Eksperter efter drabssag: Pas på med racismekort i retssager

Der var ikke racistiske motiver bag drabet på en mand med tanzaniansk baggrund, har retten på Bornholm slået fast. Nu kritiseres politi og retsvæsen for at være blinde over for racistiske motiver

I forbindelse med Nordsskovssagen, dansk-tanzaniansk mand blev dræbt i Nordskoven på Bornholm slutningen af juni 2020, har Black Lives Matter Danmark-aktivister demonstreret foran retten i Rønne.
I forbindelse med Nordsskovssagen, dansk-tanzaniansk mand blev dræbt i Nordskoven på Bornholm slutningen af juni 2020, har Black Lives Matter Danmark-aktivister demonstreret foran retten i Rønne. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix.

Brødrene Mads og Magnus Møller på 26 og 23 år fik i går hver 14 års fængsel for drabet den 23. juni på den 28-årige Phillip Johansen, der havde en tanzaniansk mor og en dansk far.

Brødrene er etnisk danske, og den ene af dem havde tatoveringer med hagekors og ”white power” på benet, og meget hurtigt begyndte rygter at cirkulere på sociale medier og i internationale medier om, at der skulle have været et racistisk motiv til forbrydelsen.

Det fandt chefanklager Benthe Pedersen Lund fra Bornholms Politi dog aldrig beviser for. Både hun og nævningetinget lagde vægt på, at de tre personer havde været venner i lang tid, og at der lå et hævnmotiv til grund for volden mod Philip Johansen, der førte til hans død. Ifølge de dømte havde deres mor sagt til dem, at Phillip Johansen skulle have voldtaget hende, og derfor skulle han have en ”lærestreg”. Det endte med den meget voldelige mishandling, som han døde af.

Efter at dommen var blevet afsagt, demonstrerede organisationen Black Lives Matter i Rønne på Bornholm, og fra flere sider rejses der igen kritik af, at politi og domstole i Danmark ikke tager hadforbrydelser og racisme seriøst nok.

Flere eksperter i strafferet pointerer dog over for Kristeligt Dagblad, at myndighederne har gjort præcis, hvad de skulle.

”I et demokratisk retssamfund er det ikke op til hverken politikere eller aktivistgrupper at tilrettelægge gennemførelsen af en konkret straffesag under indflydelse af en mere eller mindre velbegrundet folkestemning,” skriver for eksempel professor emeritus Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, i et svar til avisen.

”I den konkrete sag har politi, anklagere og dommere været fuldt vidende om tegnene på, at der kunne være tale om en racistisk forbrydelse. Så det er grebet ud af luften, at der ikke er taget højde for denne mulighed i efterforskningen, anklageskriftet eller dommen. Påstandene om racisme er blevet eftertrykkeligt tilbagebevist af hele lokalmiljøet. Det er ikke rimeligt at tage et helt samfund som gidsel i en ellers nok så god sags tjeneste. Det ville klæde dem, der var for hurtigt ude med uforgribelige meninger om motivet til drabet, nu at trække i land,” skriver Jørn Vestergaard.

Professor emeritus Gorm Toftegaard Nielsen fra Aarhus Universitet følger i samme spor.

”Jeg synes, det er trist, når man bliver så fanatisk, at man absolut vil have det racistiske ind i en sag, selvom anklagemyndigheden til overmål har sagt, at den ikke har kunnet finde det motiv. Anklagemyndighedens opgave er at finde de anklagepunkter, som den er sikker på holder,” siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Postdoc Mira C. Skadegård, der forsker i racisme og diskrimination ved Aalborg Universitet, er en af dem, der fortsat er stærkt utilfreds med, at retten på Bornholm ikke har skullet forholde sig til, om forbrydelsen havde racistiske elementer:

”Ingen andre steder i verden ville man slippe af sted med at sige, at racisme ikke var relevant i den her sag. Hvis en mand med swastika tatoveret på sin krop torturerer og dræber en sort mand, fordi han har voldtaget en hvid kvinde, samtidig med, at han sætter et knæ på den andens persons hals, kan man ikke bare tage racisme ud af ligningen.”

Er man i tvivl, kan man bytte rollerne om, siger hun:

”Hvis det havde været to brune mænd, der havde gjort det her mod en hvid dreng, fordi den hvide dreng havde voldtaget deres mor, hvad tror du så, Danmark havde sagt?”

Mira C. Skadegård mener, at vi herhjemme taler og dømmer ud fra forældede definitioner af racisme.

”Meget ofte, når ordet racisme nævnes i en dansk kontekst, forstås det moralsk og ideologisk og forbindes til apartheid og den slags, som de fleste danskere har taget afstand fra. Når det internationale samfund bliver dybt forarget, er det, fordi det ikke kan forstå, at vi ikke har øje for den måde, racisme defineres på i dag,” siger hun.

Tidligere politiinspektør og efterforskningschef Bent Isager-Nielsen peger på, at man ifølge lovens bogstav kan blive dømt for en hadforbrydelse, hvis man ”helt eller delvist” har haft et motiv til en racistisk forbrydelse. I praksis har det dog vist sig svært at få nogen dømt med et ”delvist” motiv.

Anklageren skal kunne løfte bevisbyrden helt, før nogen kan dømmes.

For politiet er motivet kun væsentligt i en efterforskningsmæssig sammenhæng.

”Det med motiver er egentlig ikke nødvendigt for at få folk dømt. Motivet er noget politimæssigt, som man bruger til at finde frem til den rette gerningsmand. Om han slår ihjel på grund af jalousi, hævn eller berigelse, er sådan set ligegyldigt. Det er kun, hvis der oven i ligger en hadforbrydelse, at han kan få en strafskærpelse. Men det er langtfra altid, at man kender motivet i en drabssag,” forklarer Bent Isager-Nielsen.

Han fremhæver, at politiet altid forsøger at få gerningsmænd dømt for så mange forhold og for så meget som muligt, og derfor ville det være ulogisk at se bort fra hadforbrydelser, hvis der faktisk var en mulighed for at få folk dømt eller få skærpet en dom ved at tage det med i en tiltale. Men den mulighed har der bare ikke været.

”Hvis anklagemyndigheden ikke tror på, at noget kan føre til dom, så må den ikke rejse det forhold,” siger han.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, er blandt kritikerne af, at der ikke blev rejst tiltale for hadforbrydelser i sagen på Bornholm. Men hun erkender, at der er brug for en lovændring, hvis domstolene i højere grad skal dømme den slags overtrædelser.

Hun fremhæver, at i for eksempel England kan det være en skærpende omstændighed, hvis man kommer med racistiske ytringer over for en person, man begår vold imod. En tilsvarende lov burde Danmark have, mener hun.

Det advarer Bent Isager-Nielsen advarer dog mod.

”Man skal være meget varsom med at ændre loven, så racisme kan indgå som et delvist motiv. Mange gange har det ikke noget med racisme at gøre, det er bare tomme ord. Jeg tror, man vil få nogle strafskærpelser, hvor den, der dømmes, ikke mente noget med sine ord.”

”Så kan det være, at man med åbne øjne vil sige, at hvis du har et hagekors tatoveret på dit ben, så må du altid regne med at få en strengere dom, hvis du overfalder en mørkhudet person, også selvom det slet ikke har noget med sagen at gøre. Eller hvis en mørkhudet person overfalder en hvid person. Det skal man passe meget på med,” siger han.