Hvor mange lande er der i verden? Hvor sidder leveren? Hvad er Instagram?
Ifølge en opgørelse fra teknologi- og konsulentvirksomheden seo.dk er disse spørgsmål blandt dem, som danskerne mest har søgt svar på via Google i 2018. Spørgsmål, som de fleste nok tidligere ville have fundet svar på ved at slå op i et leksikon, men som mange nu henter hos Wikipedia, der oftest dukker op som et af de første søgeresultater på Google.
Men fremover bliver det muligt at slå den slags oplysninger og mange flere op på en ny national vidensportal.
To af landets førende forlag, Gyldendal og Gads, vil stå bag onlineportalen, der skal rumme indhold fra Gyldendals leksikon Den Store Danske og Gads Trap Danmark, et omfattende opslagsværk om blandt andet natur, kultur og topografi. Ambitionen er, at det skal være ”det største danske opslagsværk nogensinde”, og der vil være mulighed for at tilføje yderligere værker ”af national betydning”, lyder det fra initiativtagerne.
Lektor i historie ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller ser frem til en dansksproget videnssamling, som er sikret høj troværdighed.
”Internettet er en stor, kulturløs masse af tekst og billeder, hvor man ikke altid kan være sikker på oprindelsen af de informationer, der cirkulerer rundt. Jeg synes derfor, det er en udmærket idé at lave et opslagsværk, som har en institutionel tyngde,” siger han.
På den nyligt vedtagne finanslov har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 23 millioner kroner frem til 2022 til at få projektet i gang. Den øvrige finansiering kommer blandt andet fra fondsmidler, og portalen ventes at være klar til brug om halvandet år.
Det ser kulturordfører i Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, frem til.
”Der er meget god viden at hente hos Wikipedia, især i de engelsksprogede artikler, men det er meget vigtigt, at alle danskere helt gratis kan finde væsentlige oplysninger om danske forhold i artikler, som er skrevet af danske forskere. Det vil man kunne på den nye portal,” siger han.
Portalen hilses også velkommen af Rasmus Glenthøj, der er lektor i historie ved Syddansk Universitet.
”I en tid, hvor informationer kommer alle mulige steder fra, er det meget vigtigt, at vi har en platform, som med sikkerhed kan siges at være troværdig,” siger han.
I sin udformning kommer den nationale vidensportal til at minde om det norske ”Store Norsk Leksikon”, og det glæder Maria Simonsen, der er ekstern lektor i historie ved Aalborg Universitet og ph.d. på en afhandling om de skandinaviske encyklopædiers historie.
Siden august 2017, hvor onlineudgaven af Den Store Danske ikke er blevet opdateret på grund af manglende penge, har Maria Simonsen brugt det norske opslagsværk meget, men hun ser frem til, at der nu kommer en dansk pendant.
”Det er ikke bare en god idé, men en nødvendighed. Det er meget vigtigt, at der er kvalitetssikret og forskerbaseret viden til rådighed for alle danskere. Særligt i disse år, hvor viden og information kommer fra så mange kanaler og hele tiden er til forhandling. Som almindelig borger i dag skal man være enormt kildekritisk, og derfor vil det være godt at have et sted at gå hen, hvor man ved, at man kan stole på den faglige korrekthed,” siger hun.
”Wikipedia er ikke så dårligt, som det engang havde ry for, men Wikipedia kan noget helt andet end et fagligt gransket opslagsværk. Wikipedia er forfattet af oftest dygtige ildsjæle og også nogle gange af forskere, men på godt og ondt er indholdet hele tiden til forhandling,” tilføjer hun.
Hos Wikipedia er man ikke bekymret for, at det nye nationalleksikon vil blive en egentlig konkurrent.
”Umiddelbart tror jeg ikke, det vil have nogen konsekvenser for os. Wikipedia-artiklerne skrives jo af os ildsjæle og amatører, og vi kan lidt noget andet. Jeg tror også stadig, at mange vil læse de engelske artikler, for dem findes der næsten seks millioner af. Der findes kun cirka 241.000 danske, men dem tror jeg også stadig, der vil være brug for,” siger Villy Fink Isaksen, pressetalsmand for Wikipedia i Danmark.