Eksperter kræver politisk handling: Smertefuld folkesygdom bliver overset

Omkring en halv million danskere har knogleskørhed uden at vide det, og nu kræver eksperter politisk handling. I Region Nordjylland har en opsporende indsats nedbragt antallet af hoftebrud med 10 procent på få år

Mere end 172.000 borgere er kendt med osteoporose, knogleskørhed, men op mod en halv million har sygdommen uden at vide det.
Mere end 172.000 borgere er kendt med osteoporose, knogleskørhed, men op mod en halv million har sygdommen uden at vide det. Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix

Knogleskørhed er Danmarks oversete folkesygdom. Mere end 172.000 borgere er kendt med osteoporose, knogleskørhed, men op mod en halv million har sygdommen uden at vide det, ifølge de seneste tal fra en afdækning af Sundhedsstyrelsen fra 2018.

I samme rapport estimerede styrelsen, at ”en stor del” af næsten 34.000 årlige knoglebrud blandt borgere over 65 år i ryg, hofte og arme skyldes osteoporose, der ikke er opdaget og behandlet.

Men selvom sygdommen har store konsekvenser, kniber det med politisk handling, siger Lars Hyldstrup, overlæge på endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital.

”Det kræver en national strategi og ikke bare småpillerier at gøre noget ved et problem, der er så stort og koster så meget i tabt livskvalitet og overdødelighed såvel som samfundsøkonomi. Vi har arbejdet hårdt på at råbe skiftende regeringer op, men uden held,” siger han.

Osteoporose er en sygdom i knoglerne, der giver øget risiko for knoglebrud. Risici stiger med alderen og en række faktorer, hvor den vigtigste er arvelighed. Osteoporose giver ingen symptomer, før knoglerne brækker, men kan behandles og forebygges, hvis sygdommen eller dens forstadier opdages.

De mest alvorlige knoglebrud er hoftebrud og såkaldt rygsammenfald, siger Lars Hyldstrup:

”Alene hvad angår patienter med rygsammenfald, er overdødeligheden 8,5 gange større end for patienter uden brud. Konsekvenserne for den enkelte kan være store.”

I 2013 udgav forskere ved Aalborg Universitet den hidtil mest omfattende beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved osteoporose. De fandt frem til, at sygdommen koster 11,6 milliarder kroner om året.

”Op mod 650.000 danskere er syge, hvorfor griber myndighederne ikke ind?” siger Ulla Knappe, landsformand for patientforeningen Osteoporoseforeningen.

Peter Vestergaard, klinisk professor ved Aalborg Universitetshospital, tog del i beregningen fra 2013. Siden 2015 har Region Nordjylland taget flere initiativer for at opspore patienter med knogleskørhed. Tiltagene har øget antallet af knoglescanninger, der bruges til diagnosticering af sygdommen, med 50 procent.

Flere borgere får nu diagnosen, og de får den tidligere, så yderligere knogletab kan bremses.

Regionens mest markante resultat er, at antallet af hoftebrud er faldet med cirka 75 om året, fra omkring 760 brud i 2015 til 685 i 2020.

”Et hoftebrud koster knap en kvart million. Forebyggelse af hoftebrud alene sparer flere penge end det samlede beløb, vi bruger på medicin til 16.000 patienter foruden lægebesøg og regionens indkøb af flere knoglescannere til diagnosticering,” siger Peter Vestergaard.

Ifølge Mette Friberg Hitz, centerleder på Videnscenter for Knoglesundhed og overlæge på Sjællands Universitetshospital, skal en national strategi netop sikre, at alle får adgang til god behandling for osteoporose.

”Det er ikke holdbart, hvis indsatser er afhængige af, hvad man kan præstere som lokal ildsjæl. Det skaber jo en stor ulighed. Man er nødt til at kræve, at det kommer op på et højere niveau, så vi får lavet et system, der kommer alle patienter til gavn,” siger hun.

Sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF) ønsker også politiske tiltag.

”Jeg er enig i, at der skal sættes ind med forebyggelse, og det gælder ikke kun for osteoporose, men på alle sygdomsområder, hvor det er muligt, og det skal være et tema i den kommende sundhedsreform,” siger hun.

Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) var med til at afsætte 1,5 millioner kroner til indsatser over for osteoporose efter Sundhedsstyrelsens rapport i 2018.

”Nu vil jeg spørge ministeren, hvad de midler er gået til, og hvad næste skridt skal være. Knogleskørhed er utrolig smertefuldt for de mennesker, der får det, og en stor økonomisk belastning for samfundet, og derfor må vi sikre, at der er en plan for, hvordan vi kommer tidligere ud til de mennesker, der har det, eller som er i risiko for at få det,” siger hun.