Prøv avisen

Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere

"Man må se i øjnene, at der vil komme flere uuddannede, som det er vanskeligere at integrere, og det vil give nogle økonomiske belastninger" siger Erik Bonnerup, der var leder af den tidligere regerings integrationstænketank. Foto: Torben Klint Denmark

Opblødning i regler for familiesammenføring vil resultere i øgede udgifter til integration, mener to velfærdseksperter

Uden nogen synderlig offentlig debat er regeringen godt i gang med at ændre udlændingereglerne, så den ikkeuddannede landarbejder fra Pakistan eller Tyrkiet får lettere adgang til familiesammenføring i Danmark.

Det mener velfærdshistorikeren Gunnar Viby Mogensen, der er forfatter til tobindsværket Det Danske Velfærdssamfunds Historie og tidligere chef for Rockwoolfondens Forskningsenhed. Og synspunktet bakkes op af Erik Bonnerup, der var leder af den tidligere regerings integrationstænketank.

LÆS OGSÅ: Landarbejderen fra Marokko får lettere ved at flytte til Danmark

De henviser begge til, at regeringen i dette forår har vedtaget en række ændringer i udlændingelovgivningen, som gør det lettere at få en ægtefælle til Danmark og lemper kravene til indvandreres sprogkundskaber. Pointsystemet, der favoriserede indvandrere med høje uddannelser, afskaffes helt. Udover de nyeste regler blev den særligt lave starthjælp for flygtninge og indvandrere afskaffet i efteråret.

Sidste år blev 3396 indvandrere familiesammenført i Danmark, og ifølge regeringens beregninger vil de nye regler betyde 1000 flere familiesammenførte hvert år. Samlet vil de ændrede regler ifølge regeringen medføre ekstraudgifter på godt 210 millioner kroner årligt.

1000 personer er ikke noget voldsomt tal. Men alligevel kan konsekvenserne af lempelserne blive alvorlige. De udvider den personkreds, som det danske samfund er forpligtet til at underholde. Vi må kunne tale åbent om konsekvenserne af de nye regler. Men måske er vi ved at havne i en slags svenske tilstande, hvor vi ikke tør diskutere integrationsproblemerne åbent, siger Gunnar Viby Mogensen.

Erik Bonnerup mener også, det kan diskuteres, om det er godt at lempe sprogkrav og tilknytningskrav.

Man må se i øjnene, at der vil komme flere uuddannede, som det er vanskeligere at integrere, og det vil give nogle økonomiske belastninger siger Erik Bonnerup, som understreger, at der kan være gode menneskelige grunde til at gøre det lettere at gifte sig med en udlænding.

Både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti er stærkt kritiske over for lempelsen af reglerne for familiesammenføring.

Hvor den tidligere regering havde fokus på indvandreres kvalifikationer, så vil der med de nye regler komme flere dårligt integrerede til Danmark. Man ændrer reglerne ganske langsomt uden stor debat. Vi frygter, at vi vender tilbage til problemerne før 2001, siger Venstres integrationsordfører, Inger Støjberg, med henvisning til, at der i 2000 kom 10.000 indvandrere til Danmark hvert år på grund af familiesammenføring.

Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, forsvarer regeringens lempelser af udlændingepolitikken.

De nye regler gavner blandt andet højtuddannede, der nu kan blive gift med deres ægtefælle i Danmark. Vi har stemt for forslagene i tryg forvisning om, at udlændingelovgivningen bliver ført tilbage til situationen før stramningerne, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) førte det, han kaldte en fast og fair udlændingepolitik. Men jeg er da enig i, at vi har brug for en grundlæggende reform af vores indvandringspolitik, så selvforsørgelse bliver et krav, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Socialdemokraternes integrationsordfører, Trine Bramsen, afviser kritikken.

Reglerne er lige præcis skruet sammen, så de, der kommer Danmark, er mennesker, der er interesserede i at integrere sig. Vi lægger ikke vægt på uddannelse, men på om nye indvandrere vil lære dansk og er villige til at arbejde i Danmark. Det er Dansk Industri enig med os i, og de ved formentlig, hvad de taler om, siger Trine Bramsen.

Baggrund side 11