforlig var de private arbejdsgivere hurtigt ude med kritik af aftalen, der garanterer de offentligt ansatte en lønstigning på 8,1 procent over de næste tre år eller i kroner og øre: 27 milliarder kroner. Ifølge arbejdsgiverne vil lønhoppet smitte af på det private arbejdsmarked og skade Danmarks konkurrenceevne.

Men spørgsmålet er, om lønstigningerne kan løse problemerne med at fastholde og rekruttere arbejdskraft og desuden forbedre den offentlige sektors renommé. Udfordringer, som presser både sygehuse, ældrepleje og folkeskolen.

Tidligere på året viste en prognose fra fagforeningen FOA, at der vil mangle 40.000 ansatte inden for sosu-området i 2026.

De offentligt ansatte har under de mange ugers forhandlinger givet udtryk for, at deres kamp, ud over løn, i høj grad også handler om at opnå bedre arbejdsvilkår og en større anerkendelse af deres indsats.

Og selvom lønstigningerne er godt nyt, kan den bedre løncheck ikke stå alene, lyder det fra Emilie Haug Rasch, formand for Sygeplejerske-studerendes Landssammenslutning.

”Lønstigninger er godt, og vi skal have en højere løn, for det er et sindssygt vigtigt arbejde at stå med et menneskeliv. Men lønnen løser det ikke alene. Vi har et stort frafald på uddannelsen på lige under 25 procent inden for det første år. Det er der, man kommer ud i praktikken og oplever arbejdspresset. Så tænker mange måske: Det skal jeg ikke,” siger Emilie Haug Rasch.

Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet, tror ikke, at de aktuelle lønstigninger alene kan løse problemer med at skaffe og fastholde blandt andet sosu-ansatte, sygeplejersker og lærere.

Hun peger på, at de ansatte søger professioner som lærerfaget eller plejesektoren, fordi de har lyst til at arbejde med mennesker.

”Det vil være ærgerligt, hvis det offentlige fik ry for at være en lavtlønssektor, så det er vigtigt, at den offentlige og private sektor følges ad lønmæssigt. Men undersøgelser viser, at der er en hel masse andre ting, der motiverer folk til at arbejde i den offentlige sektor. Man vil måske gerne have med mennesker at gøre, man er motiveret af at yde god service til borgerne. At man synes, det er spændende at være sygeplejerske og at være på et hospital. Der er privatskoler, men folkeskolen er immervæk stadig den store institution,” siger Nana Wesley Hansen og uddyber:

”Jeg tror, lønstigningen kan være en medvirkende faktor, men ikke den eneste. Det handler også om at gøre fagene attraktive på andre områder og tale dem op. Lærerfaget fik eksempelvis nogle gevaldige tæsk ved forhandlingerne i 2013, og det har været svært for rigtig mange lærere at sidde til middagssamtaler og forsvare, hvordan man arbejder i folkeskolen. Det er bare for at sige, at man også skal kere sig om renomméet ved at være offentligt ansat,” siger hun.

Arbejdsmarkedsforsker, postdoc Laust Høgedahl fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet peger på, at de næste tre års lønstigninger ikke ændrer fundamentalt ved løn- niveauet i den offentlige sektor.

”Ved denne overenskomst er det første gang siden finanskrisen i 2008, at offentligt ansatte opnår en mærkbar reallønsfremgang, men samtidig sker der også en reallønsfremgang i den private sektor,” siger Laust Høgedahl og peger på, at de hierarkiske lønninger i den offentlige sektor stadig er præget af tjenestemandsreformen fra 1969, der for eksempel indplacerede politiassistenter i løntrin over sygeplejersker, ligesom de traditionelle kvindefag blev placeret lavere end mandefag.

”De sosu-ansatte er derfor en af de grupper, der i særlig grad kan få gavn af den netop indgåede overenskomst, fordi der udover overenskomstresultatet på 8,1 procent er afsat en særlig pulje til at løfte sosu-området, og det kan måske styrke anerkendelsen og rekrutteringen til faget. Desuden er der lavet en ligelønspulje for de kvindedominerede fag. Men generelt kan man ikke udelukkende løfte den offentlige sektors anseelse med løn,” siger Laust Høgedahl.

Han peger ligesom Nana Wesley Hansen på, at ansatte i den offentlige sektor typisk motiveres af andre faktorer end løn.

”Det handler mere om fagligheden og lysten til at gøre et godt stykke arbejde. Rekrutteringsproblemerne skyldes jo i høj grad arbejdsmiljøet. Vi har for eksempel set en personaleflugt fra mange folkeskoler. Det hænger formentlig også sammen med lov 409, der betyder, at lærerne som den eneste faggruppe har deres arbejdstid bestemt ved lov,” siger Laust Høgedahl.

Han henviser til, at netop dette spørgsmål er en af de uløste knaster fra overenskomstforhandlingerne. Parterne på det kommunale område blev nemlig enige om at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal kulegrave lærernes arbejdstid og senest i 2021 aflevere et bud på, hvordan arbejdstiden kan skrues sammen.

Frederik Preisler, der som partner i reklamebureauet Mensch har beskæftiget sig med lærerfagets anerkendelse, mener, at de aktuelle lønstigninger kan være begyndelsen på en ændring af de offentligt ansattes renommé.

”Det er ikke sådan, at otte procents lønstigning med ét ændrer et fags anseelse, men det kan være en begyndelse. Vi lever i et samfund, hvor prestige er tæt forbundet med materiel velstand. Derfor bliver lav løn ensbetydende med lav status. Hvis resten af befolkningen oplever, at en gruppe har en lav løn, så får den pågældende gruppe en lav status i magthavernes og befolkningens øjne. Hvis for eksempel lærerne kan få lønnen op, så følger der naturligt højere status med. For øjeblikket har vi et samfund, hvor det er meget værd at investere i aktier og ejendomme, mens det har mindre værdi at undervise børn,” siger Frederik Preisler.

Han vurderer, at det aktuelle overenskomstresultat kan være første trin på en lang rejse mod at højne lærerfagets status.

”Der skal mange ting til og måske også en bedre uddannelse af lærerne,” siger han.

Lektor Rasmus Willig fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet mener, at det er svært at vurdere, om de aktuelle lønstigninger vil ændre sygeplejerskers eller skolelæreres status.

”Lønnen kan være med til at give professionerne en højere grad af status, men voksende dokumentationskrav og dårlige arbejdsbetingelser kan tælle lige så meget, for det har en særlig evne til at trække meningen ud af arbejdet. Jeg kan være nervøs for, om det sidste tæller mere,” skriver Rasmus Willig i en mail.

Formanden for de sygeplejestuderende, Emilie Haug Rasch, er enig i, at arbejdsmiljøet er den helt store udfordring. Hun henviser til, at Sygeplejerskestuderendes Landssammenslutning har lavet en undersøgelse, som viste, at 77 procent af medlemmerne følte sig pressede i praktikken.

”Det handler om, at de steder, der er svære at rekruttere til, skal have gode praktikforløb. På den måde kan de studerende udvikle deres faglighed. Vi vil så gerne være de allerbedste sygeplejersker, vi kan være. Men hvis rammerne ikke er til det, er det bare rigtig svært,” siger Emilie Haug Rasch.