Først var der rigsretssagen mod den tidligere udlændingeminister Inger Støjberg. Så kom granskningskommissionen, der nu er i gang med at undersøge forløbet op til regeringens ulovlige instruks om at slå alle danske mink ihjel. Senest har der været sagen om den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i sidste uge blev reddet fra en tur i retten, da et lille flertal i Folketinget afviste at ophæve hans parlamentariske immunitet.
Selvom dansk politik historisk har været en garant for skandalesager, har mængden af politiske føljetoner med voldsomme juridiske overtoner været markant i indeværende valgperiode.
Ifølge en række eksperter og betragtere af dansk politik er årsagerne lige så mange som antallet af sager. Men der er dog et vigtigt fællestræk: Tempoet og presset i politik er vokset markant, og det øger risikoen for fejl.
“Det hele går så helt ekstremt hurtigt. Du har fået en medielogik, der er helt utrolig hård, og som lægger et enormt pres på Christiansborg. Det er kun de allerstærkeste sjæle, der kan modstå det,” siger Noa Redington. Han er politisk kommentator og har en fortid som særlig rådgiver for tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt (S).
I hans øjne har udviklingen medført en tendens, hvor politikerne i højere grad end tidligere er tilbøjelige til at fraskrive sig det politiske ansvar i svære sager.
“I stedet er der opstået en tendens, hvor man er mere tilbøjelig til at tørre ansvaret af på det juridiske lag i kommissioner og i forvaltningerne,” siger han.
I den aktuelle Claus Hjort-sag går Noa Redingtons kritik på, at regeringen ikke satte sig imod Rigsadvokatens indstilling om åbne en sag mod den tidligere forsvarsminister for uberettiget at have videregivet højt klassificerede oplysninger i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste.
“Regeringen burde have henlagt sagen med henvisning til rigets sikkerhed. I stedet vælger den at skubbe Rigsadvokaten ind foran sig, så Folketinget må rydde op i en sag, hvor man har handlet med en enorm inkompetence hele vejen igennem," siger han.
Af samme årsag er han dybt kritisk over for, at justitsminister Mattias Tesfaye (S) nu vil “se på,” om justitsministerens særlige påtalekompetence skal droppes, så det i fremtiden ene og alene er op til rigsadvokaten at beslutte, om der skal rejses tiltale i sager, hvor det drejer sig om “forbrydelser mod statsforfatningen.
Også den tidligere konservative justitsminister Lars Barfoed undrer sig over den måde, den konkrete sag om Claus Hjort Frederiksen har udviklet sig på. Han vil ikke pege på, hvem der konkret har begået fejl. Hans kritik består i, at den politiske debat bliver til en juridisk debat.
“Immunitetsbestemmelsen i Grundloven burde altså være noget, der var hævet over den daglige politiske tumult. Det burde der være en fælles forståelse af på tværs af de gamle regeringspartier,” siger han og fortsætter:
“Man skal overveje, om det har skadevirkninger på lang sigt. Dels har det noget at gøre med tonen. Dels kan det skade den tillidskultur, der traditionelt har hersket på Christiansborg, og som gør, at man kan lave aftaler på kryds og tværs."
Eva Sørensen er professor i statskundskab ved Roskilde Universitetscenter. Ifølge hende er det dårligt nyt for folkestyret, hvis sager som disse bliver ved med at stjæle spalteplads til fordel for det politiske indhold.
“Så begynder det at ligner et cirkus og ikke en forsamling, der kan bringe landet fremad. Men samtidig er det jo helt legitimt at rejse spørgsmålet om, hvorvidt der er en dårlig vane og kultur blandt politikerne, hvor man går lige til grænsen og ikke tager loven alvorligt nok."