Eksperter maner til ro efter vaccinepause

Sundhedsmyndighederne har suspenderet Astra-Zenecas corona-vaccine efter dødsfald, men der er dog ingen grund til bekymring, mener eksperter. Hverken over for selve vaccinen eller for stigende vaccineskepsis

Vaccinationerne er sat på pause efter fire europæiske tilfælde med blodpropper hos personer, der har fået en vaccine fra det svensk-britiske medicinalfirma.
Vaccinationerne er sat på pause efter fire europæiske tilfælde med blodpropper hos personer, der har fået en vaccine fra det svensk-britiske medicinalfirma. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Ingen danskere vil modtage en vaccine af mærket Astra-Zeneca de næste 14 dage.

Vaccinationerne er sat på pause efter fire europæiske tilfælde med blodpropper hos personer, der har fået en vaccine fra det svensk-britiske medicinalfirma. I Danmark er en 60-årig kvinde død efter at være blevet vaccineret med en vaccine fra Astra-Zeneca .

Sundhedsstyrelsen understreger dog, at der ikke er noget, der tyder på en sammenhæng mellem vaccinerne fra Astra-Zeneca og tilfældene af blodpropper.

Ligesom der ikke er noget, der tyder på, at der er flere blodpropper blandt de vaccinerede end i befolkningen generelt. Det viser data fra Den Europæiske Lægemiddelkomité. Dog afventer man nu nærmere undersøgelser fra de danske og europæiske myndigheder.

De nyeste tal fra Statens Serum Institut viser, at 560.656 danskere har fået den første af to corona-vacciner. 142.102 – svarende til hver fjerde – er blevet stukket med en af Astra-Zeneca s vacciner.

En af dem er 39-årige Nanna Juncher, som fik det første stik for fire uger siden og efter planen skulle have det sidste i morgen.

”Det er mærkeligt, at man har noget i kroppen, som er blevet sat i bero af myndighederne,” fortæller Nanna Juncher, der er blevet tilbudt vaccinationen i kraft af sit job som sosu-assistent i hjemmeplejen i Varde.

Allerede inden hun blev vaccineret, var hun betænkelig ved netop Astra-Zeneca -vaccinen, fordi den er vurderet mindre effektiv end andre vacciner på markedet.

”Så det var ikke den, jeg allerhelst ville have haft. Men alle havde jo sagt, at det var et udmærket produkt, så det tror man jo på,” siger Nanna Juncher.

Nanna Juncher og andre, der har fået Astra-Zenecas vaccine, har dog ingen grund til at være bekymrede, understreger Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet.

”Globalt er der millioner af mennesker, der har fået den her vaccine. Så det er ikke fordi, folk, der har fået vaccinen, skal gå og tænke ’gud, er jeg nu i risiko for blodpropper’. Vi har helt sikkert at gøre med noget, der ikke er hyppigt.”

Han påpeger dog, at det er helt efter bogen, at Sundhedsstyrelsen nu sætter vaccinen i bero.

”Det skal tages dybt alvorligt af myndighederne, og de vil ikke kunne leve med, at de ikke har gjort noget, hvis problemet er reelt,” siger han.

For Nanna Juncher har hendes afbrudte vaccination sat tankerne i gang.

”Jeg vil tænke mere over det næste gang, jeg siger ja tak til en vaccination,” fortæller hun.

Men kan en mistanke om bivirkninger ved vaccinen føre til større vaccineskepsis i samfundet?

Ikke på den lange bane, vurderer Michael Bang Pedersen, professor ved institut for statskundskab og leder af Hope-projektet på Aarhus Universitet, der undersøger danskernes adfærd under coronapandemien.

Han bifalder myndighedernes åbenhed om mulige bivirkninger ved vaccinen.

”Åben kommunikation er med til at opretholde tilliden til myndighederne og forhindre spredning af konspirationsteorier,” siger professoren.

”Selvfølgelig kan det få en negativ effekt på villigheden til at lade sig vaccinere med Astra-Zeneca på den korte bane. Men der er så høj grad af tillid til myndighederne i Danmark, så jeg vil ikke være bekymret for den overordnede vaccinevillighed,” siger han.

I midten af januar var omkring 87 procent af den danske befolkning helt eller delvist enige i, at de ville tage imod en vaccine mod covid-19, viser data fra hope-projektet. Myndighederne har dog en vigtig opgave, hvis det viser sig, at vaccinerne ikke forårsager blodpropper, forklarer Michael Bang Pedersen.

”Så handler det om at være klar i sin kommunikation og forklare, hvorfor der ikke er en sammenhæng.”

Det er ikke kun i Danmark, at man nu lader AstraZenecas vacciner blive i dybfryseren. Også Østrig, Estland, Litauen, Luxembourg, Letland og Norge har suspenderet vaccinen.

Den kommende undersøgelse af vaccinen foretages da også på et konkret parti på en million vacciner, der er blevet sendt ud til 17 EU-lande.

”Det ser ud til, at det hele kan spores tilbage til et enkelt parti. I så fald er der ikke noget galt med vaccinen generelt, men med det enkelte parti. Men det er det, undersøgelserne skal vise,” siger Søren Riis Paludan

Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, understreger i en pressemeddelelse, at Danmark ikke har fravalgt Astra-Zeneca -vaccinen permanent. Der er udelukkende tale om et forsigtighedsprincip.

”Der er god dokumentation for, at vaccinen er både sikker og effektiv. Men både vi og Lægemiddelstyrelsen er nødt til at reagere på rapporter om mulige alvorlige bivirkninger, både fra Danmark og andre europæiske lande,” lyder det.

Nyheden om, at den svensk-britiske vaccine tages ud af vaccine-ligningen, betyder også, at datoen for, hvornår alle danskere forventes vaccineret, igen bliver udskudt.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender, der blev opdateret i går, er den sidste dansker nu færdigvaccineret den 15. august 2021. Det er fire uger senere end den oprindelige plan.

I Nanna Junchers tilfælde er det endnu uvist, hvornår hendes vaccination er fuldendt. Hun fik i går et opkald fra vaccinationscenteret i Kolding, som endnu ikke kunne give hende en ny dato.

Astra-Zeneca har ikke ønsket at stille op til et interview. Men i en pressemeddelelse slår virksomheden fast, at patientsikkerhed er den højeste prioritet hos selskabet.

“Vaccinens sikkerhed er grundigt undersøgt i fase 3-studier, og peer-reviewed (fagfællebedømt, red.) data bekræfter, at vaccinen generelt tolereres godt,” skriver selskabet.