Eksperter: Lighed i sundhed kræver forskelsbehandling

Læger forpligter sig via lægeløftet til at drage lige samvittighedsfuld omsorg for fattige og rige, men reel lighed i sundhed kræver faktisk forskelsbehandling, påpeger eksperter. I Grenaa forsøger et lægehus at løse problemet med stjerner

Spørgsmålet er, om der i den måde, sundhedssystemet er indrettet på i dag, ligger hindringer for, at lægerne og andet sundhedspersonale kan sikre lige sundhed til alle. Og ja, det er Leif Vestergaard fra Det Etiske Råd tilbøjelig til at mene.
Spørgsmålet er, om der i den måde, sundhedssystemet er indrettet på i dag, ligger hindringer for, at lægerne og andet sundhedspersonale kan sikre lige sundhed til alle. Og ja, det er Leif Vestergaard fra Det Etiske Råd tilbøjelig til at mene. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Da Leif Vestergaards gamle mor sidste efterår fik en besked i sin e-boks om, at hun nu kunne få en influenzavaccination, husker han, at hun sagde noget i retningen af:

"Det tror jeg ikke er noget for mig."

Det var nu ikke, fordi hans mor ikke ønskede en vaccine, men dokumentet i hendes indbakke var på så mange sider, at budskabet om, at og hvor hun kunne få vaccinen, forsvandt for hende mellem linjerne. Leif Vestergaard er formand for Det Etiske Råd, og han kommer i tanker om eksemplet, når han skal svare på, om sundhedsvæsenet selv bidrager til at skabe ulighed i danskernes sundhed.

I Kristeligt Dagblad kan man også læse om 26-årige Moisés Alberto Suárez Zdunek, der kort før sommerferien afgav sit lægeløfte og sammen med sine studiekammerater lovede at bære "lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse." Sådan lyder det nemlig i det danske lægeløfte, som blev formuleret i 1815, og som lægekandidater stadig afgiver, når de er færdige med medicinstudiet.

Spørgsmålet er, om der i den måde, sundhedssystemet er indrettet på i dag, ligger hindringer for, at lægerne og andet sundhedspersonale kan sikre lige sundhed til alle. Og ja, det er Leif Vestergaard fra Det Etiske Råd tilbøjelig til at mene.

Han står i spidsen for en arbejdsgruppe, rådet sidste år nedsatte, som skal undersøge netop lighed i sundhed. Og selv om rådets rapport først står til at udkomme om et års tid, er formandens personlige vurdering for nu, at der er plads til forbedring.

"Der er rigtig meget, der tyder på, at sundhedsvæsenet selv bidrager til at skabe ulighed i sundhed. Er det i orden? Det synes jeg ikke, det er," siger Leif Vestergaard.

Han peger på, at kommunikationen fra sundhedssystemet til borgerne eksempelvis ikke tager højde for svage læsere. Er man gammel, har man en kort eller ingen uddannelse, er man socialt eller helbredsmæssigt udsat, er der fare for, at man farer vild i eksempelvis indkaldelser til vaccination eller screening for sygdomme.

"Hvis vi ønsker lighed i sundhed, skal vi for eksempel tage afsæt i, hvem der typisk ikke møder op til vaccinationer og screeninger, og hvad det er, de gerne vil vide. Folk vil gerne vide, at det er en mulighed, og hvor de skal tage hen. Men når det tilsyneladende er vildt vigtigt at sende lange passager om fordele og ulemper og gdpr-regler med i sådan nogle indkaldelser, kan det efterlade nogle borgere i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er en god idé at blive vaccineret eller screenet."

Et andet eksempel på noget, der kan skabe ulighed, er ifølge Leif Vestergaard, at mange af de borgere, som er mest udsatte, også bor længst væk fra sygehusene. Det kan være besværligt at komme frem til en scanning på hospitalet, og det kan være svært at gennemskue, hvilken transport man kan få økonomisk støtte til.

"Det, der undrer mig mest - og her udtaler jeg mig kun på vegne af mig selv - er, om vi i Danmark er så forhippede på at sikre så meget som mulig sundhed for pengene, at det medfører en øget ulighed i sundhed. Hvis vi ønsker mere lighed, så kunne det jo godt betyde, at de mere ressourcestærke borgere skal klare sig mere selv i sundhedsvæsenet, så der bliver mere tid og flere ressourcer til dem, der har svært ved at navigere i det."

Leif Vestergaard har med arbejdsgruppen besøgt et lægehus i Grenaa, hvor et projekt startet for tre år siden ser ud til at skabe mere lighed i borgernes sundhed. En af lægerne der, Mogens Vestergaard, fortæller:

"Det står klart for os, at hvis man vil leve op til lægeløftet om at behandle folk med lige samvittighedsfuld omsorg, så kræver det faktisk, at man behandler dem forskelligt."

Lægehuset har lavet en ordning, hvor ekstra sårbare patienter i samråd med deres praktiserende læge kan få en stjerne i deres journal. Stjernen bruger lægehuset internt til at vide, at en patient har brug for mere hjælp, forklarer Mogens Vestergaard. Er man stjernepatient, vil man typisk få 30 minutter til en konsultation modsat de 15 minutter, som andre patienter får. Man vil også så vidt muligt altid blive set af den samme læge, ligesom man vil blive tildelt de lægetider i løbet af en dag, hvor der forventes at være mindst ventetid.

"For nogle af vores stjernepatienter er det nemlig angstprovokerende at skulle sidde længe i venteværelset. Vi bestræber os også på at skabe tid til at se stjernepatienterne med det samme, hvis de dukker uanmeldt op. For nogle stjernepatienter kan have svært ved at planlægge og koordinere et senere besøg hos lægen," siger Mogens Vestergaard.

Og det er jo for så vidt nemt nok at give mere til nogle. Men det er svært at give mindre til andre. Og det er faktisk det, Lægefællesskabet i Grenaa gør.

"For vores tid er et nulsumsspil. En folkeskolelærer med diabetes vil typisk sagtens kunne klare sig med en videokonsultation. Og når patienter kommer med ondt i halsen eller ørerne eller andre milde sygdomssymptomer, vil de hos os tit blive tilset af en uddannelseslæge eller sygeplejerske i stedet for en af os, der er specialiserede i almen medicin."

Mogens Vestergaard mener efter tre år med stjerne-indsatsen, at den har vist sig brugbar. Han drømmer om, at et lignende initiativ kunne sprede sig.

"Hvis en stjernestatus fulgte patienten ind på sygehuset, kunne det betyde, at man også der fra starten vidste, at man skulle tage mere hensyn til en patient og sørge for at hive fat i den praktiserende læge, når patienten blev udskrevet igen. Det samme kunne være fint, hvis stjernen også fulgte med til kommunale indsatser. Det ville gøre det nemmere for patienter med få ressourcer at navigere i sundhedsvæsenet."

Er der ikke en fare for, at patienter vil føle sig overvåget og stigmatiseret, hvis man forestiller sig en ordning, hvor stjernerne skal følge dem gennem hele systemet?

"Jo - man skal være opmærksom på at velmenende omsorg ikke bliver omklamrende og stigmatiserende. Jeg tænker, at man skal tildele stjernen i fuld åbenhed og i et tæt samarbejde med patienten. Den skal kun benyttes, hvis patienten ønsker det. Stjernestatus er i øvrigt en dynamisk proces, og man vil fjerne den igen, når situationen er anderledes."