Prøv avisen

Eksperter: Lektierne skal ud af skolen

Lektier er en af de største barrierer for at nå regeringens målsætning om at få 95 procent gennem en ungdomsuddannelse. - Foto: stock.xchng (Marlon Bruin)

Skal vi have flere unge igennem en uddannelse, skal skolerne holde op med at give dem lektier for. Eller i hvert fald gøre det på en helt ny måde, mener flere pædagogiske forskere

Det lyder som noget, eleverne har fundet på, men det er faktisk lærerne selv, der gør opmærksom på problemet: Lektier er en af de største barrierer for at nå regeringens målsætning om at få 95 procent gennem en ungdomsuddannelse.

Det er ikke, fordi eleverne nødvendigvis er dovne, men fordi lektier suger læringslysten ud af de fleste. Enten giver lektierne simpelthen ikke mening, eller også sætter de blot endnu en tyk streg under nogle elevers problemer med at forstå stoffet. Derfor er vi nødt til at tænke lektielæsning på en helt ny måde, lyder det fra en række eksperter og forskere i pædagogik.

Der findes ingen dokumentation for, at lektier overhovedet har en positiv effekt, siger professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Faktisk tyder mange undersøgelser på, at de har en direkte negativ virkning på mange elevers indlæring i særligt de mindre klasser, og hvis det stod til mig, så droppede vi lektierne helt for de yngste elever. Men begrebet lektier er en så indgroet del af skolevæsenet, at vi aldrig rigtig har sat spørgsmålstegn ved, om det er en hensigtsmæssig måde at lære på.

Han henviser til blandt andet den amerikanske forfatter og tidligere lærer Alfie Kohn, der i en række bøger punkterer myterne om, at lektier giver højere karakterer, bedre studievaner og større ansvarsfølelse. De ødelægger tværtimod forudsætningen for at lære, nemlig lyst og interesse, konkluderer Kohn.

I Danmark ved vi meget lidt om lektiernes virkning. Den eneste, der har undersøgt det, er Flemming B. Olsen. Han er tidligere gymnasielærer og ph.d stipendiat på Syddansk Universitet. Han finder det paradoksalt, at vi stadig holder fast i de gamle forestillinger om, at lektier gør gavn. Hans undersøgelser tyder nemlig på, at Alfie Kohn har ret i, at lektier øger skoletrætheden, og at skoletræthed er en af de væsentligste barrierer i forhold til at fuldføre en uddannelse. Flemming B. Olsens egne undersøgelser bekræfter desuden, at der heller ikke i Danmark er nogen klar sammenhæng mellem tiden, hvor eleverne laver lektier, og deres karakterer. Faktorer som længden af forældrenes uddannelser er langt mere afgørende for, hvordan eleverne klarer sig.

Moderne læring burde derfor ikke handle om lektier, siger Flemming B. Olsen:

Den kollektive lektieform er en form for disciplinering, hvor eleverne skal overindlæres og få bestemte arbejdsrutiner. Men den bygger på en forestilling om, at alle bevæger sig i samme retning og tager ikke højde for, at børn og unge lærer i forskellige hastigheder og udvikler sig forskelligt. Derfor bør vi gentænke hele lektielæsningen.

Ikke alle er dog enige i, at lektier er af det onde. Professor Niels Egelund er institutleder på Danmarks Pædagogiske Universitet og ser den overindlæring, der følger med lektielæsningen, som en helt afgørende del af folkeskolen.

Danmark har den tredjekorteste skoledag i verden, og så længe vi ikke er parate til at forlænge den, er vi nødt til at give lektier for, så eleverne når at lære det, de skal. Når det er sagt, så er der et reelt behov for at indrette lektierne mere efter den enkelte elev, så man ikke forstærker den sociale skævhed hos dem, hvor forældrene ikke kan hjælpe, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk