At indsætte pårørende i plejehjemmenes bestyrelser er ikke nødvendigvis en garanti for bedre plejehjem. Det siger en række eksperter med indsigt i sundhedsstrategi og offentlig forvaltning, som udtaler sig på baggrund af et forslag fra Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen. Forslaget skal give blandt andre beboere og pårørende mere indflydelse, herunder retten til at ansætte og afskedige ledelsen.
I stedet lyder det til, at Venstre undgår at italesætte elefanten i rummet – at sektoren mangler økonomiske ressourcer.
Sådan lyder det blandt andet fra forsker i Sundhedsstrategi og Sundhedsfremme på Roskilde Universitet Iben Charlotte Aamann, der understreger, at det er ”optimistisk at tro, man kan slippe for diskussionen om økonomisk tilførsel ved at omorganisere.”
”Venstre definerer problemet på en forsimplet måde. Det er altid en god idé at involvere dem, det drejer sig om, men i det her tilfælde er det utilstrækkeligt. Jeg køber ikke præmissen om, at omsorgssvigt på plejehjem udelukkende skyldes dårlig ledelse. Og ergo heller ikke, at vi har løst problemet, hvis vi får andre til at bestemme, hvem der skal hyre og fyre,” uddyber forskeren.
Ifølge Tine Rostgaard, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, er det problematisk, at forslaget baserer sig på at give fyringsmagten til blandt andre de pårørende.
”Plejehjem er jo ikke virksomheder. I sidste ende handler det om faglig ledelse og samarbejde med de pårørende i en sektor, der er lagt ned af dårlige arbejdsvilkår og mangel på tid og ressourcer, og ikke om at inddrage pårørende i at finde brodne kar blandt ledelse og medarbejdere,” siger professoren.
Debatten om ældres forhold har været heftig, siden TV 2 i slutningen af juli i dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden” kunne dokumentere kritisable forhold på plejehjem i henholdsvis Aarhus og Randers.
Også professor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, Morten Balle Hansen, mener, at Venstre-forslaget baserer sig på en tvivlsom præmis.
”Der er mig bekendt ikke grundige nyere undersøgelser af, hvor godt ledelsen på ældreområdet fungerer i Danmark. Dansk ældrepleje har ry for et relativt højt niveau,” lyder det fra professoren.
Administrerende direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, hilser forslaget velkomment som en ”interessant og spændende tanke”, men understreger på samme tid, at forslaget ikke får organisationen til at give afkald på kravet om gennemgribende forandringer i ældre- og plejesektoren.
”Alle tal siger, at ældreplejeområdet er blevet reduceret med 20 procent, samtidig med, at antallet af ældre er steget med 30 procent. Det skriger til himlen, at vi er underforsynet med arbejdskraft.”
Peter Aagaard, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, mener godt, man kan opnå forbedringer i sektoren uden at give pårørende fyringsmagt i bestyrelserne. Han sætter derfor spørgsmålstegn ved Venstres forslag.
”Når man som pårørende kan hyre og fyre en plejehjemsleder, får man en rolle som en bestyrelse i en privat virksomhed. Det kræver indsigt i blandt andet organisationsledelse, og det indsnævrer feltet af pårørende, der kan sidde i den slags bestyrelser.”
Han foreslår i stedet at sætte pårørende i bestyrelsen, men uden at skele til V-forslaget om at hyre og fyre.
”Der er nogen, der mener, at den slags (brugerbestyrelser, red.) er snakkeklubber, og at det først giver mening, når de rent faktisk kan fyre lederen. Jeg mener, at de kan få en reel indflydelse som dialog- og sparringspartner for den daglige leder.”
Venstres ældreordfører, Jane Heitmann, henviser til skoler og børnehaver, som andre områder, hvor der flere steder er bedre ledelse på grund af pårørende i bestyrelsen. Ifølge ældreordføreren er pårørendes råb om hjælp indtil nu ikke blevet imødekommet i tilstrækkelig grad.
”Jeg har ikke tal på, hvor mange mails, jeg har modtaget fra pårørende, som har forsøgt at råbe personalet og i nogle tilfælde også kommunalbestyrelserne op uden, at det har rykket noget.”
Er det forsimplet at lægge problemet hos ledelsen?
”I Else og Niels’ (beboere i TV 2-dokumentar, red.) tilfælde er mange ting gået galt, men en af de ting, der i hvert fald er gået galt, er, at man fra ledelsens side fuldstændig har sat de pårørendes bekymring til side. Derfor er det afgørende for os, at ledelsen bliver ansvarliggjort, eksempelvis igennem det nye forslag.”