Eksperter latterliggør Ruslands cyberkrig

Vesten har helt overdrevne forestillinger om Ruslands evne til at påvirke frie valg i den såkaldte cyberkrig, mener historiske og politiske eksperter. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fastholder, at der er god grund til at frygte russernes aktiviteter på nettet

Eksperter latterliggør Ruslands cyberkrig

Det slog gnister, da eksperter i historie og politik i går krydsede klinger om ”den nye kolde krig”, der måske er i gang mellem Vesten og Rusland.

Folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti havde inviteret til debatmøde på den grundtvigske højborg Vartov i København for at bane vej for et mere nuanceret syn på Rusland end det, der efter hendes mening dominerer dansk politik og de danske medier.

I panelet sad tre af bidragyderne til hendes netop udgivne interviewbog, ”Ny Kold Krig”, nemlig direktør for tænketanken Russian International Affairs Council, Andrej Kortunov, professor i internationale relationer Paul Robinson fra University of Ottawa i Canada samt tidligere chef for Forsvarsakademiet generalmajor Karsten Møller.

Også historiker Bent Jensen, forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) var repræsenteret. Og holdningerne til Ruslands rolle og optræden lå så langt fra hinanden som øst fra vest det store naboland.

Ikke mindst det aktuelle spørgsmål om Ruslands såkaldte cyberkrig delte vandene. Paul Robinson var under den første kolde krig officer i den britiske hær, og han fortalte om sine oplevelser med truslen fra Sovjetunionen mod Vesttyskland.

”Dengang var vi bange for en virkelig, alvorlig trussel. Vi frygtede en invasion af tusinder af tanks, artilleriangreb og måske endda en atomkrig,” sagde Paul Robinson.

”Nu er vi bange for russiske Facebook-opslag. Og vi taler som om hele vores måde at leve på trues af udslettelse på grund af et dusin internettrolde. Den særlige undersøger Robert S. Mueller fra den amerikanske undersøgelse af Ruslands mulige påvirkning af det amerikanske præsidentvalg har oplyst, at der fra russiske Facebook-konti – der måske, måske-ikke havde forbindelse til den russiske stat – blev der brugt 3000 dollars på Facebook-reklamer op til præsidentvalget i nøglestaterne Pennsylvania, Wisconsin og Michigan. Men alle pengene blev brugt, inden Donald Trump overhovedet var blevet præsidentkandidat,” sagde han.

Robinson kaldte det direkte uansvarligt, at den britiske forsvarsminister havde påstået, at Rusland gennem sin cyberkrig kunne lamme det britiske el-net og dermed koste ”tusinder og tusinder og tusinder af menneskeliv.”

Hans udlægning blev bakket op af den danske historiker, professor Bent Jensen, som ikke kunne forstå, at vi har så lidt tillid til vores eget demokrati, at vi tror, et land som Rusland kan ødelægge det via internettet.

”Den russiske regering laver misinformationskampagner mod andre lande, ligesom andre regeringer gør. Det er der ikke noget nyt i. Disse aktiviteters virkning er stærkt overdrevne. Det er simpelthen ikke seriøst at tro, at Rusland kan påvirke resultaterne af frie valg i USA, i Frankrig, i Tyskland, ja måske endda i Danmark,” sagde Bent Jensen.

”Frie valg er udtryk for vælgernes valg og præferencer, og jeg tror, den virkelige trussel her er, hvis politikerne ikke tager vælgernes bekymringer alvorligt.”

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er dog fortsat meget kritisk over for Ruslands internetaktiviteter, og til Kristeligt Dagblad sagde han:

”Det, jeg hørte af Paul Robertsons indlæg, var en gentagelse af russisk propaganda. Han gjorde nar af alt det med, at russerne skulle prøve at påvirke via internettet, hacking og Facebook, som om det ikke er noget, den russiske regering har noget at gøre med.”

”Vi andre, der beskæftiger os med realiteterne, kan se, at man prøvede at blande sig i det amerikanske valg, man prøvede at blande sig i det franske valg, og de fleste europæiske regeringer frygter faktisk, at man vil blande sig. Det vil jo underminere vores demokrati.”

”Vi har set, hvordan man har hacket sig ind og har lammet elforsyningen i Ukraine, man har set cyberangrebet, der begyndte i Ukraine, men bredte sig over hele verden, og som kostede Mærsk 1,9 milliarder kroner.”

”Oven i det kommer så deres opbygning af militær og deres øvelser i angreb, senest på det skib, der sejlede vores soldater til Estland,” sagde forsvarsministeren.

I sit indlæg på konferencen påpegede han, at Rusland har overtrådt international lov i ord og handling.

Landet har undladt at respektere Ukraines territoriale suverænitet, som man skal efter FN-pagtens artikel 2.

Han henviste også til Budapest-memorandummet fra 1994, hvor Ukraine, Hviderusland og Kasakhstan blev garanteret national suverænitet mod at opgive deres atomvåben i 20-året for Helsinki-aftalerne om nedrustning.

”Præsident Putin har argumenteret med, at disse aftaler ikke længere er bindende. Han betragter regimeskiftet i Ukraine i 2014 som en revolution, ud af hvilken en ny stat blev skabt. Det argument var tydeligvis et politisk statement. Det har intet holdepunkt i internationale traktater,” sagde Claus Hjort Frederiksen.

Han anklagede desuden Rusland for ikke at leve op til Wien-dokumentet, som blev aftalt i Samarbejdsorganisationen for Sikkerhed og samarbejde, OSCE, i 1990. Ifølge dokumentet skal alle europæiske medlemslande en gang om året udveksle oplysninger om militære aktiviteter.

Andre deltagere i panelet efterlyste initiativer, der kunne dæmpe spændingerne mellem øst og vest.

Generalmajor Karsten Møller nævnte, at Vesten må gøre sig klart, hvad man vil opnå med Rusland.

At forestille sig, at Rusland opgiver Krim eller trækker sig ud af borgerkrigen i det østlige Ukraine er ikke realistisk. Det ville ingen russisk leder overleve politisk eller fysisk for den sags skyld, mente han. Bent Jensen understregede, at Rusland ikke er Sovjetunionen. Økonomisk har landet kun en styrke som Sydkorea, og militært er landet 10 gange svagere end USA.

Både Claus Hjort Frederiksen og Uffe Ellemann-Jensen mener dog, at Vesten må vise styrke for ikke at friste nogen i den russiske regering til at drømme om at angribe de baltiske lande eller andre militært.

”Russerne spiller efter andre regler, end vi gør, og derfor er de farlige. derfor skal vi lade være med at være naive over for det, vi bliver udsat for,” sagde Uffe Ellemann-Jensen til Kristeligt Dagblad.

”Vi skal være oppe på tæerne, men jeg tror til gengæld ikke på, at de vil gøre noget dumt, når bare vi er stærke nok, til at kunne sætte ind igen.”

”Det er meget vigtigt, at vi denne gang står sammen om, at de er nødt til at ændre opførsel, før vi kan begynde at tale om en normalisering,” sagde den tidligere udenrigsminister.