Stemningen er trykket, og mange er bange for at tale åbent om tyrkisk politik af frygt for konsevenserne, selvom de befinder sig i et demokrati flere tusind kilometer fra deres oprindelige hjemland.
Sådan har socialpædagogisk konsulent Ahmet Demir, der selv har kurdisk-tyrkisk baggrund, oplevet, hvordan konflikten i forbindelse med det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet i juli er flyttet til Danmark.
For et par uger siden fortalte Kristeligt Dagblad, hvordan 350 børn var blevet meldt ud af 14 danske friskoler, fordi skolerne på Facebook er blevet udråbt til at være tilhængere af den tyrkiske Gülen-bevægelse, der beskyldes for at være ansvarlig for sommerens kupforsøg. I denne uge viste en rundringning foretaget af Danmarks Radio, at antallet af udmeldelser er vokset, så 505 børn fra de pågældende friskoler nu er blevet meldt ud. Samtidig har flere skoler været udsat for trusler.
Sagen har fået undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) til at opfordre til, ”at man lader konflikter fra ens tidligere hjemland blive i det hjemland i stedet for at tage dem med til Danmark, hvor vi har en lang demokratisk tradition”.
Men det er en illusion at tro, at tyrkiske indvandrere og deres børn kan lade konflikten i Tyrkiet blive i hjemlandet. For en meget stor del af de mindst 60.000 indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet tilhører den stigende andel af transnationale borgere, der har en dobbelt identitet. De kan i nogle tilfælde være velintegererede og opfylde deres forpligtelser som borgere i Danmark, men derudover er de også optaget af tyrkiske forhold. Sådan lyder vurderingen fra flere kendere af tyrkiske forhold og en professor med speciale i integration.
”Det er nemt at sige, som de danske politikere gør. Og personligt er jeg helt enig i, at man som tyrker i Danmark selvfølgelig skal overholde de demokratiske spilleregler og acceptere uenigheder. Men det er samtidig ikke overraskende, at kupforsøget, hvor op mod 200 mistede livet, har vakt meget stærke følelser,” siger chefredaktør Cengiz Kahraman fra netavisen Haber, der henvender sig til nydanskere med tyrkisk oprindelse.
”Selvom mange tyrkere har boet 40 år i Danmark, er mange mere interesserede i tyrkisk politik end i dansk politik. Det kan godt undre, at deres fokus på tyrkisk politik er så stor. Jeg vil ikke kalde det dårlig integration, men det svarer nok mere til de jøder, der har meget stærke følelser over for Israel,” siger Cengiz Kahraman.
Socialpædagogogisk konsulent Ahmet Demir ser masseudmeldelsen af børn som et udtryk for, at der er en stærk opbakning til nationalistiske kræfter i Tyrkiet blandt nydanskere med tyrkisk baggrund.
”Der er flere grunde til, at forældre melder deres børn ud. Den ene grund er nationalfølelsen. Den er stærk blandt mange tyrkere i Danmark. Siden kupforsøget har tyrkiske medier bombarderet tv-seere i udlandet med kritik af Gülen-bevægelsen.
Andre af familierne er meget ydrestyrede. De lytter til, hvad den tyrkiske præsident siger, men tager ikke selvstændigt stilling til skolerne. De melder deres børn ud, fordi de hører skolerne omtalt som terrorskoler, selvom mange forældre har gode erfaringer med undervisningen på de pågældende friskoler. Andre igen er blevet utrygge efter den negative omtale af skolerne og Gülen-bevægelsen,” siger Ahmet Demir.
Han afviser, ligesom de øvrige kilder, Kristeligt Dagblad har talt med, at den tætte kontakt til Tyrkiet er udtryk for dårlig integration. Ahmet Demir understreger, at de fleste tyrkere i Danmark har familie i hjemlandet, og derfor vækker de politiske forhold i Tyrkiet helt naturligt stor interesse.
Professor Garbi Schmidt fra Roskilde Universitet, som forsker i migration, peger på, at undersøgelser har påvist en transnational identitet blandt mange indvandrergrupper i en stadig mere globaliseret verden.
”Folk kan sagtens være ekstremt engagerede i det samfund, de bor i, samtidig med at de bevarer kontakten til deres oprindelige hjem. Man kan godt være integreret på alle parametre, men alligevel have stærke følelser til oprindelseslandet. Vi tænker meget integration i nationalstatsrammer. Enten er du dansker, eller også er du tyrker. Men så enkelt kan det ikke stilles op. De tyrkere, der bor i Danmark, er danskere, men de har også nogle følelsesmæssige bånd til Tyrkiet,” siger Garbi Schmidt.
Folketingsmedlem Yildiz Akdogan fra Socialdemokraterne, der selv har tyrkisk-kurdiske røder, mener, at de voldsomme spændinger blandt herboende tyrkere er udtryk for, at der mangler en demokratiforståelse i de tyrkiske miljøer. Yildiz Akdogan finder det samtidig naturligt, at nydanskere engagerer sig i hjemlandets konflikter.
”Jeg er enig med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i, at tyrkere ikke bør tage konflikterne med til Danmark på den måde, det er foregået. Det er ikke præcist nok at sige, at det, der sker, er udtryk for dårlig integration. Men det er udtryk for dårlig demokratiforståelse. Vi skal kunne diskutere uenigheder om udviklingen i Tyrkiet i en saglig og respektfuld tone – også når vi er uenige,” lyder fra Yildiz Akdogan, der selv på nettet er blevet betegnet som ”forræder” af en gruppe tilhængere af præsident Erdogan.