Selvom det er uddannelsesminister Jesper Petersens (S) ambition, er det slet ikke sikkert, at det vil gøre noget godt for den sociale mobilitet i uddannelsessystemet, hvis et flertal i Folketinget nikker ja til hans forslag om et nyt optagelsessystem for videregående uddannelser.
Sådan lyder det fra en række eksperter og aktører, efter at regeringen tirsdag fremlagde et udspil, der skal ændre, hvordan studerende optages på de videregående uddannelser, og som – ifølge regeringen – skal tage ”toppen” af karakterræset og forbedre ”den sociale mobilitet”.
”Udspillet vil sandsynligvis skabe mere social ulighed,” siger Jens-Peter Thomsen, seniorforsker ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Her forsker han blandt andet i social arv og mobilitet i uddannelse.
Konkret foreslår regeringen en ny regel, der sikrer, at alle, der ender med et gennemsnit på over 10, kan komme i betragtning til alle uddannelser.
I dag kræver nogle uddannelser et karaktergennemsnit, der er langt højere.
Hvis antallet af ansøgere overstiger antallet af pladser, skal de fordeles efter ”en individuel, fagspecifik vurdering”.
I forslaget står der, at vurderingen blandt andet kan laves på baggrund af ”interviews med klart definerede temaer og formål, multiple choice-tests og praktiske øvelser”.
Problemet med den model er, at prøver som disse – ifølge forskningen – er til fordel for personer, der kommer fra hjem, hvor forældrene har et højt uddannelsesniveau.
”Udspillet vil sandsynligvis skabe mere social ulighed. På gymnasiet får alle uanset baggrund den samme type undervisning, og det er mere gennemskueligt og nemmere at planlægge og stile efter et bestemt karaktergennemsnit,” siger Jens-Peter Thomsen.
Forventninger kan afkodes af nogle børn
Omvendt påpeger han, at børn med højtuddannede forældre er bedre i stand til at afkode, hvad der bliver forventet i den slags prøver, der er nævnt i udspillet.
”De er bedre til at performe, for de har en større viden om, hvilken kultur de bliver vurderet på baggrund af. De har også bedre mulighed for at få hjælp til at forberede sig fra deres forældre og netværk,” siger han.
Regeringen vil også ændre reglerne, så mindst en fjerdedel af alle studerende kommer ind på en uddannelse via den såkaldte kvote 2-ordning, hvor man bliver optaget på baggrund af andre kriterier end karakterer.
I udspillet lægges der op til, at kvote 2-ansøgere fremover skal bestå en national optagelsesprøve for at komme i betragtning til en studieplads. Prøven skal teste ansøgernes sproglige, matematiske og logiske kompetencer. Hvis der er for mange ansøgere skal der – ligesom med kvote 1-modellen – foretages ”en individuel vurdering”.
Omvendt skal det ikke længere tælle til kvote 2-ansøgerens fordel, hvis vedkommende har været på højskole eller på rygsæksrejser i udlandet.
Stina Vrang Elias er administrerende direktør i den uddannelsespolitiske tænketank DEA. Ligesom Vive-forskeren frygter hun, at det nye udspil – stik imod regeringens hensigt – vil have en negativ social slagside, hvis det bliver ophøjet til lov.
”Jeg siger ikke, at det nuværende system er perfekt. Men i dag kommer flere ind med karakterer fra gymnasiet, hvor der trods alt er rigtig mange lærere, der har set og vurderet dig. Og derfor kan det faktisk give dig bedre muligheder, hvis du kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund,” siger Stina Vrang Elias.
Hun frygter, at regeringens forslag kan gøde jorden for en ”ny industri”, der forbereder unge til prøverne. Her henviser hun til, at der allerede i dag findes mange kurser, der forbereder unge til at søge ind på for eksempel journalist- eller arkitektuddannelserne, der udelukkende tager studerende ind ved brug af optagelsesprøver.
Et andet mål med at skrue ned for betydningen af karakterer i gymnasiet er – som regeringen skriver i udspillet – at tage ”toppen af karakterræset.”
Stina Vrang Elias er kritisk:
”Vi gør det mere uigennemskueligt, hvilke uddannelser man kan komme ind på, når man lader prøver efter gymnasietiden fylde mere. Det er ikke nødvendigvis fremmende for unges trivsel,” siger hun.
Stina Vrang Elias bakkes op af Johanne Hansen Baadsgaard, formand for de studerende i Dansk Jura og Økonomiforbund.
”Det lyder jo nobelt, at man gerne vil forsøge at fjerne presset fra de studerende. Men presset bliver ikke fjernet ved, at man laver fleres tests. Med de nye regler udvider man presset fra eksamensperioden til sommerferien, hvor man skal klargøre sig til alle de her optagelsesprøver,” siger hun.
Jens-Peter Thomsen er bekymret for, at karakterræset og presset, det skaber, ”flytter ud af gymnasierne og over i optagelsesprøverne.”
”Men her er der ikke en institution, der fanger de studerende. I stedet går de rundt med det selv. Så samlet set tror jeg overhovedet ikke, at det vil medføre mindre stress for de unge,” siger han.
Ministeren er overbevist
Trods kritikken er uddannelsesminister Jesper Petersen (S) overbevist om, at de nye regler kan være med til at gøre op med karakterræset, og at det derfor er en god idé med mere fokus på det, han kalder ”fagkriterier.” Det skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad:
”I dag skal man opnå rigtig mange 12-taller for at komme ind på nogle uddannelser. Det karakterræs skal vi have gjort op med. Derfor foreslår vi en maksimal karaktergrænse, og at man derefter bliver udvalgt på fagkriterier, der er relevante for uddannelsen. Det, mener vi, vil give mindre karakterræs end at leve med oplevelsen af at skulle opnå topkarakterer i langt de fleste fag. Det vil, som det ser ud i dag, handle om 34 uddannelser.”
”Man kan godt mene, at der kun bør være en kvote 1, hvor vi optager på baggrund af karakterer. Det er jeg bare uenig i. Der skal være et ekstra skud i bøssen, vi skal øge den sociale mobilitet, og vi skal skabe nye vej ind på uddannelserne. Det gør vi med en ny national optagelsesprøve i kvote 2, som jeg er helt overbevist om vil skabe mere social mobilitet end den kvote 2, der i dag – stik imod hensigten – er socialt skæv,” lyder det fra Jesper Petersen.