Eksperter: Ministeriet skal finansiere kulturarv på kirkegårdene

Bevaringsværdige gravminder og kirkegårde forfalder i stor stil, og sogne og provstier har ikke råd til deres vedligeholdelse. Kirkeministeriet må træde til, siger eksperter

Familien Scavenius ejede Gjorslev Gods på Stevns fra 1793 til 1925. Den ældste del af slottet er mere end 600 år gammel og blandt Danmarks største og bedst bevarede middelalderbygninger, og i fire generationer satte slægten Scavenius sit markante aftryk i lokalområdet. De første slægtled fredede skovene på egnen og gennemførte datidens store landboreformer, og godsets tredje ejer, Jacob Scavenius, blev landets første kulturminister.

Han var gift med Louise med pigenavnet Castonier, som døde i 1920 og ligesom den øvrige familie er begravet i et stort familiegravsted på den lokale Holtug Kirkegård. Nu hælder et næsten to meter højt egetræskors på Louises gravminde sig faretruende fremover, og også flere andre af familiegravstedets mastodontiske gravminder er i ”alvorlig bevaringsmæssig tilstand”, skriver Nationalmuseet i en besigtigelse af gravstedet fra 2015.

For nylig kom Nationalmuseet så med et overslag på restaurering, der løber op i mindst to millioner kroner, men den slags penge har man ikke i sognet, siger formand for menighedsrådet Søren Andersen.

”Vi er kommet dertil, at familiegravstedet enten skal sættes i stand eller fjernes helt af sikkerhedsmæssige årsager. Vi kan og vil søge fonde, men jeg må indrømme, at min tro på, at det vil lykkes, er begrænset. To-tre millioner kroner er mange penge, men det er jo en skam at se fin kultur og egnshistorie gå til grunde på den måde.”

Og sådan er Scavenius-familiens forfaldne gravsted et typisk eksempel på, hvordan kulturarv forvitrer på kirkegårde i hele landet, fordi bevarelsen af dem alene hviler på økonomien i det enkelte sogn, siger Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur.

”De små sogne har ikke midlerne til at holde hånden under kulturarven på kirkegårdene, og problemet bliver kun større i områder som Vestsjælland, Lolland-Falster eller her i Sydvestjylland på grund af affolkning og færre sognebørn. Hvis man i Danmark mener, at disse miljøer har betydning, så er man nødt til at finde en anden finansieringsform, og den skal komme fra centralt hold,” siger han.

Netop for at bevare de kulturhistoriske værdier vedtog man i 1986 ved lov, at bevaringsværdige gravminder skal registreres. En tilsvarende registrering findes ikke for hele kirkegårdsmiljøer af lokalhistorisk betydning, hvilket eksperter før har kritiseret her i avisen. Og i ingen tilfælde er der altså mulighed for at søge statslige midler til bevaring.

Elof Westergaard foreslår, at finanisering kan ske gennem landskirkeskatten:

”Jeg ønsker mig en udligningsordning, så også små sogne har råd til at bevare kulturarven. De penge skal selvfølgelig bruges bedst muligt, og det vil sige i et samarbejde mellem historisk sagkyndige mennesker, der kan udpege værdierne på en given kirkegård, og så den kirkelige myndighed, der har ansvaret for kirkegården.”

Også Ulla Schaltz, direktør på Museum Lolland-Falster, der har ansvaret for at udpege kulturværdierne på kirkegårdene dér, ønsker sig en national pulje:

”Det vil være godt med en bevaringspulje på linje med de midler, man har til fredede bygninger og andre kulturmiljøer. Den skal ligge under Kirkeministeriet, og derfra skal man tage ansvar for at udpege og fordele midlerne til de mest bevaringsværdige af vores lokalhistoriske kirkegårde,” siger hun.

Besigtelsen af Scavenius-gravstedet i Holtug blev foretaget af konserveringsfaglig kirkekonsulent på Nationalmuseet Susanne Trudsø. Også hun støtter idéen om en fælles pulje.

”Jeg ved jo godt, at når jeg har lavet en besigtigelse, så starter en svær proces for menighedsrådet, fordi de har begrænsede midler. Hvis valget står mellem at reparere et hul i kirkens tag og renovere gravminder, så vinder taget. Det ville være fantastisk at have en database, hvor vi kunne udpege kulturværdierne, og en pulje med midler, så man kunne gå i gang i prioriteret rækkefølge,” siger hun.

Kristeligt Dagblad har bedt kirkeminister Joy Mogensen (S) om at svare på, om hun vil tage skridt til at oprette en pulje, der kan sikre kulturarven på kirkegårdene. Ministeren er ikke vendt tilbage på henvendelsen.